Den nemme teoribog
Når du er færdig med alle teoritimerne og alle de praktisk timer i trafikken, så skal du afslutte din køreuddannelse på et køreteknisk anlæg. På det køretekniske anlæg skal du øve dig i lave opbremsninger ved forskellige hastigheder og du bliver undervist i, hvordan du kommer uden om pludselige forhindringer ved enten at bremse eller styre udenom – eller ved at kombinere de to.
Kørelæreren vil også lære dig, hvordan du retter bilen op igen efter dine forhjul eller baghjul er skredet ud og hvordan du får bilen tilbage i den rigtige retning på vejen.
Det skal du træne både på tør og glat vej.
Du lærer hvordan du håndterer situationen både når du kører ligeud og når du kører i et skarpt sving.
Nogle af de ting, du træner skal du udføre både med ABS-bremsen slået til og fra. Du har radiokontakt med kørelæreren undervejs, så du kan få umiddelbar respons på hvordan du kører.
Inden du går i gang med de forskellige øvelser får du at vide, hvad sikkerheden er og du skal selvfølgelig også hele tiden have sikkerhedsselen spændt.
Når du taget kurset, som er en lovpligtig del af køreuddannelsen, så er du en meget bedre bilist før og du ved nogle grundlæggende ting om, hvordan du klarer dig gennem glat føre, ting, du pludselig skal køre uden om, at bremse hårdt op og rette bilen op efter du er skredet ud. Men du er absolut ikke klar til at køre rally – nogen tror, at man er klar til store udfordringer, men vær altid meget opmærksom i dårligt vejr.
Ordet ’vejgreb’ den gnidningsmodstand som er mellem vejbane (og ujævnhederne i den) og bilens dæk. Hvis du ikke har det nødvendige vejrgreb, kan du ikke accelerere eller bremse og styre godt. Hvis du kører i sne, i vådt føre, i grus, sand og på is, så er vejgrebet meget dårligere end på tør vej. For at holde fuld kontrol over bilen, når vejgrebet er dårligt, skal du være forsigtig både med bremse, med kobling, speeder og styring.
Hvis du har tung last i bilens bagende, er der ekstra tryk på bagenden af bilen. Samtidig bliver der mindre tryk på forhjulene, der styrer og derfor får bilen ’overstyring’. Det vil sige, at er ikke skal meget til at dreje bilen, da der er mindre modstand mellem dæk og vejbane end normalt.
Det skal man tage højde for, og dreje forsigtigt for at have kontrol over bilen. Bilen bliver også mere følsom overfor sidevind. Hvis den er forhjulstrukket, kan du også risikere at ’spinne’ med forhjulene, og så accelererer den ikke så godt som ellers. Nogle af de samme ting gør sig gældende hvis bilen har forkert dæktryk.
Så ændrer vejgrebet sig og du kan ikke regne med at kunne kontrollere bilen ligesom du plejer. Følg anvisningen for dæktryk, når du fylder luft i dækkene. Den står i instruktionsbogen.
Dybden på slidmønsteret skal være mindst 1,6 millimeter og selv om det er det, så får du alligevel dårligere vejgreb i regnvejr. Hvis du er ude at køre i kraftigt regnvejr, kan du komme ud for det, der hedder akvaplaning. Det kan opstå, hvis det regner så meget, at der ligger et lag vand på vejen, og du af den grund ikke kan få vejgreb. Det betyder selvfølgelig at det er rigtig svært at styre og bremse og du skal køre meget forsigtigt, indtil du får bedre vejgreb. Akvaplaning kan være svært at forudse, og der sker mange ulykker pga. akvaplaning.
Bevægelsesenergi betyder, at en bil vil fortsætte et stykke længere, selv om du træder koblingen ned og der ikke læneger er motorkraft på bilen. Der er kort sagt kraft i bilen ’opsparet’ pga. dens fart og vægt før du koblede ud. Hvis du fordobler bilens hastighed, bliver bevægelsesenergien fire gange så lang. Du kan selvfølgelig bremse for at få bilen til at stande før den står stille af sig selv. Men her gælder det samme. Hvis du fordobler hastigheden, bliver bremselængden også fire gange så lang. Mange har slet ikke gjort sig klart, hvor lang tid det tager fra du bremser til bilen står stille. Det koster hver år rigtig mange mennesker livet i trafikken, når folk tror de kan nå at bremse inden de kører ind i andre eller vil bremse for en forhindring.
Husk på, at hvis du bare sætter farten en smule op, så betyder det rigtig meget for vor hurtigt du kan nå at standse.
Centrifugalkraften er en kraft, der påvirker en bil, når den svinger, kører over en bakketop eller når du prøver at undvige noget eller nogen. Centrifugalkraften ligger i bilen tyngdepunkt, og når den forskubber sig, fordi du drejer, skal du tage hensyn i den måde, du styrer på og den fart, du kører med. Jo hurtigere du kører, jo stærkere centrifugalkraft. Der er en regel for centrifugalkraft i kurver, der siger noget om, hvor meget bilen bliver påvirket:
Jo skarpere kurve, jo stærkere centrifugal kraft. Hvis kurven bliver halvt så stor (skarpere) så bliver centrifugalkraften fire gange så stor. Hvis den bliver dobbelt stor, bliver centrifugalkraften fire gange mindre og du skal ikke på samme måde passe på, hvordan du styrer gennem kurven. Du kan bedre manøvrere bilen, når centrifugalkraften er mindre.
Hvis der er tale om en høj bil, med last på taget, så skal du vide, at tyngdepunktet ligger øverst. Så kan du lettere vælte, hvis du kører gennem sving.
Hastighedsændring - bremselængde
Vejgreb – typer af underlag
Hvis du kører ned af bakke, bliver bremselængden længere. Ved kørsel op ad bakke bliver den kortere. Hvis du har meget medvind, kan den også blive længere.
Jo hårdere du træder på bremsen, jo kortere bliver bremselængden – det giver sig selv. Hvis du træder s hårdt, at ABS-bremsen sætter ind, så hjulene blokerer, så vil du få længere bremselængde, fordi der bliver mindre kontakt mellem vej og dækkene, fordi hjulene er blokeret.
Driftsbremse /alm bremse: personbil – 6 meter Lastbil 7 meter Nødbremse (stadig driftsbremse, men blot den ene bremsekreds af de to, som bilen har): personbil 12 meter Lastbil 14 meter Parkeringsbremse: personbil 20 meter Lastbil 20 meter.
Hvis der ikke er ABS-bremser på bilen, så skal du holde bremsepedalen nede. Men kun så meget, at hjulene stadig kører rundt og de ikke blokerer. Du kan på den måde bremse optimalt. His du kører på glat vej, skal du bremse blødt.
Hvis du kører i en bil med ABS-bremser, kan bilens hjul ikke blokere. Derfor skal du holde trykket hårdt på bremsepedalen og blive ved med at gøre det for at få maksimal opbremsning.
Du kan opleve at bilen ryster kraftigt, når du bremser en bil hårdt op, som har ABS-bremser. Det er meningen og du skal holde trykket.
De fleste nye biler har et såkaldt ESP-system, som vi før har gennemgået. Det betyder at bilen retter op af sig selv, når den flytter sig til siden – f.eks. når du skrider ud. Der er forskel på, hvordan bilen har vejgreb i vådt og tørt føre. Derfor lærer du også på det køretekniske anlæg, hvordan du forholder dig, hvis du kun kan bremse med det ene hjulpar. Så vil bilen nemlig trække skævt, fordi vejgrebet er forskelligt i hver side.
På det køretekniske anlæg skal du lære, hvordan du reagerer rigtigt, når du sætter hastigheden op og ned i både tørt og glat føre: Det er vigtigt når du skal holde kontrollen over bilen og undgå at påkøre andre.
Du skal køre bilen med ca. 50 km/t mellem 5-7 kegler. Du skal lære at lave tilpas store sving for at lave øvelsen uden at vælte keglerne. Bilen skal svinge så lidt som muligt, og være i ro mellem de forskellige sving.
Du skal gøre følgende for at undvige de to biler.
Hvis du møder en ’fast’ forhindring på vejen, det kan være en bil eller en container, så skal du lære at undvige og holde kontrollen. På køreteknisk anlæg træner du ved at køre med 40-60 km/t fremad og du får tegn til at begynde at bremse, det er dog for tæt på til at du kan nå at stoppe uden at lave en undvigemanøvre.
Så skal du
Når du skrider ud med enten baghjul eller forhjul, så skal du
Hvis bilens bagende skrider ud, så skal du
Hvis bilens forhjul skrider ud, så du ikke kører ligeud, skal du
I denne øvelse skal du køre bilen ud over en høj kant. Du skal så sætte farten ned ved at bremse forsigtigt op og styre ligeud langs kanten. Du må først styre tilbage over kanten, når du kører så langsomt, at du kan køre tilbage på kørebanen uden at det er til risiko.
Du skal lave øvelsen i forskellige hastigheder.