Motorcykel (A)

Personbil (B)

Lastbil (C)

Påhængskøretøj (C/E)

Kategori
  1. Indledning
  2. Præstationskrav - teori, praksis og undervisning
  3. Bilens indretning, udstyr, betjening og dokumenter
  4. Manøvrer på den lukkede manøvrebane
  5. Bilers og andre køretøjers evne til at manøvrere
  6. Trafikantadfærd
  7. Grundregler for færdsel
  8. Grundregler for bilkørsel
  9. Manøvrer på vej
  10. Særlige risikoforhold i trafikken
  11. Manøvrer på køreteknisk anlæg
top

Den nemme teoribog

Grundregler for færdsel

Vejforhold og sikkerhed

I dette kapitel skal du lære, hvordan du læser vejen og trafikken. Det er vigtigt at kunne forstå og overskue flere ting:

Vejen: Er vejen glat, uoverskuelig eller på anden måde kompliceret, så du ved, hvordan du kører bedst muligt.

Andre trafikanter: Du skal kunne vurdere og aflæse, hvad forskellige trafikanter kan finde på at gøre – og på den måde forudsige farlige situationer og reagere bedst muligt.

De ting, du lærer i teorien, skal du kunne bruge i den praktiske undervisning på vejen. Vejenes sikkerhedsmæssige udformning. 

Helt overordnet kan man sige, at der altid er grænser for, hvor sikker vejen er. der vil altid være brug for, at du skal være opmærksom, om du så kører på en smal vej med mange sving eller kører i store lyskryds eller på stor motorvej.

Benyttelse af vejene

Når du kører på vejen, skal du altid tænke over maks.-hastigheden. Du skal ikke køre hurtigere end at du kan tage højde for vejens forløb, sikkerhedsafstanden og andre trafikanter, der kan begå uventede fejl. At der er en maks.-hastighed, betyder ikke, at du skal køre så hurtigt, som der står (eller andre skal). Men at det er muligt, hvis forholdene tillader det. Det er en vigtig forskel.

Det betyder også, at selv om der er sikkerhed på vejen som f.eks. striber, sikkerhed eller barrierer i siden, så er det dit ansvar som bilist at køre sikkert. Dels kan de svigte (blink, f.eks.) men der er også vejret og de andre trafikanter at tage hensyn til.

Risikoforhold på vejene

Du skal vide, at risiko på vejen har at gøre med omgivelser, udstyr på bilen, forløbet af vejen og bedømme de forhold, der kan føre til ulykker. Du skal også vide, hvad det betyder for din kørsel, hvis vejen er glat eller andet, så du ikke har det vejgreb, du plejer at have, når du kører.

Kendetegn på risikoforhold

Hvad er det, der kan gøre vejen usikker? Du skal kunne aflæse følgende ting, når du skal vurdere om der er særlig risiko ved at køre på vejen. Det er klogt at orientere sig løbende og være på forkant. Tænk over disse ting:

Hvor kører du? Er der f.eks. bebyggelse, hvor tæt er den, er der bevoksning, skov, åbne marker eller andre ting, der kan betyde noget for din kørsel?

Hvordan ser vejen ud og hvordan e trafikken? Er der bump, er vejen særligt smal eller bred, er der huller i vejen, mangler der striber, er der fortov, cykelstier eller mangler der lys? Hvordan er trafikken? Tæt, langsom, er der kø?

Hvilke ting skal du særligt lægge mærke til ved vejens forløb? Det er f.eks. vejkryds, rundkørsler, sving, tunneller, bakker, jernbaneoverkørsler og vejindsnævringer.

Hvad er det for en kategori af vej? Landevej, motorvej, motortrafikvej eller vej med forhindringer/sikkerhedsudstyr om bump eller indsnævringer.

Vejens omgivelser

De fleste uheld sker i byer og særligt i tætbebyggede områder. Omgivelserne betyder meget or sikkerhed, så dem skal du kunne afkode og tage dine forholdsregler.

  • Når du kører i byområder, i butiksgader, i boligkvarterer og hvor der er børn skal du være ekstra opmærksom.
  • Når du kører forbi gående eller holdende i bebyggede områder, kører mod kryds eller svinger.
  • Når årstiderne skifter, f.eks. fra efterår til vinter og fra vinter til forår. Så kan vejene være glatte af mudder fra traktorer, de kan være fugtige i moser, ved søer eller lavninger og de kan være glatte pga. nedfaldne blade.

Vejens udstyr eller standard

Fortov og cykelsti

Her er en række tjekpunkter, så du kan aflæse vejen og hvordan cykelstien bruges, både af cyklister og små knallerter. For alle gælder, at du både skal kende dem og reagere hensigtsmæssigt, både i lys og i mørke.

  • Hvis du kører gennem et område uden fortov eller cykelsti er der større risiko for at påkøre gående eller cyklende. Du kan ikke være sikker på, at de har lys eller reflekser på, så være ekstra opmærksom og se dig grundigt for. 
  • Hvis cyklister og knallertkørere svinger ud fra en cykelsti på kørebanen, har de ubetinget vigepligt og skal altid holde tilbage. Det sker dg ikke altid, så vær opmærksom.
  • Cykelsti afmærkes med færdselstavlen ’Cykelsti’. Du kan også kende dem som en forhøjet sti, eller som en del af vejen, bare med hvidmalet cykelsti og hvid stribe
  • Et ’cykelfelt’ kan du kende på en bred punkteret linje eller blå farve, typisk ved kryds. Her skal du også give plads.
  • En dobbeltrettet cykelsti afmærkes med færdselstavlen ’Cykelsti’ (D 21) og undertavlen (UD 21,1), der viser, at man må cykle i begge retninger. Man mærker igen af, når den dobbeltrettede cykelsti stopper.
  • En såkaldt supercykelsti mærkes af med et særligt skilt.

Fodgængerfelter, gangbro mv.

Når det gælder gangbroer til gående og fodgængerfelter er der nogle ting, du skal kende til, fordi der tit sker uheld. De gående gør ikke, som du kunne forvente. Du kan derfor lettere komme til at køre på gående lige før eller efter et fodgængerfelt end hvis der slet ikke er et fodgængerfelt. Gående har nemlig tendens til at vælge de korteste veje i stedet for at gå helt hen til fodgængerfeltet. Gående vil desuden tit krydse på kørebanen, selv om der er gangbro eller tunnel, fordi der ikke meget tid at spare ved at bruge dem.

Kørebanestriber

Striber på vejen (vognbanelinjer, spærrelinjer, kantlinjer) er en hjælp til dig, så du kan være det rigtige sted på vejen i forhold til andre trafikanter. Hold godt øje med dem, især i mørke. Hvis der ikke er striber, skal du være endnu mere opmærksom, fordi der så lettere sker ulykker.

Kørebanens bredde

Der er forskellige typer veje og der er forskellige risikofaktorer ved dem. Dem skal du kende og kunne efter forholdene.

  • De store brede 4-sporede veje er ikke mere sikre end de 2-sporede veje, heller ikke i forhold til gående. Risikoen er størst i byerne.
  • På en smal vej sker der nemmere ulykker. Både som eneulykke, når der er modkørende, ved påkørsel af knallerter og cyklister og gående.
  • Vær særligt opmærksom ved små sideveje.
  • Midterrabatten på 4-sporede veje gør dem ikke sikrere end veje, hvor der ikke er midterrabat.

Kørebanebelægningens art og tilstand

Vejgreb hænger tæt sammen med belægningen på vejen og betyder meget for sikkerheden, når du kører. Vejgreb er vigtigt både når du accelererer, bremser og styrer. Du skal vide, at

  • Jord- og grusveje giver dårligt vejgreb. Kør langsomt for ikke at skride ud når du svinger eller bremser.
  • Brosten giver bedre vejgreb end jord- og grusveje. Til gengæld bliver brostensveje nemmere glatte.
  • Det bedste vejgreb er på grov asfalt med små sten. Kør langsomt hvis der lige er lagt sten, så du ikke hvirvler sten op til stenslag. Om foråret vil der tit være huller og ujævnheder på vejen efter frost.
  • Regnbyger kan gøre vejen fedtet og glat og hedebølger kan smelte asfaltbelægningen, så vejen bliver glat.

Vejbump

Hvis der er bump på vejen, så skal du ikke køre for hurtigt over dem, for det er både ubehageligt for den/de der sidder i bilen og kan i øvrigt skade bilen. Busser og store lastbiler skal køre langsommere end personbiler over bump.

Vejbelysning

Der er naturligvis stor forskel på at køre i lys eller mørke. Der er meget større risiko for at der sker uheld på mørke end på oplyste veje og det skal du huske på, når du møder andre trafikanter. Det kan være svært at orientere sig, hvis der er mange reflekser og lyskilder. Det kan give genskin, blænde og er især farligt, hvis der er gående på vejen.

Vejens forløb

Vejkryds og rundkørsler

Der sker flest uheld i vejkryds, både på landet og i byerne. Her mødes og blandes trafikken og derfor øges risikoen for uheld. Det er de 4-benede vejkryds på landet (dvs. kryds med 4 sideveje) uden lyssignaler, som er farligst. Her skal du være meget opmærksom. Om vejen er bred eller smal betyder ikke noget for sikkerheden. Læg også mærke til, om der er stribe på vejen, for hvis der ikke er det, så er det sværere at holde sig det rigtige sted på vejen, og risikoen for ulykker stiger. En rundkørsel er sikrere for bilister i forhold til almindelige kryds. Til gengæld er de mere farlige for cyklister, der tit rammes af bilister på vej ind og ud af rundkørslen. Du skal med andre ord være rigtig omhyggelig med at orientere dig i rundkørsler for at der ikke sker uheld.

Vejsving

Du skal være ekstra opmærksom på din kørsel i sving. Risikoen stiger, jo skarpere svinget er og i forhold til oversigtsmulighederne, nemlig hvor godt du kan se fremad og se, hvad der kommer imod dig. Du skal også holde øje med om der er blød rabat, kantlinjer eller pæle for at aflæse vejens forløb. Endelig er det en god ting at holde øje med om vejen hælder til den ’rigtige side’, dvs. nedad i svingretningen.

Bakker

Du skal generelt holde godt øje, når du kører over en bakketop, for du kan ikke orientere dig fremad og se modkørende i god tid. Hvis bakken er stejl, kan du se endnu mindre og det er klogt at sætte hastigheden ned ved foden af bakken. Kig dig altid bagud, inden du sænker farten, så andre ikke risikerer at køre op i bilen bagfra.

Tunneller

Når du kører ind i en tunnel fra fuldt dagslys, kan du et øjeblik have svært ved at se ordentligt. Hvis det drejer som en længere tunnel, så skal du være sikker på at der er brændstof nok på til at komme igennem. Det sker desværre ofte, at bilister kører, tør i en tunnel og det er farligt at stoppe op.

Jernbaneoverkørsler

Uheld ved jernbane- og letbaneoverskæringer er tit voldsomme og fatale. Det betyder, at du skal være særligt forsigtig og opmærksom. Hvis de tilmed ikke er mærket af med bomme, er de ekstra farlige. Hold derfor altid godt øje med både lys, lyd og naturligvis bomme og øvrige afmærkninger på vejen. Du skal aldrig stole mere på de tekniske foranstaltninger end at du tænker dig om og gør det rigtige.

Vejindsnævringer

Det gælder helt kort, at hvis du kommer til et sted, hvor vejen bliver smallere, så er der øget risiko for uheld. Du kan komme til at køre på cyklister, gående eller knallerter eller andre biler, der presser sig på bagfra eller fra siden.

Vejens brug

Når du kører i byen, skal du holde øje med en række ting. Er det myldretidsperioder, er der ekstra trafik i det hele eller har vejen et særligt formål som f.eks. Færgetrafik, skoletrafik med mange børn, lastbiltrafik til genbrugspladser, trafik til gågader og parkeringskældre. I det hele taget skal du kunne aflæse trafikken i området, hvor du kører, når du tager de praktiske køretimer. Der sker flest uheld på veje med tæt trafik. Jo mere trafik og jo mere blandet den er – jo højere risiko.

Vejens type eller klasse

Hvordan er de forskellige slags veje markeret? Det skal du lære for følgende typer:

  1. Motorvej.
  2. Motortrafikvej.
  3. Hovedvej.
  4. Områder med fartdæmpning.
  5. Gågade
  6. Cykelgade.
  7. Opholds- og legeområde.
  8. Tunnel.