Den komplette teoribog
0.1Indledning0.2Teori, praksis og prøve1.Køretøjets indretning, udstyr og dokumenter2.Indledende øvelser på vejDen komplette teoribog • Teoriklar®
De tre begreber fartegenskaber, styreegenskaber og orienteringsvilkår bruges gennem hele kapitlet. Her får du dem forklaret, før vi sammenligner de forskellige køretøjer.
Fartegenskaber beskriver, hvor hurtigt et køretøj kan komme op i fart, hvor hurtigt det kan køre, og hvor effektivt det kan sætte farten ned igen.
Accelerationsevne betyder, hvor hurtigt køretøjet kan øge sin hastighed. Et køretøj med stor accelerationsevne kan derfor nå frem hurtigere, end du måske forventer.
Tophastighed er den højeste hastighed, køretøjet kan opnå. Det er ikke det samme som den tilladte hastighed, som er den hastighed reglerne højst tillader på den konkrete vej og for den konkrete køretøjstype.
Bremseevne betyder, hvor hurtigt køretøjet kan sætte hastigheden ned. Ringe bremseevne betyder, at køretøjet har sværere ved hurtigt at nedsætte farten eller standse.
Forskellen har betydning, når du fx kører foran et tungt eller ustabilt køretøj og overvejer, hvor meget plads du skal give det.
Styreegenskaber beskriver, hvordan køretøjet reagerer, når det styres, hvor stabilt det holder kursen, og hvor meget det påvirkes af vind fra siden.
Styrevillighed betyder, hvor hurtigt køretøjet reagerer, når rattet eller styret drejes.
Retningsstabilitet betyder, hvor godt køretøjet holder en stabil kurs under ligeudkørsel. Et meget retningsstabilt køretøj har altså mindre tendens til at ændre retning af sig selv.
Sidevindsfølsomhed betyder, hvor meget køretøjet påvirkes af vind, der kommer fra siden.
Er den største vægt på baghjulene, er køretøjet som regel mere styrevilligt, mere sidevindsfølsomt og mindre retningsstabilt. Det kaldes en overstyringstendens. Her betyder overstyringstendens, at køretøjet reagerer meget villigt på styringen.
Er den største vægt på forhjulene, er køretøjet normalt mindre styrevilligt, mindre sidevindsfølsomt og mere retningsstabilt. Det kaldes en understyringstendens. Her betyder understyringstendens, at køretøjet ikke drejer lige så villigt.
Belæsning og forkert dæktryk kan forstærke eller ændre disse egenskaber.
Orienteringsvilkår er de muligheder og begrænsninger, føreren har for at se og høre trafikken omkring køretøjet.
En blind vinkel er et område omkring køretøjet, som føreren ikke kan se direkte eller i de spejle, der bruges i den aktuelle situation.
Vinduesrammer, spejle og karrosseri kan skabe blinde vinkler. Karrosseri er køretøjets ydre opbygning, fx førerhus, sider og tag.
På motorcykler og knallerter kan styrthjelm, motorbriller eller visir også begrænse synsfeltet. Synsfeltet er det område, føreren kan se.
Snavsede ruder, spejle og lygteglas kan gøre orienteringen dårligere. Brille- og solbrillestel samt uhensigtsmæssig hovedbeklædning kan begrænse synsfeltet.
Styrthjelm, motorstøj, radio og høretelefoner kan nedsætte muligheden for at orientere sig efter lyd. Derfor må du ikke gå ud fra, at en anden fører har set eller hørt dig.
En varebil er en mindre bil, der hovedsagelig bruges til transport af gods. Person- og varebiler er generelt hurtige og lette at manøvrere, men føreren har stadig blinde vinkler og kan have svært ved at se bestemte områder omkring bilen.
Person- og varebiler hører til de hurtigste køretøjer både med hensyn til acceleration og tophastighed, og de har generelt den bedste bremseevne.
Særligt hurtige biltyper kan blandt andet kendes på brede dæk, stor sporvidde og lav karrosserihøjde i forhold til bredden. Sporvidde er afstanden mellem hjulene på samme aksel, set fra side til side.
De fleste almindelige elbiler har større accelerationsevne end en tilsvarende almindelig fossildreven bil. Fossildreven betyder her en bil med forbrændingsmotor, fx benzin- eller dieselmotor. Elbilens acceleration kan derfor let undervurderes.
Forskelle i bilernes tophastighed har mindre betydning under de almindelige hastighedsgrænser, mens forskelle i acceleration stadig kan have stor betydning.
Når du sætter i gang eller vil overhale, skal du bedømme din egen acceleration i forhold til hastigheden hos trafikken bagfra. Du må ikke køre ud, hvis en bagfrakommende nærmer sig så hurtigt, at din langsommere acceleration skaber fare eller tvinger den anden til at reagere.
Før et kryds, hvor trafikken skal standse for rødt, skal du også tage højde for, at andre biler kan accelerere anderledes end din lastbil, når trafikken sætter i gang. Det har betydning, når du vælger vognbane og bedømmer, hvordan trafikken ved siden af dig vil bevæge sig.
Moderne person- og varebiler har generelt gode styreegenskaber. Retningsstabilitet og sidevindsfølsomhed kan dog variere efter karrosseriets opbygning og bilens belæsning.
Alle biler har blinde vinkler på grund af vinduesrammer, spejle og karrosseri.
De forreste vinduesstolper, altså karrosseriets stolper ved forrudens sider, kan på nogle biler skjule et helt tværgående køretøj, fx i et kryds.
De bageste vinduesrammer kan skjule en bagvedkørende bil tæt på venstre eller højre side. De udvendige spejle kan heller ikke vise alt, der befinder sig i de blinde vinkler bagude.
Varebiler uden bagrude eller med blændede sideruder giver føreren dårlige orienteringsvilkår bagud. Ruder, der er dækket af snavs, dug, is, sne eller mærkater, kan nedsætte udsynet alvorligt.
Ved igangsætning, overhaling, vognbaneskift, krydsning og svingning skal du derfor vurdere, om den anden bilist faktisk har mulighed for at se dig.
Store køretøjer bruger mere plads og har andre fart- og orienteringsegenskaber end personbiler. Som lastbilfører skal du både kende disse begrænsninger på din egen lastbil og kunne genkende dem hos andre store køretøjer.
En belæsset lastbil, altså en lastbil med last, accelererer normalt langsommere end en personbil. Eldrevne lastbiler har generelt en bedre accelerationsevne end traditionelle lastbiler og kan derfor komme hurtigere op i fart, end andre forventer.
Lastbiler har lavere tophastighed og ringere bremseevne end personbiler.
Når du bagfra nærmer dig en belæsset lastbil, der vil flette ind eller skifte vognbane, skal du regne med, at den bruger længere tid på at accelerere og gennemføre manøvren. Tilpas derfor hastighed og afstand i god tid.
Lastbiler kan samle sig i klynger på landevejen med kort afstand, blandt andet fordi de accelererer langsommere. Før en overhaling skal du bedømme hele klyngens længde og sikre dig, at der er tilstrækkelig plads til at komme sikkert ind igen.
Kører du foran en lastbil, der er tæt på, skal du tage højde for lastbilens ringere bremseevne. Undgå at skabe en situation, hvor lastbilføreren pludselig skal bremse kraftigt.
Lastbiler er normalt meget retningsstabile og mindre sidevindsfølsomme på grund af deres store vægt og lange akselafstand. Akselafstand er afstanden mellem foraksel og bagaksel eller mellem de akselgrupper, der bestemmer køretøjets længde mellem hjulene.
Høje lastbiler med meget let last og tomme lastbiler med høj kasse kan dog blive tydeligt sidevindsfølsomme.
Mellemstore og meget store lastbiler kræver særlig stor plads ved svingning og andre manøvrer. Udragende læs, altså gods der rager uden for køretøjets normale omrids, øger pladsbehovet yderligere.
Før du passerer eller overhaler en lastbil, der er ved at svinge, skal du derfor give den plads til hele manøvren og tage højde for, at både forende, bagende og eventuelt udragende læs kan bevæge sig ind over et større område.
Lastbiler har flere og større blinde vinkler end personbiler. De store udvendige spejle giver føreren bedre udsyn langs siderne, men spejlene kan samtidig selv dække dele af udsynet fremefter.
Læs eller varekasse kan dække førerhusets bagrude og helt hindre direkte udsyn bagud. Tæt langs lastbilens sider kan der være blinde vinkler, som er store nok til helt at skjule mindre køretøjer.
Et lydisoleret førerhus kan gøre det svært for føreren at høre lydsignaler udefra.
Ved vognbaneskift, overhaling, krydsning og svingning skal du derfor bedømme, om en lastbilfører sandsynligvis kan se og høre dig.
Ved møde og overhaling i kraftig sidevind skal du samtidig være forberedt på, at vindpåvirkningen kan ændre sig pludseligt, når de store køretøjer passerer hinanden.
Et påhængskøretøj er et køretøj, der er indrettet til at blive trukket af et andet køretøj. Når et påhængskøretøj kobles til, ændres både fart, stabilitet, pladsbehov og førerens mulighed for at orientere sig.
Biler med påhængskøretøj har ofte ringere accelerationsevne, lavere tilladt hastighed og ringere bremseevne end den samme bil uden påhængskøretøj.
De kan have tendens til slingrende kørsel. Slingren betyder, at påhængskøretøjet bevæger sig skiftevis mod den ene og den anden side i stedet for at følge helt stabilt efter bilen.
En lastbils ellers store retningsstabilitet kan blive ringere, når der kobles et påhængskøretøj til.
I glat føre eller ved kraftig opbremsning ned ad bakke kan påhængskøretøjet skride ud. Udskridning betyder, at hjulene mister så meget sidegreb, at køretøjet glider til siden. Påhængskøretøjet kan i værste fald svinge helt på tværs af kørebanen.
Biler med stort påhængskøretøj kan have lige så stort pladsbehov til manøvrer som store lastbiler.
Orienteringsvilkårene kan være meget begrænsede, især i personbiler med campingvogn, fordi føreren ikke har frit udsyn direkte bagud.
Visse lastbiler kan transportere ekstraordinært stort gods. Det betyder gods, der på grund af sin størrelse kræver særlig afmærkning og ekstra hensyn.
Transporten kan være ledsaget af en ledsagebil. En ledsagebil kører sammen med den store transport for at advare andre trafikanter og kan i bestemte situationer regulere færdslen.
Ved overhaling skal du være forberedt på, at et stort påhængskøretøj kan slingre og derved bruge mere plads til siden end forventet. Ved møde og overhaling skal du også tage højde for risikoen for udskridning.
Ved svingning og andre manøvrer skal du give et stort vogntog omtrent samme ekstra plads som en stor lastbil. Du skal samtidig regne med, at føreren kan have meget begrænset udsyn bagud, især ved personbil med campingvogn.
En traktor er hovedsagelig indrettet til at trække andre køretøjer eller arbejdsredskaber. Et motorredskab er et motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet som arbejdsredskab, fx en selvkørende entreprenør- eller landbrugsmaskine. For begge typer er det vigtigt at kunne bedømme den lave hastighed, bremseevnen, stabiliteten, bredden og førerens udsyn.
Traktorer kan have en god accelerationsevne, men deres tophastighed er lav. En traktor kan derfor komme forholdsvis hurtigt ud fra en sidevej og derefter fortsætte langsomt.
En registreret traktor eller et registreret motorredskab må højst køre 40 km/t. Andre traktorer og motorredskaber må som udgangspunkt højst køre 30 km/t.
Et traktorvogntog er en traktor eller et motorredskab med et eller flere tilkoblede påhængskøretøjer. Med påhængskøretøj er grænsen som udgangspunkt 30 km/t. Vogntoget må køre op til 40 km/t, når betingelserne for Tempo 40 er opfyldt.
Et Tempo 40-mærke viser, at et påhængskøretøj er godkendt til Tempo 40-kørsel.
Den røde, fluorescerende trekant med reflekterende kant er afmærkning for langsomt kørende køretøjer. Kører traktoren alene, skal trekanten sidde bag på traktoren. I et vogntog skal den sidde på det bageste køretøj. Den hjælper dig med at genkende et langsomt køretøj på afstand.
Traktorer og traktorvogntog har ofte ringere bremseevne end biler. En del traktorer bremser kun på to hjul, og ikke alle påhængskøretøjer til traktorer skal have bremser. Hård opbremsning under svingning kan medføre, at en traktor med påhængskøretøj vælter.
Vær særligt opmærksom på traktorens lave tophastighed, når den kører ud fra en sidevej, krydser vejen eller kører på landevej. Hvis en traktor har vigepligt, skal du samtidig regne med, at dens ringere bremseevne kan betyde, at den ikke kan standse lige så hurtigt som en bil.
Traktorer med forskelligt redskabsudstyr kan være ustabile og slingre. Redskabsudstyr er arbejdsudstyr, som traktoren bærer eller trækker.
Et påhængsredskab er et påhængskøretøj, der hovedsagelig er indrettet som arbejdsredskab og ikke som almindelig godsvogn. Påhængsredskaber er ofte bredere end andre køretøjer og kan være vanskelige at overhale. De kan være markeret med gult afmærkningsblink, altså et gult blinkende advarselslys.
En udragende læssegrab eller lignende kan få traktoren til at vippe så meget, at forhjulene mister kontakt med vejen og styringen bliver alvorligt nedsat. En læssegrab er et redskab foran på traktoren til at løfte eller flytte materiale.
Et stort redskab eller et stort læs kan nedsætte udsynet bagud betydeligt. Motorstøj eller et lydisoleret førerhus kan samtidig gøre det svært for føreren at høre lydsignaler.
Ved møde i skarpe sving skal du tage højde for traktorens mindre stabile styring. Har traktoren et påhængskøretøj, skal du også regne med slingren, risiko for udskridning og et stort pladsbehov.
Kører du bag en traktor med et stort redskab eller et belæsset påhængskøretøj, skal du ikke regne med, at føreren kan se dig bagud. Du skal heller ikke regne med, at føreren hører et lydsignal.
En traktor kan have op til 2 tilkoblede påhængskøretøjer. Det kan give et meget stort pladsbehov ved møde og overhaling. Brede påhængsredskaber og udragende læssegrab kræver tilsvarende ekstra sideafstand.
Motorcykler fylder lidt i trafikken, men de kan accelerere meget hurtigt og er meget følsomme over for sidevind. Førerens styrthjelm og udstyr kan samtidig begrænse orienteringen.
Motorcykler kan have en accelerationsevne, der er betydeligt større end personbilers, og deres tophastighed er på højde med personbilers. Du skal derfor være særlig forsigtig ved udkørsel fra sidevej, ved venstresving foran en modkørende motorcykel og ved valg af vognbane før et kryds.
Motorcykler kan let forveksles med de langsommere knallerter. Synlige kendetegn kan være bredere dæk, kraftigere stel og nummerpladens størrelse og farve. Stellet er motorcyklens bærende ramme. Nogle motorcykler er dog ikke større end knallerter.
I glat eller fedtet føre kan en motorcykel skride ud eller vælte under opbremsning. Fedtet føre er en glat vejoverflade, fx på grund af olie, snavs eller fugt.
Store og tunge motorcykler er mere retningsstabile end små og lette, men alle motorcykler er meget sidevindsfølsomme. Det er særlig vigtigt ved møde og overhaling i kraftig sidevind.
Styrthjelm, visir, motorbriller og eventuel vindskærm kan begrænse orienteringen. Snavs, regn eller dug på visir og motorbriller nedsætter udsynet. Kører motorcyklisten uden motorbriller eller visir, kan vind, regn eller sne få føreren til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvist bort fra vejen.
På en motorcykel uden spejl kan føreren undlade grundig orientering bagud, fordi det kræver en stor drejning af hoved og krop. Styrthjelmen gør det samtidig vanskeligere at høre lydsignaler.
Kører du foran en motorcyklist eller skal du krydse motorcyklistens bane, skal du tage højde for de nedsatte orienteringsmuligheder. Kører du bag en motorcyklist, skal du være forberedt på, at orienteringen bagud kan være mangelfuld, og at motorcyklisten kan skifte vognbane pludseligt, fx ved kørsel i rækker.
En sidevogn er et et-hjulet køretøj, der er koblet til siden af en tohjulet motorcykel. En motorcykel med sidevogn er mindre retningsstabil end en solomotorcykel, altså en motorcykel uden sidevogn. Ved acceleration trækker den mod højre, ved bremsning mod venstre, ved højresving kan sidevognen løfte sig, og ved venstresving kan motorcyklens baghjul løfte sig. Vær derfor særligt opmærksom på dens mindre retningsstabilitet ved møde i vejsving og ved kørsel i kryds.
Motorcykel med eller uden sidevogn og med tilkoblet påhængskøretøj kan slingre som en bil med påhængskøretøj. Motorcykel med påhængsvogn har ofte ringere acceleration, lavere topfart og ringere bremseevne. En bagsædepassager, som ikke læner sig til samme side som føreren i et sving, kan gøre motorcyklen vanskeligere at dreje.
Knallerter kan ligne små motorcykler, men deres tilladte hastighed er lavere. Som lastbilfører skal du især kunne bedømme deres hastighed, bremseevne, slingretendens og førerens orienteringsmuligheder.
En stor knallert må køre højst 45 km/t, mens en lille knallert må køre højst 30 km/t. Ældre små knallerter kan være uden nummerplade.
Knallerter kan have en accelerationsevne på højde med små motorcyklers og kan derfor komme hurtigere i gang, end deres lave tophastighed antyder.
Knallerter kan let forveksles med små motorcykler. Nummerpladens størrelse og farve er et vigtigt kendetegn. Nogle knallerter er ulovligt ændret og kan derfor køre betydeligt hurtigere end tilladt.
Knallerter har som regel ringere bremseevne end biler, og ved kraftig opbremsning er der stor risiko for udskridning eller væltning. Kører du foran en knallert, skal du derfor undgå at skabe behov for en pludselig kraftig opbremsning.
Knallerter har lav tophastighed i forhold til biler og motorcykler, men i bytrafik kan de køre hurtigere end de fleste cykler. Det skal du især tage højde for ved krydsning og før svingning foran en modkørende eller bagfrakommende knallert.
En stor knallert kan på grund af sin lavere hastighed trække mod højre på kørebanen og dermed let blive forvekslet med en lille knallert.
Knallerter er ikke særligt retningsstabile og er meget sidevindsfølsomme. Retningsstabiliteten er mindst ved igangsætning og lav hastighed og bliver bedre ved højere hastighed.
Førerens hoved- og kropsbevægelser påvirker straks knallerten og kan give slingrende kørsel. Stor eller tung bagage øger både slingretendensen og sidevindsfølsomheden.
Knallertkørerens orienteringsvilkår svarer i høj grad til motorcyklistens. En fører med styrthjelm uden visir kan især i regn og sne knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvist bort fra vejen.
Giv derfor ekstra plads ved forbikørsel under igangsætning og ved overhaling op ad bakke, hvor knallerten lettere kan slingre. Ved møde med en svingende knallert skal du samtidig huske, at retningsstabiliteten er bedre ved højere fart end ved lav fart, men at knallerten stadig er meget sidevindsfølsom.
Cykler hører til de langsomme køretøjer, men der kan være stor forskel på deres hastighed. Som lastbilfører skal du især kunne bedømme hurtige cykler, slingren, sidevindsfølsomhed og cyklistens orientering bagud.
Elcykler kan køre omtrent som knallerter, og racercykler kan køre endnu hurtigere. En speed pedelec er en særlig hurtig elcykel, der kan have en topfart på højst 45 km/t og kan køre op til 20 km/t på motorkraft uden, at der trædes i pedalerne.
På speed pedelec skal der bruges cykelhjelm, og lygterne skal være tændt hele døgnet. De tændte lygter kan derfor være et vigtigt kendetegn, når du skal skelne en speed pedelec fra en almindelig cykel. Personer under 18 år skal have knallertkørekort eller være omfattet af ordningen med kørekort til bil som 17-årig.
Cykler har ringe bremseevne, og ved kraftig opbremsning er der stor risiko for udskridning eller væltning. Kører du foran en cyklist, skal du derfor undgå at skabe behov for en pludselig kraftig opbremsning.
Du skal især vurdere hurtige cyklers hastighed ved krydsning og før svingning foran en modkørende eller bagfrakommende cyklist. Elcykler og især speed pedelecs kan have høj hastighed, selv om føreren sidder i en helt almindelig, opret cykelstilling. Det kan få hastigheden til at se lavere ud, end den er.
Cykler er ikke særligt retningsstabile og er meget sidevindsfølsomme. Retningsstabiliteten er mindst ved igangsætning og lav hastighed, men bliver bedre ved højere hastighed.
Cyklistens hoved- og kropsbevægelser påvirker straks cyklen og kan give slingrende kørsel. Stor eller tung bagage og børn på cyklen øger både slingretendensen og sidevindsfølsomheden.
Cyklisten har ellers gode orienteringsmuligheder, men orientering bagud kræver, at hoved og krop drejes. Det kan påvirke styringen mærkbart. En stor hætte eller anden uhensigtsmæssig beklædning kan begrænse orienteringen bagud.
I regn og sne kan cyklister ligesom motorcyklister og knallertkørere knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvist bort fra vejen. Du må derfor ikke gå ud fra, at cyklisten har set dig.
Små elektriske køretøjer kan på afstand ligne fodgængere, men de kan bevæge sig med op til 20 km/t. Derfor kan deres hastighed let undervurderes, især når du skal svinge i et kryds.
Et motoriseret elløbehjul er et lille elektrisk køretøj, som føreren står på og styrer med et styr.
Elektriske skateboards, hoverboards, segboards, airboards og uniwheels kaldes selvbalancerende køretøjer. De har ikke et almindeligt styr. Hastighed, retning og nedbremsning styres i stedet med førerens kropsvægt, stilling og balance.
Elløbehjul og selvbalancerende køretøjer må højst køre 20 km/t og følger cykelreglerne om placering og tegngivning samt cyklistsignaler og skiltning.
Føreren kan på afstand ligne en fodgænger. Du kan derfor let fejlvurdere, hvor hurtigt personen når frem.
Vær særlig opmærksom ved svingning i kryds og ved steder, hvor et lille elektrisk køretøj pludselig kan komme frem.
Nogle førere anvender fortove, gangstier eller fodgængerfelter, selv om du ikke forventer et hurtigt køretøj dér. Unge førere kan samtidig mangle rutine.
Deres orienteringsvilkår skal bedømmes på samme måde som cyklisters: du skal ikke regne med, at føreren har set dig, bare fordi personen ser i din retning.
For traktorer og motorredskaber er den almindelige højeste hastighed 30 km/t. Er traktoren eller motorredskabet registreret i Køretøjsregistret, må hastigheden højst være 40 km/t.
Et vogntog med registreret traktor eller motorredskab og et tilkoblet påhængskøretøj må som udgangspunkt højst køre 30 km/t. Opfylder påhængskøretøjet betingelserne for Tempo 40-kørsel, må vogntoget køre op til 40 km/t. Påhængskøretøjet skal være forsynet med Tempo 40-mærke.
En traktor, der kører alene, skal bagpå have afmærkning for langsomt kørende køretøjer. Det samme gælder et motorredskab, der kører alene, medmindre det er bestemt til at føres af en gående. I vogntog med traktor eller motorredskab skal det bageste køretøj have den røde trekant.
Stor knallert må højst køre 45 km/t, og lille knallert må højst køre 30 km/t.
En speed pedelec kan få motorhjælp ved pedaltråd op til 45 km/t og må højst kunne køre 20 km/t på ren motorkraft uden pedaltråd. Der skal bruges cykelhjelm, og lygterne skal være tændt hele døgnet. Personer under 18 år skal have knallertkørekort eller være omfattet af ordningen med kørekort til bil som 17-årig.
Elløbehjul og selvbalancerende køretøjer må højst køre 20 km/t. Føreren skal bruge cykelhjelm og som udgangspunkt være fyldt 15 år. En person under 15 år må køre under ledsagelse og kontrol af en myndig person eller alene på et skiltet lege- og opholdsområde.
Det vigtigste er ikke kun at kunne huske forskellene mellem køretøjerne. Du skal bruge dem til at forudse, hvad andre trafikanter kan have svært ved, og give dem den plads og tid, de har brug for.
Når du senere arbejder med manøvrer på vej, skal du kunne genkende disse faremuligheder i den virkelige trafik og reagere hensigtsmæssigt på dem.
© Teoriklar®. Billeder og øvrigt materiale må ikke kopieres eller videreanvendes uden tilladelse.