Den komplette teoribog
1. Køretøjets indretning, udstyr og dokumenter 2. Indledende øvelser på vej 3. Køretøjers manøvreegenskaber 4. Trafikantadfærd 5. Vejforhold 6. Grundregler for færdsel med lastbiler og busserDen komplette teoribog • Teoriklar®
Når du sætter i gang eller standser, skal du tage højde for lastbilens begrænsede udsyn, langsommere acceleration og store behov for plads.
Ved ulykker under igangsætning og standsning ved kørebanekant er modparterne næsten udelukkende bagfrakommende biler og motorcykler.
Ved igangsætning kommer risikoen især fra trafikanter bagfra. De kan være skjult i lastbilens blinde vinkler eller være vanskelige at bedømme i konvekse spejle.
Vær særligt opmærksom på cyklister, knallertkørere, motorcykler og biler, der er på vej forbi lastbilen.
Bedøm samtidig, om der er plads nok til, at lastbilen kan komme op i passende hastighed uden at tvinge andre til en pludselig reaktion.
Konvekse spejle får trafikanter til at se mindre og længere væk ud. Du skal derfor være særlig forsigtig med at bedømme bagfrakommendes hastighed og afstand og må ikke regne med, at de giver dig plads.
Orientér dig grundigt i spejlene og de blinde vinkler, og giv tegn i god tid, før du sætter i gang fra kørebanekanten.
Sæt jævnt i gang uden unødigt hjulspin eller tilbagekørsel. Tilpas herefter hurtigt hastigheden til den øvrige trafik.
Ved standsning skal du orientere dig bagud, nedsætte hastigheden jævnt og placere lastbilen sikkert ved vejkanten.
Snæver manøvreplads kan kræve, at du samtidig holder øje med flere risici omkring lastbilen. Bremselængden er den strækning, lastbilen kører fra bremsningen begynder, til den står stille; ved en fordobling af hastigheden bliver bremselængden omtrent firedoblet under samme forhold.
Du skal altid give tegn, når du sætter i gang fra vejkanten.
Lastbilens bredde betyder, at din placering på vejen skal være mere præcis. Du skal have plads til både modkørende, trafikanter i vejsiden og selve lastbilen.
Ulykker om placering opgøres ikke særskilt, men indgår blandt andet i møde-, overhalings- og svingulykker.
Se langt frem på vejen og brug vejens linjer, kantafmærkning og forløb som hjælp til at holde en rolig og stabil kurs.
Flyt blikket mellem vejen langt fremme, siderne og spejlene. Undgå at fastholde blikket på en enkelt genstand.
Vær særligt opmærksom ved bakker og sving, hvor oversigten er begrænset.
Hold øjnene i bevægelse og orientér dig både langt frem, til siderne og jævnligt bagud i spejlene. Ved sving og bakker skal du se længst muligt frem og bruge vejens optiske ledelinjer til at stabilisere styringen.
Hold som udgangspunkt så langt til højre som muligt, men uden at komme for tæt på cyklister, gående, parkerede køretøjer, kantsten eller en blød rabat.
Ved smalle veje skal du hele tiden bedømme, om der er tilstrækkelig plads til at møde andre.
Styr med rolige bevægelser. Kraftige eller pludselige ratbevægelser kan gøre en stor lastbil ustabil.
Fejlbedømmelse af lastbilens bredde kan bringe dig for tæt på trafikanter i vejsiden eller ud i en blød rabat. Du skal også kende lastbilens højde, så du ikke rammer broer eller andre lave passager.
På en 2 minus 1-vej skal du før en bevægelse mod højre kontrollere, om der er cyklister, knallertkørere eller gående i højre side. I markerede vognbaner skal du normalt ligge midt i din vognbane.
Den rigtige hastighed afhænger ikke kun af hastighedsgrænsen. Du skal også tage hensyn til vejens forløb, vejgrebet, sigtbarheden, trafikken, lastbilens belæsning og din egen tilstand.
Eneulykker hænger ofte sammen med for høj hastighed efter forholdene, uopmærksomhed eller forkert reaktion, når et hjul kommer ud mod rabatten. Risikoen for væltning øges ved høj opbygning, forskydelig last og hurtige ratbevægelser.
En lastbil har et højere tyngdepunkt end en personbil og kan derfor være mere udsat for at vælte i sving eller ved pludselige styrebevægelser.
Lastens placering og type har stor betydning. Væske i en delvist fyldt tank eller anden bevægelig last kan gøre lastbilen mindre stabil.
Dæk, dæktryk, belæsning og vejgreb har også betydning for, hvor sikkert lastbilen kan styres og bremses.
Vær særlig forsigtig med last, der kan forskyde sig, fx halvt fyldte tanke, betonkanoner eller ophængte dyrekroppe. Hurtig ratbetjening fra side til side kan udløse kraftig krængning og i værste fald væltning.
Sænk hastigheden før skarpe sving, bakker, jernbaneoverkørsler, bump og andre steder, hvor oversigten eller vejgrebet er begrænset.
Vælg et passende gear før en stejl bakke eller et sving. Undgå unødige accelerationer og hårde opbremsninger.
Kør så jævnt som muligt og læs trafikken langt fremme. Det giver både bedre sikkerhed og lavere energiforbrug.
På længere nedkørsler skal du vælge passende gear og undgå vedvarende bremsning. Før et sving skal hastighed og gear vælges i god tid; styr blødt gennem svinget og accelerér først let, når lastbilen rettes op.
Lastbiler må som udgangspunkt højst køre 80 km/t uanset vejtype.
Visse udrykningskøretøjer, der kræver kørekort til kategori C1 eller C, kan på bestemte betingelser godkendes som Tempo 100-køretøjer og dermed køre op til 100 km/t på motorvej i Danmark.
En lavere lokal hastighedsbegrænsning skal altid overholdes, og hastigheden skal sættes yderligere ned, når forholdene kræver det.
Ved vognbaneskift og sammenfletning skal du orientere dig tidligere end i en mindre bil, fordi lastbilens blinde vinkler, længde og langsommere acceleration gør manøvren mere krævende.
Ved ulykker under vognbaneskift og sammenfletning er modparterne næsten udelukkende bilister.
Se i spejlene flere gange, og vær opmærksom på trafikanter, der kan være skjult langs lastbilens sider.
Bedøm hastighed og afstand til trafikanter i den vognbane, du vil køre ind i.
Vær også opmærksom på trafikanter foran dig, som selv er ved at skifte vognbane.
De blinde vinkler er et særligt risikoforhold. En trafikant kan være skjult, selv om du netop har set i spejlene, så orienteringen skal gentages umiddelbart før sidebevægelsen.
Tilpas hastigheden, giv tegn i god tid, og flyt lastbilen roligt over i den nye vognbane.
Ved sammenfletning skal du tilpasse hastigheden til trafikken ved siden af dig og samarbejde om pladsen.
Ved et almindeligt vognbaneskift har du selv ansvaret for, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe.
Undgå forcerede vognbaneskift og hurtig ratbetjening fra side til side. Lastforskydning kan få dig til at miste herredømmet, især med bevægelig eller højt placeret last.
Vending og bakning er mere krævende med en stor lastbil, fordi du har begrænset direkte udsyn og skal bedømme både lastbilens længde, bredde og pladsbehov.
Inden du begynder at bakke, skal du sikre dig, at der ikke er personer, køretøjer eller genstande i det område, du skal bakke ind i.
Brug spejlene systematisk og vær opmærksom på områder, som ikke kan ses fra førerpladsen.
Hvis du bliver i tvivl om, hvad der befinder sig bag lastbilen, skal du standse og kontrollere forholdene.
Ved baglænskørsel skal du kunne bedømme lastbilens længde og udføre de grundlæggende færdigheder fra de indledende øvelser: baglæns højresving om hjørne og baglænskørsel med målbremsning.
Udfør manøvren langsomt og med små, rolige styrebevægelser.
Tag hensyn til eventuelt gods, læssebagsmæk eller andet udstyr, der rager ud fra lastbilen.
Vælg så vidt muligt et sted, hvor vending eller baglænskørsel kan foretages uden at genere den øvrige trafik.
Vending vælges kun, hvor stedet giver tilstrækkelig plads og oversigt. Bedøm især andre kørendes hastighed og afstand, inden manøvren påbegyndes.
Holdende køretøjer kan skjule fodgængere, cyklister og andre trafikanter. Derfor skal du sænke hastigheden og skabe god sideafstand, før du passerer.
Omkring halvdelen af ulykkerne ved forbikørsel sker som direkte påkørsel af et holdende køretøj, typisk i højre side. Andre ulykker rammer fodgængere, som træder ud på kørebanen, eventuelt skjult af et holdende køretøj.
En bildør, der åbnes, personer mellem parkerede biler eller et barn ved vejkanten kan være tegn på, at nogen pludselig kommer ud på kørebanen.
Cyklister og knallertkørere kan slingre, især når de sætter i gang.
Vær også ekstra opmærksom ved busstoppesteder, skoler, vejarbejde og steder med dyr eller ryttere.
Vær særlig opmærksom på børn og ældre. De kan være langsommere til at reagere eller bevæge sig uforudsigeligt tæt ved kørebanen.
Sæt hastigheden ned i god tid, så du kan standse, hvis en person eller et køretøj pludselig bevæger sig ud foran dig.
Hold passende sideafstand, og vent om nødvendigt på modkørende, inden du kører forbi.
Ved fodgængerfelter skal du være klar til at holde tilbage for gående, der er i eller på vej ud i feltet.
En stor lastbil kan virke skræmmende på cyklister og gående, og vindtryk eller læ i sidevind kan påvirke især tohjulede trafikanters kurs. Giv derfor ekstra god sideafstand.
Lastbilens bredde og vindpåvirkning betyder, at møde med andre trafikanter kræver god afstand, korrekt placering og ofte lavere hastighed.
Der sker mange mødeulykker, ofte på smalle tosporede veje. En væsentlig del er frontalkollisioner, hvor modkørende kommer ind i lastbilens vognbane eller hvor køretøjerne mødes omkring vejmidten.
Vær opmærksom på vejens bredde, rabatten, sving og bakker samt hindringer i begge sider af vejen.
En modkørende kan komme over vejmidten, fx på grund af en hindring, glat føre, sidevind eller manglende opmærksomhed.
Store køretøjer kan desuden skabe kraftig luftturbulens, når de passerer hinanden.
En ubelæsset lastbil med høj opbygning kan være særlig sidevindsfølsom og få tendens til at slingre.
Sæt hastigheden ned i god tid, hvis vejen er smal eller oversigten begrænset.
Hold til højre, men uden at udsætte cyklister, gående eller dig selv for risiko ved at komme for tæt på vejkanten.
Er en hindring i din egen side af vejen, skal du som udgangspunkt vente, til den modkørende er passeret.
Hvis en modkørende på kritisk vis kommer over i din vognbane, skal du nedsætte hastigheden, advare og trække så langt til højre som muligt. Hvis du selv bliver overhalet, og der opstår fare på grund af modkørende, skal du hjælpe med at afværge situationen, eventuelt ved at bremse.
Den store masse og længere bremselængde betyder, at du skal holde god afstand og være forberedt på, at den forankørende pludselig kan nedsætte hastigheden.
Der sker mange ulykker ved kørsel foran eller efter andre. Ofte påkører den store lastbil en forankørende, der bremser eller standser, mens andre ulykker sker ved, at lastbilen selv påkøres bagfra.
Hold ikke kun øje med bilen lige foran dig. Se så langt frem som muligt og opfang tidlige tegn på kø, kryds, sving, fodgængere eller andre forhold, der kan få trafikken til at standse.
Hold en afstand, der giver dig tid til både at opfatte faren og bremse lastbilen sikkert.
Forøg afstanden ved glat føre, dårlig sigtbarhed eller andre vanskelige forhold.
Monoton kørsel kan sænke opmærksomheden. Hold derfor aktivt øje med trafikforløbet langt fremme og øg afstanden i usigtbart vejr, glat føre og tæt trafik.
Brug spejlene regelmæssigt, så du ved, om nogen kører tæt bag dig eller forbereder en overhaling.
Hvis en anden vil overhale, skal du ikke øge hastigheden. Hjælp i stedet med at skabe en sikker situation, når forholdene tillader det.
Giv tegn og nedsæt hastigheden i god tid, så bagfrakommende kan nå at reagere.
Hjælp gerne bagfrakommende med at overhale, når det kan ske sikkert, ved at holde til højre og eventuelt sænke hastigheden, men vink aldrig en anden trafikant frem. Uden for tættere bebygget område bør afstanden til forankørende også give en overhalende mulighed for at trække ind foran.
Der skal holdes tilstrækkelig sikkerhedsafstand til den forankørende. I normalt føre vil det i de fleste tilfælde svare til ca. 2-3 sekunders tidsafstand, afhængigt af førerens rutine og færdselsforholdene.
Afstanden skal øges, når vej, vejr, føre eller trafik gør det nødvendigt.
En lastbil bruger ofte betydeligt mere tid og vejstrækning på en overhaling end en personbil. Derfor skal du vurdere situationen ekstra kritisk, før du begynder.
Ved overhalingsulykker er modparten ofte det køretøj, der overhales, især cykler, knallerter og biler. I nogle tilfælde er modparten modkørende.
Tag hensyn til lastbilens accelerationsevne, den forankørendes hastighed og den afstand, der er nødvendig for at gennemføre overhalingen.
Se efter sving, bakker, kryds, modkørende, vejafmærkning og tavler, der kan begrænse muligheden for at overhale.
Følg ikke ukritisk efter en anden, der overhaler. Du skal selv kunne se, at din overhaling kan gennemføres sikkert.
Den ofte lille hastighedsforskel betyder, at den nødvendige frie strækning let undervurderes. Du skal også tage højde for lastbilens begrænsede accelerationsevne og tophastighed.
Hold god sideafstand, især til cyklister og knallertkørere, som kan påvirkes af vindtrykket fra lastbilen.
Træk ikke ind igen, før du er helt sikker på, at der er tilstrækkelig afstand til den, du har overhalet.
Afbryd overhalingen, hvis forholdene ændrer sig, og den ikke længere kan gennemføres sikkert.
Ved højere hastighed kan lastbilen skabe kraftigt vindtryk eller læ i sidevind. Det kan påvirke cyklister og knallertkørere, så både sideafstand og hastighed skal tilpasses.
C 51 Overhaling forbudt
(Forbuddet gælder bl.a. personbiler, motorcykler og lastbiler.)
Tohjulet cykel og tohjulet lille knallert må dog overhales.
C 53 Ophør af overhalingsforbud
C 52 Overhaling med lastbil forbudt
(Forbuddet gælder lastbiler med en tilladt totalvægt over 3.500 kg og lastbilvogntog.)
Personbiler og motorcykler må dog overhale.
C 54 Ophør af overhalingsforbud for lastbil
C 51 »Overhaling forbudt« forbyder som udgangspunkt overhaling af andre køretøjer end tohjulede cykler og tohjulede små knallerter. C 53 angiver ophør af overhalingsforbud.
C 52 »Overhaling med lastbil forbudt« gælder særligt for lastbiler. C 54 angiver ophør af dette forbud.
Overhaling sker normalt til venstre. Der gælder desuden særlige forbud blandt andet i visse kryds, foran eller på jernbaneoverkørsler samt på bakker og i vejsving med utilstrækkelig oversigt.
I trafiksanerede områder skal du være forberedt på lav hastighed, smalle passager, fartdæmpning og trafikanter, der opholder sig tæt på lastbilen.
I trafiksanerede områder skal du regne med, at gående, børn og cyklister lovligt kan opholde sig på eller meget tæt ved den del af vejen, hvor du kører.
Vær særligt opmærksom på fodgængere, legende børn, cyklister og andre, der kan bevæge sig uforudsigeligt.
Lastbilens blinde vinkler bliver ekstra vigtige, når andre trafikanter opholder sig meget tæt på køretøjet.
Genkend blandt andet bump S 32, rumlestriber S 18, område med fartdæmpning E 53 og ophør E 54.
S 18 rumlestriber er smalle, støjfremkaldende striber på tværs af kørselsretningen og angiver, at der skal udvises særlig agtpågivenhed. S 32 bump viser, at der er et bump i vejen.
Tilpas hastigheden til bump, chikaner, indsnævringer og andre fartdæmpende foranstaltninger.
Vær klar til at standse, og giv andre trafikanter den tid og plads, de har behov for.
I gågader, opholds- og legeområder samt cykelgader er biltrafikken underordnet de trafikanter, området først og fremmest er indrettet til.
S 32 Bump
S 18 Rumlestriber
E 53 Område med fartdæmpning
E 54 Ophør af område med fartdæmpning
E 47 Cykelgade
E 49 Gågade
E 51 Opholds- og legeområde
I gågade (E 49) må tilladt kørsel kun ske med meget lav hastighed, normalt under 15 km/t, og parkering må kun ske på særligt afmærkede pladser. Ved udkørsel har kørende ubetinget vigepligt.
I cykelgade (E 47) skal hastigheden afpasses efter cyklisterne og er normalt højst 30 km/t. Parkering må kun ske på særligt afmærkede pladser, og ved udkørsel har kørende ubetinget vigepligt.
I opholds- og legeområde (E 51) er kørende færdsel underordnet ophold og leg. Hastigheden er normalt under 15 km/t, og parkering må kun ske på særligt afmærkede pladser.
Frem mod et kryds skal du sænke hastigheden tidligt, finde den rigtige placering og skabe dig et samlet overblik over vigepligt, signaler og andre trafikanter.
Ulykker ved selve fremkørslen mod kryds opgøres ikke særskilt, men indgår i ulykker under ligeudkørsel og svingning i kryds.
Læg mærke til vognbaner, pile, tavler, lyssignaler, hajtænder og stoplinjer, inden du når frem til krydset.
Vær opmærksom på fodgængere ved hjørnerne og kørende fra sideveje, der muligvis ikke overholder deres vigepligt.
Tag særligt hensyn til lastbilens ringere bremseevne. Ved lysregulerede kryds kan for høj fremkørselshastighed være særlig risikabel, især når lastbilen er tungt belæsset.
Tilpas hastigheden, så du har tid til at orientere dig og kan standse, hvis det bliver nødvendigt.
Kør ikke ind i krydset, hvis trafikken foran betyder, at du ikke kan komme helt igennem og risikerer at blokere den tværgående trafik.
Afgør tidligt, om du skal kunne standse for et muligt signalskift. Undgå at komme så hurtigt frem, at du først sent opdager vigepligt, kø eller krydsende trafikanter.
Selv om du skal ligeud, skal du fortsat vurdere trafikken fra begge sider og være forberedt på, at andre kan begå fejl.
Der sker særlig mange ulykker under ligeudkørsel i kryds. Modparterne kommer ofte fra højre eller venstre, men også modkørende venstresvingende, cyklister, knallertkørere og fodgængere forekommer.
Grønt lys eller egen forkørselsret betyder ikke, at du kan køre ukritisk gennem krydset.
Se efter kørende fra højre og venstre samt modkørende, der vil svinge til venstre foran dig.
For en lastbil er for høj hastighed en vigtig risikofaktor. I mange krydsulykker har lastbilen selv vigepligt, men kører for hurtigt efter forholdene.
Hvis bilen foran kører gennem krydset, skal du stadig selv vurdere, om der er fri bane.
Hold en hastighed, der giver dig mulighed for at reagere, hvis en anden trafikant pludselig kører ud foran lastbilen.
Lastbilens længde, eventuelt udragende last og ringe accelerationsevne øger risikoen, hvis du fejlvurderer krydsendes hastighed og afstand. Kør aldrig på forventningen om, at den stærkere eller større trafikant får plads.
Højresving er en af de manøvrer, hvor lastbilens blinde vinkler har størst betydning. Du skal især holde øje med cyklister, knallertkørere og fodgængere.
Højresvingsulykker kan være meget alvorlige. Ved omkring halvdelen af ulykkerne er modparten en cyklist eller knallertkører på lastbilens højre side.
Kontrollér højre side allerede på vej frem mod krydset og igen umiddelbart før og under svinget.
Hold øje med cyklister og knallertkørere på både kørebane og cykelsti. Ved dobbeltrettet cykelsti kan de komme fra begge retninger.
Se også efter fodgængere, der krydser den vej, du svinger ind på.
En cyklist befinder sig ofte ved lastbilens højre forreste hjørne, når svinget begynder. Kontrollér derfor højre side gentagne gange både under fremkørsel, ved eventuelt rødt lys og umiddelbart før krydsning af cyklisternes bane.
Grønt lys betyder ikke fri bane til højresving. Vær opmærksom på cyklister, der fortsætter, fodgængere i krydset, dobbeltrettede cykelstier og modkørende venstresvingende.
Tilpas hastigheden, så du har tid til at orientere dig hele vejen gennem manøvren.
Tag hensyn til lastbilens hjulspor og overhæng. På smalle veje kan lastbilen have behov for mere plads end en personbil.
Grønt lys betyder ikke fri bane. Du skal fortsat holde tilbage for de trafikanter, som har ret til at fortsætte.
For høj hastighed kan både gøre orienteringen mangelfuld og medføre, at lastbilen kommer over i modkørendes vognbane eller mister stabilitet på grund af lastforskydning. Ved behov for ekstra plads skal manøvren planlægges tidligt og tydeligt.
Hvis du først må trække til venstre for at få plads til højresvinget, skal det ske i god afstand fra sidevejen og efterfølges af tydelig tegngivning til højre. Du kan om nødvendigt standse før cyklisternes bane for at skabe tid til grundig orientering.
Ved venstresving skal du både holde øje med trafikken bagfra, modkørende og trafikanter på den vej, du svinger ind på.
Der sker mange ulykker under venstresving. En stor del skyldes bagfrakommende, der påkører det store køretøj under hastighedsnedsættelsen, eller at det store køretøj svinger ind foran modkørende.
Vurdér deres hastighed og afstand, og vent, hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er tid nok til at svinge.
Lad dig ikke presse af trafikken bag dig eller af, at du holder i krydset og venter.
Vær opmærksom på, at modkørende kan være skjult af andre køretøjer.
Vær også opmærksom på krydsende færdsel og fodgængere på den vej, du svinger ind på. Vent roligt, hvis der ikke er tilstrækkeligt ophold i den modkørende trafik.
Orientér dig bagud, før du placerer lastbilen til venstresving. En trafikant kan være i færd med at overhale.
Hold øje med fodgængere, cyklister og knallertkørere ved udkørslen af krydset.
Udfør svinget roligt og placér lastbilen korrekt på den vej, du kører ind på.
Køretøjer med stort overhæng kan ramme en trafikant, der forsøger at overhale under svingningen. Orientér dig derfor også i højre spejl og hold øje med begge sider af lastbilen.
I rundkørsler skal du planlægge din placering tidligt og samtidig tage hensyn til lastbilens store pladsbehov og de trafikanter, der kan befinde sig langs højre side.
I rundkørsler er for høj hastighed en særlig risiko for store køretøjer, fordi krængning, negativ vejhældning og forskydelig last kan øge risikoen for udskridning eller væltning.
Se efter tavler, vognbanepile og vejafmærkning og placér dig i den rigtige vognbane.
Tilpas hastigheden og hold tilbage for trafikken i rundkørslen efter de gældende regler.
Vær særligt opmærksom på cyklister og knallertkørere langs højre side.
Genkend blandt andet A 16 »Rundkørsel«, B 11 »Ubetinget vigepligt«, vigelinje S 11 samt D 11.3 »Påbudt kørselsretning«.
Kør med en hastighed, der giver dig fuld kontrol over lastbilens placering og hjulspor.
Orientér dig grundigt mod højre, inden du forlader rundkørslen, og giv tegn i god tid.
Tag hensyn til, at baghjulene kan skære indad, mens lastbilens bagende kan svinge udad.
Tilpas hastigheden efter lastbilens opbygning og lastens art. Halvt fyldte tanke, betonkanoner og ophængte dyrekroppe kan forstærke krængning og lastforskydning.
Placér dig hensigtsmæssigt efter rundkørslens udformning og hold særligt øje med højre side ved udkørsel, hvor cyklister, knallertkørere og gående kan være skjult.
A 16 Rundkørsel
B 11 Ubetinget vigepligt
S 11 Vigelinje
D 11.3 Påbudt kørselsretning
Motorvejens høje trafiktempo stiller store krav til din orientering. Du skal planlægge tidligere, holde god afstand og være meget opmærksom ved tilkørsel, vognbaneskift og frakørsel.
De fleste ulykker med store køretøjer på motorvej er påkørsel af forankørende eller påkørsel bagfra. Der sker også ulykker ved vognbaneskift, sammenfletning samt til- og frakørsel.
Brug tilkørselsbanen til at opnå en passende hastighed og bedøm trafikken på motorvejen tidligt.
Se efter et passende mellemrum og tilpas hastigheden, så sammenfletningen kan ske roligt.
Vær opmærksom på trafikanter i lastbilens blinde vinkler og på andre, der samtidig skifter vognbane.
Afstand og hastighed kan være vanskelige at bedømme på motorvej. Planlæg tidligt og vær særlig opmærksom på blinde vinkler ved sammenfletning og vognbaneskift.
Hold til højre, se langt frem og hold en sikker afstand til den forankørende.
Ved frakørsel skal du placere dig til højre i god tid og give tegn, før du kører ind på frakørselsbanen.
Sæt først hastigheden markant ned, når du er kommet ind på frakørselsbanen, medmindre trafikken eller forholdene kræver andet.
På motortrafikvej skal du desuden regne med modkørende færdsel uden midterrabat og med krydsende trafik i vejkryds.
På motorvej med tre eller flere vognbaner i samme retning må lastbiler kun benytte en af de to vognbaner længst til højre. Undtagelsen gælder ved vejkrydsning eller forberedelse af venstresving ved motorvejens ophør.
På motorvej og motortrafikvej må lastbiler som udgangspunkt højst køre 80 km/t.
Vending, baglænskørsel, standsning og parkering er som udgangspunkt ikke tilladt på motorvej og til- og frakørselsveje. Slæbning på motorvej er forbudt, og havariblink skal bruges ved uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare.
I tæt trafik med flere vognbaner bliver udsynet og manøvremulighederne begrænset. Du skal derfor vide, hvor andre trafikanter befinder sig omkring lastbilen.
Der sker en del ulykker ved kørsel ved siden af andre. Modparterne er ofte medkørende biler, cykler eller knallerter, som svinger ind foran, vender fra vejkanten eller forsøger at klemme sig ind langs lastbilens sider.
Se regelmæssigt i spejlene og vær opmærksom på køretøjer, cyklister og motorcykler, som kan befinde sig i de blinde vinkler.
Undgå selv at blive liggende i andre store køretøjers blinde vinkler.
Vær opmærksom på trafikanter, der pludselig skifter vognbane eller presser sig ind foran lastbilen.
Vær særlig opmærksom på andre køretøjers blinde vinkler og styreegenskaber. Et køretøj ved siden af dig kan ændre kurs uden at have set lastbilen.
Se langt frem, så du holder en stabil kurs og undgår at trække mod trafikken ved siden af dig.
Skift kun vognbane, når det er nødvendigt og kan ske sikkert.
Hold god sideafstand til cyklister, knallertkørere og andre trafikanter, der kan slingre eller påvirkes af sidevind.
Undgå at blive fanget side om side på steder, hvor vognbanerne indsnævres, eller hvor andre trafikanter kan blive tvunget ind mod lastbilen.
En stor lastbil kan let begrænse andre trafikanters udsyn og plads. Derfor skal du både vælge stedet omhyggeligt og kunne udføre mere krævende parkeringsmanøvrer.
Parkerede store køretøjer kan være medvirkende årsag til ulykker, fordi de begrænser andres udsyn. Risikoen er særlig stor i mørke og usigtbart vejr.
Vurdér, om lastbilen vil skjule trafikanter, tavler eller signaler eller på anden måde skabe fare eller væsentlig hindring.
Hold samtidig øje med trafikken, mens du leder efter et egnet sted. Du må ikke lade selve parkeringsmanøvren tage hele din opmærksomhed.
De almindelige regler om standsning og parkering fra kategori B gælder fortsat.
Du skal kunne bedømme, om den henstillede lastbil skaber risiko eller væsentlig hindring for den øvrige færdsel.
Du skal kunne køre både forlæns og baglæns ind på steder, der svarer til fx ramper, porte og af- og pålæsningssteder.
Orientér dig grundigt under hele manøvren, og stands, hvis du mister overblikket.
Inden du åbner døren eller forlader lastbilen, skal du kontrollere, at det kan ske uden fare for andre.
Øvelserne omfatter blandt andet forlæns og baglæns parkering i en plads på ca. 3,5-4 m i bredden, baglæns indkørsel i en ca. 20 m lang parkeringslomme med højre hjul ca. 30 cm fra vejkanten samt baglænskørsel mod markeret mål.
Særligt for kategori C skal du ved forlænskørsel kunne placere siden af lastbilens lad højst 1 m fra en rampe og lastbilens højre hjul højst 20 cm fra vejkant, kantsten eller lignende.
Store køretøjer må hverken standse eller parkere på fortovet.
Åbning af døre, ind- og udstigning samt af- og pålæsning skal ske, så der ikke opstår fare eller unødig ulempe.
De almindelige regler fra kategori B gælder fortsat, herunder at standsning og parkering ikke må ske, hvor der opstår fare eller ulempe for færdslen.
Læs mere i Færdselsregler – Standsning og parkering , hvor reglerne gennemgås mere samlet og udførligt.
I mørke bliver det vanskeligere at bedømme afstand, hastighed og vejens forløb. Derfor skal du tilpasse hastigheden og bruge lastbilens lys korrekt.
En del ulykker med store køretøjer sker i mørke på veje uden belysning. Modparterne er især biler, tohjulede trafikanter og fodgængere.
Mørke, tåge, regn, sne og blænding kan kraftigt nedsætte dine muligheder for at se fodgængere, cyklister, parkerede køretøjer og vejens forløb.
Brug kørebanestriber, reflekterende afmærkning og kantpæle som hjælp til orienteringen.
Undgå at se direkte ind i modkørendes lygter.
Store køretøjer er forholdsvis oftere involveret i ulykker i mørke end i dagslys, fordi orienteringsmulighederne bliver væsentligt dårligere.
Kør aldrig hurtigere, end at du kan standse inden for den strækning, du kan se.
Brug nærlys og fjernlys efter forholdene og blænd ned i tide, så du ikke generer andre trafikanter.
Hold større afstand til den forankørende end under gode dagslysforhold, hvis sigtbarheden er begrænset.
Ved møde, kørsel foran eller efter andre og overhaling skal lygterne bruges korrekt. Du skal kunne standse inden for den strækning, som det anvendte lys og den frie vej forude giver dig mulighed for at se.
I lygtetændingstiden skal de påbudte lygter være tændt.
Fjernlys skal bruges, når synsvidden ellers er utilstrækkelig til sikker kørsel. Fjernlys må ikke bruges, hvis det kan blænde modkørende eller den forankørende, og på tilstrækkeligt oplyste veje skal nærlys anvendes.
Tågelygter må kun bruges i tåge eller under kraftig nedbør. Uden for lygtetændingstiden skal motordrevne køretøjer som udgangspunkt køre med nærlys, særligt kørelys eller tilladt alternativ.
Tunneller stiller særlige krav til orientering, afstand og opmærksomhed. Du skal blandt andet kende lastbilens højde og kunne reagere korrekt ved kø, havari eller brand.
Ved tunnelkørsel sker der blandt andet sammenstød ved vognbaneskift og sammenfletning, påkørsel af forankørende samt eneulykker.
Se efter højdebegrænsninger, vognbanesignaler og andre tavler, før du kører ind.
Tilpas hastigheden, så øjnene får tid til at vænne sig til de ændrede lysforhold.
Sørg for korrekt lygteføring og hold god afstand til den forankørende.
Manglende respekt for højdebegrænsning kan medføre påkørsel af tunnelen. Ved indkørsel skal hastigheden være så lav, at synet får tid til at tilpasse sig de ændrede lysforhold.
Genkend A 44 »Tunnel« og E 34 »Nødplads«. E 34 kan suppleres med UE 34 om brandslukker og nødtelefon.
Læg mærke til nødudgange, nødtelefoner, brandslukkere og nødpladser.
Hvis trafikken standser, skal du holde passende afstand og være opmærksom på information og signaler i tunnellen.
Ved brand skal motoren standses, og du skal følge anvisningerne og søge mod en sikker udgang.
Ved Y 17 vognbanesignaler betyder grøn pil, at vognbanen er åben. En gul blinkende pil viser, at vognbanen spærres længere fremme; du skal hurtigst muligt og i god tid skifte til den vognbane, pilen peger mod. Et rødt kryds betyder, at vognbanen er lukket; du må ikke køre i sporet og skal forlade det med det samme.
Se efter nødudgange, nødudstyr, nødpladser og skift i vognbanesignaler. Ved opkald til alarmcentralen i en tunnel bør tunnelens nødtelefon anvendes frem for mobiltelefon, når den er tilgængelig.
A 44 Tunnel
E 34 Nødplads
UE 34 Brandslukker og nødtelefon
Z 72,1 Rødt blinksignal
Y 17 Vognbanesignaler
Grøn pil: Vognbanen er åben, og du må køre i den.
Gul blinkende pil: Vognbanen spærres længere fremme. Skift hurtigst muligt og i god tid til den vognbane, pilen peger mod.
Rødt kryds: Vognbanen er lukket. Du må ikke køre i sporet og skal forlade det med det samme.
Det er forbudt at standse eller parkere i en tunnel, medmindre standsningen er nødvendig på grund af fx uheld eller havari.
Hvis lastbilen er standset et sted, hvor standsning eller parkering er forbudt, skal den snarest muligt flyttes til et passende sted.
Kan lastbilen ikke straks fjernes, og den er til fare eller ulempe, skal du advare andre trafikanter. Motordrevne køretøjer skal i sådanne tilfælde afmærkes med en godkendt advarselstrekant.
Ved letbaner skal du være opmærksom på spor, særlige signaler og letbanekøretøjer, der ikke kan styre uden om en hindring og har en lang bremselængde.
De vigtigste risici ved letbane er manglende opmærksomhed på signaler og vigepligt, at letbanen overses under andre manøvrer, samt letbanekøretøjets lange bremselængde.
Orientér dig efter både almindelige færdselssignaler og den særlige afmærkning, der anvendes ved letbaner.
Vær opmærksom på, at letbanekøretøjer kan komme fra begge retninger, hvor sporene krydser vejen.
Andre trafikanter kan være så optaget af letbanen, at de overser den øvrige trafik.
Genkend V 43 »Symbol for letbanekøretøj«. I en bane afgrænset med Q 46 eller dobbelt spærrelinje Q 44 betyder symbolet, at banen kun må benyttes af letbanekøretøjer. UB 11,3 viser, at der er letbane på den krydsende vej.
Tilpas hastigheden, så du har tid til at forstå de særlige trafikforhold og kan standse, hvis det bliver nødvendigt.
Kør aldrig ind foran et letbanekøretøj, hvis du ikke er sikker på, at du kan komme helt fri af sporet.
Vær særligt opmærksom ved svingning, vending og andre manøvrer, hvor lastbilens store længde kan bringe dele af køretøjet ind over sporet.
X 19 bus- og letbanesignal er et særligt signal med hvide lys. Du skal rette dig efter signalbilledet, og du må kun køre, når signalet giver lov til det.
Letbanekøretøjer kan som udgangspunkt køre efter de almindelige hastighedsgrænser, dog normalt højst 80 km/t. Vær opmærksom på letbanens fortsatte forløb ved overhaling eller forbikørsel.
V 43 Symbol for letbanekøretøj
UB 11,3 Letbane på krydsende vej
Q 44 Dobbelt spærrelinje
Q 46 Afgrænset bane
X 19 Bus- og letbanesignal
Du skal følge de anvisninger, der gives ved færdselstavler, vejafmærkning og signalanlæg. Disse anvisninger gælder foran de almindelige færdselsregler.
Du må ikke standse eller parkere på en måde, der hindrer kørsel med letbanekøretøj.
Ved letbanespor skal du derfor være sikker på, at hele lastbilen kan komme fri af sporet, før du kører ind over eller langs sporet.
© Teoriklar®. Billeder og øvrigt materiale må ikke kopieres eller videreanvendes uden tilladelse.