Den komplette teoribog • Teoriklar®
Vejgrebet er en forudsætning for, at du kan accelerere, bremse og styre. Når vejgrebet bliver mindre, skal hastigheden sættes ned, og speeder, bremse og rat skal betjenes mere forsigtigt.
Vejgrebet opstår dels ved friktionen mellem dæk og vej og dels ved, at dækkene griber fat i ujævnhederne i vejens overflade. Motorkraft, bremsekraft og styrebevægelser kan kun overføres gennem vejgrebet.
Vejgrebet bliver betydeligt mindre i vådt og fedtet føre og især i sne, sand og på isglat vej. Derfor skal speeder, eventuel kobling, bremse og rat betjenes roligt, og hastigheden skal holdes passende lav.
Vinterdæk kan forbedre vejgrebet på snedækkede veje, men de ophæver ikke behovet for at sænke hastigheden og køre med større sikkerhedsmargin.
Tung last bag bagakslen øger trykket på baghjulene og aflaster samtidig forhjulene. Det kan forringe styreegenskaberne og give lastbilen tendens til overstyring.
Forkert placering af lasten kan ændre tyngdepunktet og øge risikoen for væltning.
Både for højt og for lavt dæktryk giver dårligere kontakt med vejen og kan ændre styreegenskaberne. Slidt dækmønster nedsætter vejgrebet i vådt føre, og ved kraftig regn eller vand på vejen kan der opstå akvaplaning.
Defekte støddæmpere kan også forringe hjulenes kontakt med vejen og dermed vejgreb og styreegenskaber. Hvis flere ugunstige forhold optræder samtidig, skal hastigheden sættes yderligere ned.
Forkert belæsning, forkert dæktryk, slidte dæk, defekte støddæmpere og glat vej kan hver for sig forringe vejgrebet. Hvis flere af forholdene optræder samtidig, er det særligt vigtigt at nedsætte hastigheden og betjene lastbilen roligt.
Hastigheden har afgørende betydning for, hvor meget energi lastbilen har, hvor kraftigt den påvirkes i et sving, og hvor lang strækning der skal bruges til at standse.
Når lastbilen er i bevægelse, har den bevægelsesenergi. Energiens størrelse afhænger blandt andet af køretøjets vægt og hastighed.
Hvis vægten fordobles, fordobles bevægelsesenergien. Hvis hastigheden fordobles, bliver bevægelsesenergien fire gange så stor.
Ved bremsning omdannes bevægelsesenergien hovedsageligt til varme i bremserne. Ved en kollision omsættes energien blandt andet til skader på mennesker og køretøjer.
I et sving eller under en undvigemanøvre påvirkes lastbilen af en kraft, der virker udad i kurven.
Hvis hastigheden fordobles, bliver centrifugalkraften fire gange så stor. Halveres kurveradius, bliver centrifugalkraften cirka dobbelt så stor; fordobles kurveradius, bliver den cirka halvt så stor.
Det har særlig betydning for lastbiler med et højt tyngdepunkt, fx en lastbil med container eller anden høj opbygning, hvor for høj hastighed i et sving kan medføre væltning.
Bremselængden er den strækning, lastbilen kører, fra bremsningen påbegyndes, til lastbilen står stille. Hastighed, bremsekraft, vejgreb og vejens hældning har stor betydning for længden.
På vandret almindelig vej er bremselængden for en lastbil ved cirka 60 km/t normalt omkring 50-60 m ved en blød bremsning og 30-40 m ved en hård bremsning uden hjulblokade.
Bremselængden bliver næsten fordoblet allerede ved forholdsvis små hastighedsstigninger, fx fra cirka 25 til 35 km/t og fra cirka 35 til 50 km/t.
For at opnå omtrent samme bremselængde som cirka 35 m ved 60 km/t på almindelig vej skal hastigheden reduceres kraftigt ved dårligere vejgreb.
Som eksempel skal hastigheden ned til cirka 50 km/t på våd asfalt eller grus, cirka 30 km/t på fast sne og cirka 20 km/t på isglat vej.
Bremselængden bliver desuden længere ved kørsel ned ad bakke. Kraftig medvind kan forlænge den, mens kraftig modvind kan forkorte den.
En fordobling af hastigheden giver omtrent en firedobling af bremselængden under de samme forhold. Derfor kan selv en forholdsvis lille hastighedsforøgelse få stor betydning for, om du kan nå at standse.
Hvis driftsbremsen er i lovlig stand, må bremselængden ved 30 km/t højst være 7 m for en almindelig lastbil.
Hvis parkeringsbremsen er i lovlig stand, må bremselængden ved 30 km/t højst være 20 m.
På glat vej er der mindre vejgreb til både styring, acceleration og bremsning. Derfor skal alle bevægelser udføres mere roligt, og hastigheden skal sættes ned.
Uden ABS skal bremsetrykket tilpasses, så hjulene ikke blokerer. Blokerede hjul giver dårligere mulighed for at styre og kan forlænge bremselængden.
Har lastbilen ABS, skal bremsepedalen ved maksimal bremsning trædes kraftigt ned og holdes nede. Systemet regulerer bremsekraften, så hjulene fortsat roterer. Vibrationer i bremsepedalen kan være normale, mens systemet arbejder.
Hvis hjulene i den ene side bremser på almindelig vej og hjulene i den anden side på glat vej, kan lastbilen trække kraftigt skævt. Det kan også mærkes på køretøjer med ABS.
De fleste nye lastbiler er forsynet med elektronisk stabilitetskontrol, ESC. Systemet kan hjælpe med at stabilisere lastbilen ved begyndende udskridning, men det kan ikke ophæve grænserne for vejgrebet. Hastigheden skal derfor stadig tilpasses forholdene.
Brug af motorbremse, retarder eller kraftig nedgearing på glat vej kan være yderst risikabelt, fordi baghjulene kan miste vejgrebet og begynde at skride.
På lastbiler med dobbelt bagaksel, hvor kun den ene aksel trækker, kan igangsætning på glat vej lettes ved kortvarigt at hæve den ikke-trækkende aksel, hvis køretøjet er indrettet til det. Differentialspærre og antispinregulering, ASR, skal anvendes korrekt.
Ved kørsel op ad en glat bakke bør du så vidt muligt undgå standsning og gearskift. Hvis du må skifte gear, skal kobling og speeder betjenes forsigtigt, så hjulspin undgås.
På glat vej skal hastigheden reduceres tydeligt, og speeder, bremse, eventuel kobling og rat skal betjenes roligt. Målet er at undgå hjulspin, hjulblokade og pludselige bevægelser, der kan få lastbilen til at miste vejgrebet.
Hvis en hindring pludselig opstår så tæt foran lastbilen, at du ikke kan nå at standse, kan det blive nødvendigt at undvige. På anlægget oplever du, hvordan hastighed og vejgreb afgør, hvor hurtigt lastbilen kan ændre retning.
Slalomøvelsen lærer dig at styre præcist og roligt og mærke, hvordan lastbilen reagerer, når retningen ændres flere gange efter hinanden.
Ved gentagne retningsændringer skal du styre roligt og præcist. Hurtige ratbevægelser øger krængningen og kan gøre lastbilen ustabil.
Jo højere hastigheden er, desto kraftigere reagerer lastbilen ved en retningsændring. Efter en kraftig bevægelse skal lastbilen have mulighed for at falde til ro, før der styres kraftigt i den modsatte retning.
Her oplever du, hvor stor betydning hastigheden har, når lastbilen hurtigt skal skifte retning for at undgå en hindring.
Hvis du må undvige uden at bremse, skal der være tilstrækkeligt vejgreb til både den første styrebevægelse og tilbageføringen til den oprindelige kurs.
Reduceret vejgreb betyder, at den samme retningsændring kræver lavere hastighed. Hvis hastigheden er for høj, kan lastbilen fortsætte mere lige frem eller begynde at skride.
Denne øvelse viser, hvordan du kan bremse og samtidig styre uden om en hindring, når afstanden er for kort til, at bremsning alene kan forhindre en kollision.
Hvis bremsning alene ikke kan forhindre en kollision, kan det blive nødvendigt at bremse og samtidig styre uden om hindringen. Med ABS skal bremsepedalen holdes kraftigt nede, mens du styrer med rolige bevægelser.
Når du både bremser og styrer, bruges vejgrebet til begge dele. På glat vej er sikkerhedsmarginen derfor mindre, og hastigheden skal være tilsvarende lavere.
Hvis lastbilen mister vejgrebet, er det vigtigt at reagere roligt og korrekt. På det køretekniske anlæg oplever du både forhjuls- og baghjulsudskridning og lærer at få lastbilen tilbage på rette kurs.
På glat vej har kurvens radius og hastigheden stor betydning for, om lastbilen kan holde den ønskede kurs.
En snævrere kurve eller højere hastighed kræver mere vejgreb. Derfor skal hastigheden tilpasses, før lastbilen kører ind i kurven.
Hvis for- eller baghjulene begynder at skride, skal du reagere korrekt og genvinde vejgrebet.
Jo højere hastighed, desto mere vejgreb kræves der for at holde lastbilen i kurven.
Hvis hastigheden er for høj i forhold til vejgrebet, kan lastbilen begynde at skride, selv om du drejer rattet korrekt.
Det sikreste er derfor at tilpasse hastigheden, inden du kører ind i kurven.
Ved en baghjulsudskridning bevæger lastbilens bagende sig ud til siden. Du skal reagere hurtigt, men roligt, så vejgrebet kan genvindes.
Træd eventuel koblingspedal i bund, og hold den nede under opretningen.
Undlad at betjene bremse eller speeder, fordi det kan forværre udskridningen.
Drej rattet i den oprindelige kørselsretning, det vil sige til samme side som lastbilens bagende skrider ud.
Drej samtidig rattet tilbage mod ligeudstillingen, efterhånden som lastbilen retter sig op.
Hvis du ikke retter rattet tilbage i tide, kan der opstå en ny udskridning til den modsatte side.
Når vejgrebet er genvundet og lastbilen igen er på rette kurs, kan eventuel kobling slippes roligt, og kørslen fortsættes.
Ved en forhjulsudskridning drejer du rattet, men lastbilen fortsætter mere lige frem, fordi forhjulene ikke har tilstrækkeligt vejgreb til at styre køretøjet.
Drej rattet mod ligeudstilling, og træd eventuel koblingspedal i bund.
Undlad at bremse eller accelerere, fordi det kan belaste vejgrebet yderligere.
Når hjulene igen får vejgreb, kan lastbilen begynde at følge styrebevægelsen.
Når vejgrebet er genvundet, fortsætter du svingningen i så flad en bue som muligt.
Undgå en ny pludselig eller kraftig styrebevægelse.
Erfaringen fra øvelsen skal vise dig, hvorfor det er langt sikrere at reducere hastigheden før et glat sving end at forsøge at korrigere bagefter.
Det vigtigste er at forstå, at den samme manøvre kræver lavere hastighed, når vejgrebet bliver mindre. Bremsning, acceleration og styrebevægelser skal tilpasses, så lastbilen hele tiden kan holdes under kontrol.
Ved en kritisk situation er rolige og kontrollerede bevægelser afgørende. Pludselig kraftig bremsning, acceleration eller styring kan bruge mere vejgreb, end der er til rådighed.
Erfaringen fra det køretekniske anlæg skal bruges til at opdage risikoen tidligt, vælge en passende hastighed og bevare en god sikkerhedsmargin i den almindelige trafik.
Du skal kende de vigtigste betingelser for at få kørekort til kategori C, hovedtrækkene i køreprøven og de regler om gyldighed og frakendelse, som har særlig betydning for store køretøjer.
For at erhverve kategori C skal du allerede have erhvervet kørekort til kategori B.
Hvis du ikke tidligere har haft kategori C, skal du gennemføre den foreskrevne køreuddannelse hos en godkendt kørelærer, før du kan aflægge køreprøven.
Køreuddannelsen skal være gennemført efter de gældende regler, før køreprøven kan aflægges.
Ved ansøgning til kategori C skal de almindelige betingelser for udstedelse af kørekort være opfyldt, herunder de helbredsmæssige krav.
Kørekort til kategori C kan som udgangspunkt udstedes fra det fyldte 21. år, og du skal have erhvervet kørekort til kategori B.
Der gælder lavere alderskrav i bestemte tilfælde, blandt andet ved visse tjeneste-, uddannelses- og kvalifikationsforløb. Kategori C kan i sådanne tilfælde erhverves fra 18 år.
Indtil det almindelige alderskrav er opfyldt, kan der være begrænsninger i, hvilke kørsler du må udføre; fx kan førerretten være begrænset til den tjeneste, beskæftigelse eller chaufførkvalifikation, som gav adgang til den lavere alder.
Køreprøven skal vise, om du har den viden, de færdigheder og den trafikale adfærd, som undervisningsplanen kræver. Prøven består af en teoriprøve og en praktisk prøve.
Køreprøven består af en teoriprøve og en praktisk prøve. Teoriprøven skal være bestået, før den praktiske prøve kan aflægges.
Prøverne skal vise, om du har den viden, de færdigheder og den trafikale adfærd, som undervisningsplanen kræver.
Teoriprøven kan gennemføres digitalt eller analogt og bygger på hele undervisningsplanen. Du skal kunne anvende reglerne og din viden i konkrete trafiksituationer.
Ved den digitale teoriprøve er spørgsmålene randomiserede, og du besvarer dem ved at vælge det eller de korrekte svar. Du kan selv navigere mellem spørgsmålene og få dem læst højt.
Ved den praktiske prøve skal du vise, at du kan kontrollere lastbilens sikkerhedsmæssige udstyr og køre sikkert, selvstændigt og hensynsfuldt under almindelige trafikale forhold.
Ved kategori C må den kørselstid, der bruges til at bedømme din adfærd i trafikken, ikke være under 45 minutter.
Under prøven anses du som lastbilens fører med det ansvar og de pligter, der følger med.
Du skal kunne kontrollere relevant sikkerhedsmæssigt udstyr og vise, at du kan køre sikkert, selvstændigt og hensynsfuldt i almindelig trafik.
Den samlede præstation bedømmes som en helhed. Det afgørende er, om du samlet set opfylder færdighedskravene og kan føre lastbilen sikkert.
Ved den praktiske prøve til kategori C indgår altid 2 manøvrer: Du skal bakke i en tydeligt markeret kurve med konstant krumningsradius mod højre, altså et afrundet hjørne, og du skal parkere sikkert ved et markeret mål, fx en lygtepæl eller et andet fast punkt. Baglænskørsel kan kun kræves udført med nogen præcision.
Registreres snyd ved køreprøven, medfører det en karensperiode på 6 måneder, hvor du ikke kan aflægge en ny køreprøve.
Snyd omfatter blandt andet uretmæssig hjælp samt medbringelse eller brug af ikke-tilladte hjælpemidler eller elektronisk udstyr. Den blotte medbringelse kan som udgangspunkt anses som snyd.
Som indehaver af kørekort til kategori C skal du kende de vigtigste regler om gyldighed og fornyelse og vide, at førerretten kan inddrages eller frakendes, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt eller reglerne overtrædes alvorligt.
Kørekort til kategori C og de øvrige store kategorier er normalt gyldigt i 5 år ad gangen. Det kan i særlige tilfælde udstedes med kortere gyldighed eller på bestemte betingelser.
Er du fyldt 70 år, når kørekortet udstedes eller fornyes, udstedes det med en gyldighedstid, der er kortere end 5 år.
Fornyelse sker ved ansøgning til kommunen. Ved fornyelse skal der medbringes lægeattest, fordi det skal vurderes på ny, om de helbredsmæssige krav er opfyldt.
Under kørslen skal du have kørekortet hos dig og på forlangende vise det til politiet. Ved kørsel i Danmark kan den danske kørekort-app anvendes. Hvis kørekortet beskadiges eller bortkommer, skal du henvende dig til kommunen for at få udstedt et nyt.
Hvis Færdselsstyrelsen har grund til at antage, at du ikke længere opfylder betingelserne for at have kørekort, kan førerretten inddrages, eller du kan blive indkaldt til en kontrollerende køreprøve.
De almindelige regler fra kategori B om klip, betinget og ubetinget frakendelse, kørselsforbud for førstegangserhververe og vanvidskørsel gælder også. Tre klip inden for 3 år medfører som udgangspunkt betinget frakendelse, mens førstegangserhververe i de første 3 år får kørselsforbud allerede efter 2 klip.
Efter frakendelse kan der være krav om kontrollerende køreprøve, særlig køreundervisning eller ANT-kursus. Ved frakendelse som følge af spiritus-, narko- eller anden påvirkningskørsel skal der gennemføres ANT-kursus og bestås kontrollerende køreprøve.
Kørekort til kategori C er som udgangspunkt gyldigt i 5 år ad gangen.
Ved fornyelse skal der ske en ny vurdering af, om de helbredsmæssige krav er opfyldt, og der skal derfor medbringes lægeattest.
Førerretten kan inddrages eller frakendes, og der kan stilles særlige krav, før den kan gengives eller generhverves.
Ved hastighedsoverskridelse på mere end 60 % ved en hastighedsgrænse på højst 30 km/t eller mere end 40 % ved en hastighedsgrænse over 30 km/t frakendes førerretten betinget.
Overskrides den største tilladte totalvægt med mere end 30 % under kørsel med et køretøj eller vogntog med tilladt totalvægt over 3.500 kg, frakendes retten til de store kørekortkategorier betinget.
Overtrædes reglerne om køre- og hviletid med mere end 40 %, bortset fra reglerne om pauser i køretiden, medfører det betinget frakendelse af retten til de store kategorier.
Seks overtrædelser af reglerne om takograf inden for 3 år medfører betinget frakendelse. Kørsel med et køretøj, hvor føreren vidste eller burde vide, at der var foretaget uautoriseret manipulation af hastighedsbegrænser, takograf eller forbindelserne hertil, medfører ubetinget frakendelse af de store kategorier.
Ved frakendelse på grund af overlæs, køre- og hviletid eller takograf skal der som udgangspunkt gennemføres relevante særlige kurser i stedet for kontrollerende køreprøve. Ved ubetinget frakendelse i 3 år eller mere skal der også bestås kontrollerende køreprøve.
© Teoriklar®. Billeder og øvrigt materiale må ikke kopieres eller videreanvendes uden tilladelse.