Den komplette teoribog
0.1 Indledning 0.2 Teori, praksis og prøve 1. Køretøjets indretning, udstyr og dokumenter 2. Indledende øvelser på vej 3. Køretøjers manøvreegenskaber 4. TrafikantadfærdDen komplette teoribog • Teoriklar®
En vej kan aldrig gøres fuldstændig sikker. Selv en moderne og godt indrettet vej bliver kun sikker, hvis trafikanterne bruger den rigtigt.
Vejene skal både være sikre og give god fremkommelighed. Fremkommelighed betyder, at trafikken kan komme frem uden unødige forsinkelser. De to hensyn kan ikke altid opfyldes samtidig.
En vej, der gør det let at køre hurtigt og bekvemt, kan samtidig få førerne til at vælge en højere hastighed og dermed skabe nye risici.
Trafikken udvikler sig ofte hurtigere, end vejene kan bygges om eller udvides. Samtidig er der økonomiske og tekniske grænser for vejbygning og vedligeholdelse.
Man kender heller ikke alle ulykkesårsager, som kan løses ved at ændre selve vejen. Derfor vil der altid være en vis risiko ved at færdes i trafikken.
En bred vej med god belægning, tydelige striber, belysning og autoværn kan føles meget sikker. Det kan friste til at køre med den højest tilladte hastighed. Men hvis vejen er våd, trafikken tæt, oversigten dårligere eller en anden trafikant pludselig laver en fejl, kan den hastighed stadig være for høj.
Vælg derfor hastigheden efter det, der faktisk sker omkring dig, ikke efter hvor sikker vejen ser ud.
Autoværn, altså en fysisk sikkerhedsbarriere langs eller mellem kørebaner, lyssignaler, bomme, vejafmærkning og andre sikkerhedsforanstaltninger hjælper dig, men de kan ikke forhindre alle ulykker.
Regn, sne og is kan gøre en sikker vej farlig. Andre trafikanter kan begå fejl, og tekniske anlæg kan svigte. Du skal derfor altid selv kontrollere trafikken og være klar til at reagere.
Når du nærmer dig et nyt vejafsnit, kan du systematisk vurdere fem ting: omgivelserne, vejens standard, vejens forløb, hvordan vejen bruges og hvilken type vej du kører på.
Se på omgivelserne: Er der tæt bebyggelse, butikker, boliger, skov, åbne marker, sø, mose eller andre forhold tæt ved vejen?
Se også på vejens standard: Er kørebanen smal eller bred? Hvordan er belægningen? Er der fortov, cykelsti, fodgængerfelt, vejbump, kørebanestriber og belysning?
Vejens forløb omfatter blandt andet kryds, rundkørsler, sving, tunneller, bakker, jernbaneoverkørsler og vejindsnævringer.
Vejens brug handler om, hvem der færdes der og hvor tæt trafikken er, fx ved skoler, stationer, indkøbscentre og sportspladser.
Endelig skal du kende vejtypen, fx motorvej, motortrafikvej, hovedvej eller trafiksaneret område. Et trafiksaneret område er et område, hvor vejen er indrettet, så trafikken kører langsommere og mere hensynsfuldt, fx med bump, indsnævringer eller særlige områderegler.
Det, der ligger langs vejen, fortæller ofte noget om de farer, du kan møde. Byområder giver mange konflikter med andre trafikanter, mens åbne og fugtige områder kan give særlige problemer med vejgrebet.
En meget stor del af færdselsulykkerne sker i byområder. Tættere bebygget område er et område, hvor de særlige færdselsregler for tættere bebyggelse gælder. Set i forhold til trafikmængden er ulykkesrisikoen også størst på veje i tættere bebygget område.
Butiksgader og boligveje er særligt udsatte. I byområder sker mange ulykker i kryds, hvor trafikanter kommer på tværs af hinanden.
Mindre børn bliver dog ofte ramt som fodgængere på selve boligvejen mellem krydsene.
På butiksgader og boligveje skal du være ekstra opmærksom ved passage af holdende køretøjer og gående, når du kører foran, efter eller ved siden af andre, samt når du nærmer dig kryds eller skal ligeud eller svinge.
En lastbil kan skjule meget for andre og har selv store blinde vinkler. Lav hastighed og god afstand giver tid til at reagere.
I overgangen mellem efterår og vinter og igen mellem vinter og forår kan der opstå pletvis glat vej, selv om resten af vejen ser tør ud.
Risikoen er særlig stor ved skov, mose, lavninger, sø og strand samt langs jordvolde og på og under broer, når temperaturen ligger omkring frysepunktet.
Forår og efterår kan traktorer trække jord ud på vejen under markarbejde. Det kan give fedtet føre, dvs. en glat hinde på vejoverfladen, som nedsætter vejgrebet.
Om efteråret kan våde blade på veje langs skov og større bevoksning give samme problem.
Når du ser sådanne tegn, skal du sænke hastigheden i god tid og undgå hårde styre- og bremsebevægelser.
Fortov, cykelsti, afstribning, vejbredde, belægning, bump og belysning har betydning for de risici, du skal opdage og tage højde for.
På veje uden fortov er der risiko for gående på kørebanen i højre side. Risikoen er særlig stor i mørke, hvor mange gående ikke bruger refleks.
På veje uden cykelsti, både på landet og i byerne, er risikoen for påkørsel af cyklister dobbelt så stor som på veje med cykelsti. Risikoen for påkørsel af knallertkørere er også større.
Ved vej uden fortov eller cykelsti skal du især være opmærksom på din placering, ved møde på uoverskuelige steder og under kørsel i mørke.
Cykelsti og cykelfelt i kryds skal benyttes af både cyklister og førere af små knallerter, medmindre færdselstavler viser andet.
Cyklister og knallertkørere, der svinger fra en cykelsti ud på kørebanen uden for cykelstiens udmunding i et kryds, har ubetinget vigepligt. Ubetinget vigepligt betyder, at de skal holde tilbage for den færdsel, de kører ud foran. Du skal alligevel være forberedt på, at vigepligten ikke altid bliver overholdt.
Her er de vigtigste tavler, du skal kunne genkende ved cykelstier.
D 21 Cykelsti
UD 21,1 Dobbeltrettet cykeltrafik
Tavlen viser, at der er færdsel i begge retninger på cykelstien.
UD 21,2 Dobbeltrettet cykeltrafik ophører
Tavlen viser, at der ikke længere er færdsel i begge retninger på cykelstien.
L 46 Supercykelsti
Viser, at ruten er en del af en supercykelsti.
Et fodgængerfelt mellem vejkryds bruges kun af få gående, hvis omvejen hen til feltet er større end vejens bredde. Det gælder også, selv om feltet er signalreguleret.
Risikoen for at påkøre krydsende fodgængere er større lige før og lige efter et fodgængerfelt end på strækninger helt uden fodgængerfelt.
Gangbroer og tunneller bruges især, hvis de sparer de gående væsentlig tid.
Gående vil derfor ofte krydse på kørebanen, selv om der findes gangbro eller tunnel. Vær særlig opmærksom ved synlige tegn på en fodgængertunnel og ved kørsel forbi gående.
Vognbanelinjer, spærrelinjer og kantlinjer hjælper med korrekt placering og manøvrering. Q 41 Vognbanelinje er en smal punkteret linje med kort streg og langt mellemrum, som adskiller vognbaner. Q 44 Spærrelinje er en smal ubrudt linje, som som hovedregel ikke må overskrides. Q 46 Ubrudt kantlinje begrænser den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkøretøjer og store knallerter, og kan også adskille almindelige vognbaner fra særlige vognbaner. Afstribningen er særlig vigtig under dårlige lysforhold og i mørke.
Uden for tættere bebygget område er der øget ulykkesrisiko på veje uden afstribning. Vær især opmærksom ved placering, møde, overhaling, fremkørsel mod kryds og svingning i kryds.
Brede 4-sporede veje er normalt ikke væsentligt mere sikre end 2-sporede veje. I byområder er risikoen for især krydsende fodgængere stor på både 4-sporede og 2-sporede veje.
På smalle veje er der øget risiko for eneulykker, mødeulykker og påkørsel af knallertkørere, cyklister og gående. En eneulykke er en ulykke, hvor kun ét køretøj er direkte involveret, fx hvis det kører af vejen. En mødeulykke er en ulykke mellem trafikanter, der kommer mod hinanden. Risikoen er særlig stor ved mindre sideveje samt ind- og udkørsler.
På smalle veje skal du især tilpasse hastighed og placering og være opmærksom ved møde og ved kørsel frem mod sideveje og ind- og udkørsler.
Q 41 Vognbanelinje
Q 44 Spærrelinje
Q 45 Spærreflade
Q 46 Ubrudt kantlinje
En midterrabat er arealet mellem kørebaner med modsat kørselsretning. Almindelige 4-sporede veje med midterrabat er ikke væsentligt mere sikre end veje uden midterrabat.
Midterrabatten nedsætter risikoen for mødeulykker og kan forhindre venstresving til og fra mindre sideveje.
Uden autoværn eller hegn nedsætter midterrabatten ikke i væsentlig grad risikoen for ulykker med krydsende cyklister, knallertkørere og gående.
Belægningen har stor betydning for vejgrebet. Vejgrebet opstår dels ved friktion, altså gnidningsmodstanden mellem dæk og kørebane, og dels ved at dækkene griber ned i vejens små ujævnheder. På dårligt eller glat underlag skal du sænke hastigheden og betjene speeder, kobling, bremse og rat roligt.
Vær også opmærksom på huller efter vinteren, fedtet belægning efter regn på en tør vej og asfalt, der kan blive blød og glat i hedebølge.
Jord- og grusveje giver dårligt vejgreb. Brosten giver bedre vejgreb, men bliver hurtigt glatte i vådt føre.
Det bedste vejgreb opnås normalt på grov asfalt med ru småsten. På nylagt belægning med ru småsten kan hastigheder over 40 km/t give risiko for stenslag.
Vejgrebet bliver betydeligt dårligere i vådt og fedtet føre, især i sne, sand og på glat vej. Acceleration, bremsning og styring kan kun udnyttes gennem vejgrebet.
Tohjulede køretøjer er særligt udsatte for udskridning ved spor eller volde af løse småsten på nylagt belægning og ved høje asfaltkanter ved vejarbejde. Det samme gælder kørebanestriber, metaldæksler, skinner og lignende, især i vådt føre, samt oliepletter og oliespor. Som lastbilchauffør skal du derfor give tohjulede trafikanter ekstra plads og undgå at presse dem hen over sådanne glatte eller ujævne steder.
For høj hastighed over et bump kan give kraftige stød og i nogle tilfælde skade personer eller køretøjet.
Et bump bør højst passeres med den hastighed, der gælder eller er angivet på stedet. En stor lastbil kan normalt ikke passere bump med samme hastighed som en personbil uden store gener og skal derfor ofte køre væsentligt langsommere.
Ulykkesrisikoen i mørke er meget større på veje uden belysning end på veje med belysning.
Risikoen er særlig stor ved møde med køretøjer, der blænder, og ved krydsende fodgængere. I mørkt og regnfuldt vejr kan mange lysreflekser samtidig gøre orienteringen vanskelig.
Kryds, rundkørsler, sving, bakker, tunneller, jernbaneoverkørsler og vejindsnævringer er steder, hvor risikoen ofte ændrer sig hurtigt.
Kryds er blandt de steder på vejen, hvor der sker flest uheld, fordi trafik kommer fra flere retninger og krydser hinanden.
4-benede kryds, altså kryds med fire vejgrene, på landet uden lyssignaler har en særlig høj ulykkesrisiko i forhold til trafikmængden. Et kryds med smalle veje kan være lige så farligt som et kryds med brede veje.
Kryds uden tydeligt afstribede vognbaner, især venstresvingsbaner, helleanlæg eller spærreflader er vanskeligere at aflæse. Et helleanlæg er et afgrænset areal, der leder eller adskiller trafikken. Q 45 Spærreflade er et skraveret eller helt hvidt areal på kørebanen, hvor der som hovedregel ikke må køres, standses eller parkeres. I mørke er et ubelyst kryds mere risikabelt.
Lyssignaler nedsætter risikoen for uheld mellem ligeudkørende fra hver sin vej, men øger til gengæld risikoen for uheld med venstresvingende, der ikke holder tilbage for modkørende.
Rundkørsler reducerer generelt ulykkesrisikoen for motorkøretøjer sammenlignet med almindelige vigepligtskryds.
Cyklister er stadig udsatte, især når motorkøretøjer kører ind i eller ud af rundkørslen.
Jo skarpere et sving er, desto større er risikoen. Et enkelt skarpt sving er særlig farligt på en vej, hvor resten af svingene er bløde og oversigten god, fordi det kan komme overraskende.
På smalle veje er sving med en oversigt på kun 100 m fremad eller mindre farligere end sving med bedre oversigt.
På landet er skarpe sving uden kantlinjer, kantpæle eller retningspile vanskeligere at aflæse. Kantpæle er de pæle langs vejkanten, som med reflekser hjælper dig med at se vejens forløb.
Hvis vejen hælder udad mod svingets yderside, bliver styringen gennem svinget vanskeligere selv ved normal hastighed.
Bakketoppe er farlige, fordi oversigten er begrænset.
På stejle bakker sker der typisk påkørsler bagfra lige før toppen og lige før bakkens fod, især når tunge og lette køretøjer kører efter hinanden med meget forskellig hastighed.
Som lastbilchauffør skal du derfor være særlig opmærksom på hastighedsforskelle og afstand.
Når du kører fra fuldt dagslys ind i en tunnel, falder synsskarpheden midlertidigt, mens øjnene vænner sig til det lavere lysniveau. Synsskarphed er evnen til at se detaljer tydeligt.
Sørg også for at have tilstrækkeligt brændstof. Et unødvendigt stop i en tunnel kan skabe en alvorlig faresituation.
Jernbaneoverkørsler uden bomme har særlig høj ulykkesrisiko.
Bomme giver bedre sikkerhed end lys- og lydsignal alene, men du må aldrig stole blindt på teknikken. Signaler og bomme kan svigte.
Ved en vejindsnævring bliver sideafstanden mindre. Sideafstand er afstanden mellem siden af din lastbil og andre trafikanter eller genstande. Andre trafikanter kan samtidig forsøge at presse sig ind fra venstre eller højre.
En stor lastbil fylder meget. Sæt derfor hastigheden ned, skab plads og undgå at blive fanget i en situation, hvor to køretøjer forsøger at passere samtidig uden tilstrækkelig bredde.
Den samme vej kan være næsten tom på ét tidspunkt og meget risikabel på et andet. Se derfor ikke kun på vejens udformning, men også på hvem der bruger den og hvorfor.
Der sker flest uheld på veje med tæt trafik. Risikoen stiger også, når mange forskellige trafikanttyper blandes på den samme vej.
En vej med biler, lastbiler, cyklister, knallerter og gående kræver derfor mere opmærksomhed end en vej med ensartet trafik.
Skoleveje, veje med færgetrafik, veje med tung lastbiltrafik, ind- og udfaldsveje, smutveje, butiksgader og parkeringsgader har hver deres typiske risici. En ind- eller udfaldsvej er en hovedforbindelse ind i eller ud af et byområde. En smutvej er en mindre vej, som trafikanter bruger som genvej. En parkeringsgade er en gade, hvor mange køretøjer parkerer og kører ind og ud af pladser.
Se efter tegn på, hvilken trafik du kan forvente, før du kommer helt frem til det kritiske sted.
Ved busstoppesteder, togstationer, store arbejdspladser, skoler, legepladser, alderdomshjem, sportspladser, biografer og andre forlystelsessteder kan trafikanterne være mere optaget af deres mål end af trafikken.
Forvent derfor pludselige standsninger, døre der åbnes, gående der krydser vejen og køretøjer der skifter retning med kort varsel.
Vejtypen fortæller dig både, hvilke regler der gælder, og hvilke risici du skal forvente. En undertavle er en mindre tavle under en hovedtavle, som kan præcisere eller begrænse tavlens betydning. Her er de otte vejtyper, du skal kunne genkende og forstå.
E 42 Motorvej
Tavlen angiver, at de særlige regler for motorvej og til- og frakørselsveje til motorvej gælder.
Læs mere om kørsel på motorvej i afsnit 7.16.
E 43 Motortrafikvej
Tavlen angiver, at de særlige regler for motortrafikvej og til- og frakørselsveje til motortrafikvej gælder.
B 16 Hovedvej
Tavlen angiver hovedvej. Færdsel fra sideveje har ubetinget vigepligt, medmindre en anden vigepligtsafmærkning er opsat på hovedvejen. Du skal alligevel være klar på, at en trafikant fra en sidevej kan overse eller fejlbedømme situationen.
E 53 Område med fartdæmpning
Tavlen angiver et område, hvor kørebanen er indrettet med fysiske hastighedsdæmpende foranstaltninger, fx bump eller indsnævringer, så vejen ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne.
Læs mere om trafiksanerede områder i afsnit 7.10.
E 47 Cykelgade
Tavlen angiver et område, hvor kørebanen er reserveret til cykler og små knallerter. Anden kørsel kan kun være tilladt, hvis det fremgår af en undertavle.
E 49 Gågade
Tavlen angiver et område, der er reserveret til gående. Kørsel kan kun være tilladt, hvis det fremgår af en undertavle.
E 51 Opholds- og legeområde
Tavlen angiver et område, hvor personer må opholde sig og lege på hele vejarealet. Som fører skal du forvente gående og børn helt tæt på køretøjet.
A 44 Tunnel
Tavlen advarer om tunnel. Ved indkørsel skal du især være forberedt på, at synsskarpheden midlertidigt bliver dårligere, når du kører fra fuldt dagslys ind i tunnelen.
Læs mere om kørsel i tunnel i afsnit 7.20.
B 16 Hovedvej: Færdsel fra sideveje har ubetinget vigepligt, medmindre en anden vigepligtsafmærkning er opsat på hovedvejen. Uden for tættere bebygget område er parkering på kørebanen forbudt.
E 47 Cykelgade: Kørebanen er reserveret til cykler og små knallerter. Hvis anden kørsel er tilladt ved undertavle, skal den ske med en hastighed svarende til cyklister og førere af lille knallert, normalt under 30 km/t. Alle kørende skal vise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed, og parkering må kun ske på særligt afmærkede pladser.
E 49 Gågade: Området er reserveret til gående. Hvis kørsel er tilladt, skal den ske med meget lav hastighed, normalt under 15 km/t, og med særlig hensynsfuldhed. Hvis personer kan komme i farlig nærhed af lastbilen, må du ikke fortsætte, før du har sikret dig, at de er opmærksomme på køretøjet og har givet plads. Parkering må kun ske på særligt afmærkede pladser, og du har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra gågaden.
E 51 Opholds- og legeområde: Personer må opholde sig og lege på hele vejarealet. Kørsel skal ske med meget lav hastighed, normalt under 15 km/t. Du skal holde tilbage for gående, når din kørselsretning skærer deres, og må ikke fortsætte, hvis personer kan komme i farlig nærhed, før du har sikret dig, at de er opmærksomme og har givet plads. Parkering må kun ske på særligt afmærkede pladser, og du har ubetinget vigepligt ved udkørsel.
E 53 Område med fartdæmpning: Kørebanen er fysisk indrettet, så den ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den, der er angivet på tavlen.
Træn vejafmærkning og de tavler, der hører til dette kapitel. Kræver Platin adgang .
Start emneprøveVejen fortæller dig hele tiden noget om den risiko, der ligger foran dig. Jo tidligere du opdager ændringer i omgivelser, belægning, bredde, forløb og trafik, desto mere roligt kan du tilpasse hastighed og placering.
Du skal ikke kun kunne genkende risikoforholdene. Du skal kunne bedømme, hvad de betyder i den konkrete situation, og reagere i tide med passende hastighed, placering og afstand samt være klar til at bremse eller foretage en anden sikker reaktion.
© Teoriklar®. Billeder og øvrigt materiale må ikke kopieres eller videreanvendes uden tilladelse.