Den komplette teoribog
0.1Indledning 0.2Teori, praksis og prøveDen komplette teoribog • Teoriklar®
Styreapparatet skal gøre det muligt at styre lastbilen let, sikkert og præcist. Du skal kende de vigtigste dele, kunne kontrollere styringen og kunne genkende tegn på fejl.
Når du drejer på rattet, bliver bevægelsen ført videre til forhjulene gennem flere forbindelser. Ratstammen er akslen fra rattet ned mod styreapparatet. Styrehuset omsætter rattets bevægelse til en bevægelse, der kan føres videre til hjulene. Styrearm, styrestænger og svingarme overfører bevægelsen, mens styrekuglerne er bevægelige led mellem delene. Forhjulsspindlen er den del, som det styrende forhjul er ophængt på og drejer omkring ved styring.
Det er nyttigt at se styreapparatet som en sammenhængende kæde fra rat til forhjul. Når du kontrollerer styringen, er det derfor ikke nok kun at se på rattet: du skal også vurdere, om forhjulene reagerer straks, om styreforbindelserne har væsentligt slør, og om styringen arbejder jævnt under kørsel. Slør betyder, at en del kan bevæges et stykke, uden at bevægelsen straks bliver overført til den næste del.
Servoapparatet er en hjælpefunktion i styreapparatet. Det forstærker rattets påvirkning af forhjulene, så lastbilen bliver lettere at styre. En servopumpe er den pumpe, der i et hydraulisk system skaber det olietryk, som giver servohjælpen.
Ved hydraulisk servostyring frembringes olietrykket af en servopumpe, der drives af motoren direkte eller ved rem. Ved elektrisk servostyring frembringes olietrykket ved hjælp af en elektrisk motor. Servovirkningen kan derfor kun opnås med startet motor.
Hvis servoapparatet svigter, kan lastbilen stadig styres med selve styreapparatet, men styringen bliver så tung, at fortsat kørsel er farlig og ulovlig. Eventuelle remme til den hydrauliske pumpe skal være spændt efter fabrikantens anvisninger.
Har lastbilen hydraulisk servostyring, skal der være nok servoolie efter fabrikantens anvisning. Det kan kontrolleres på beholderens min.- og max.-mærker eller med en kontrollampe.
Synlige rør og slanger i servosystemet skal være tætte. Eventuelle remme til servopumpen skal være korrekt spændt efter fabrikantens anvisning.
Ved servostyring foretages kontrollen med startet motor og efter fabrikantens anvisninger. Ratslør er den bevægelse, rattet kan have, før de styrende hjul reagerer. Ratslør kontrolleres ved at bevæge rattet og se, om hjulene straks følger bevægelsen. Et eventuelt tilladt ratslør fremgår af fabrikantens anvisninger.
Der kan være mindre tilladt slør i styrekugler og styrehus, og der kan være slør i et servostyrehus, når motoren er standset. Det vigtige ved kontrollen er derfor at skelne mellem et mindre tilladt slør og væsentligt slør, som ikke må forekomme.
Ved lav hastighed skal rattet kunne drejes fra yderstilling til yderstilling uden ujævn eller stødende modstand og uden unormale lyde.
På en jævn vej skal lastbilen kunne køre ligeud uden at trække til siden.
Der må ikke være unormal støj fra hjullejer, slag i rattet eller rystelser i forhjul og rat.
Ratslør kan skyldes slør i styreforbindelserne, et løst styrehus, slidte forhjulslejer eller fejl i hjulophænget.
Mislyde fra servostyringen kan skyldes for lidt servoolie. Stor eller stødende modstand i rattet kan skyldes for lidt servoolie eller fejl i servosystemet eller servopumpen.
Ujævnt eller skævt dækslid kan være tegn på, at styreapparatet eller hjulene er forkert indstillet.
Nyere lastbiler kan have ESC, elektronisk stabilitetskontrol. Systemet kan bremse et eller flere hjul for at mindske risikoen for, at lastbilen skrider ud eller vælter.
ESC kan hjælpe i en kritisk situation, men systemet kan ikke ophæve fysikkens love. Hastigheden skal stadig passe til vejen, lasten og svinget.
Styreapparatet skal være indrettet, så lastbilen kan styres let, sikkert og hurtigt.
Der må ikke være væsentligt slør i styreapparatet eller i dets enkelte dele.
Nyere lastbiler er normalt omfattet af krav om elektronisk stabilitetskontrol (ESC). Lastbiler med mere end 3 aksler er undtaget fra ESC-kravet.
En stor lastbil har normalt trykluftbremser. Du skal kende systemets vigtigste dele, forstå de forskellige bremser og kunne kontrollere, om anlægget er sikkert.
Trykluftbremsen kan forstås i to hoveddele. Forsyningskredsen fremstiller, regulerer og opbevarer trykluften. Bremsekredsen bruger derefter trykluften, når du træder på bremsepedalen, så bremsecylindre eller bremsemembraner kan aktivere hjulbremserne. Hvis du holder denne opdeling fast, bliver både kontrollen og fejltegnene lettere at forstå.
Forsyningskredsen laver, regulerer og opbevarer den trykluft, som bremserne bruger.
Forsyningskredsen består blandt andet af kompressor, trykregulator, lufttørrer, trykluftbeholdere, alarm eller manometer, flerkredssikringsventil samt rør og slanger.
Kompressoren er den pumpe, der fremstiller trykluften. Trykregulatoren sørger for, at systemets tryk holdes inden for fabrikantens grænser. Lufttørreren fjerner fugt fra trykluften og mindsker risikoen for vand og is i anlægget. Trykluftbeholderne er tanke, hvor den komprimerede luft lagres, så der er luft til rådighed for bremserne.
Et manometer er en trykmåler, hvor føreren kan aflæse lufttrykket. Flerkredssikringsventilen fordeler anlægget i flere kredse og hjælper med at bevare trykket i de andre kredse, hvis der opstår en utæthed i én kreds.
Bremsekredsen er den del, du aktiverer med bremsepedalen. Jo mere du træder på pedalen, desto større bremsetryk sendes til hjulbremserne.
Trykluften virker på bremsecylindre eller bremsemembraner. De omdanner lufttrykket til en mekanisk bevægelse, som aktiverer hjulbremsen. Hjulbremsen er den bremse, der virker direkte ved det enkelte hjul.
Nogle systemer har en mekanisk ALB-ventil. ALB betyder automatisk lastafhængig bremsekraftregulering. Ventilen tilpasser automatisk bremsekraften til køretøjets belastning, så en tom og en belæsset lastbil ikke får den samme bremsekraftfordeling. Funktionen kan i nyere systemer være elektronisk.
Der findes også trykluft-hydrauliske systemer. Her bruges trykluft til at skabe hydraulisk bremsetryk, dvs. tryk i bremsevæske, som derefter aktiverer hjulbremserne.
På luftaffjedrede lastbiler kan bremsekraftreguleringen styres af trykket i luftbælgene. På nogle ABS-anlæg findes der ikke en særskilt ALB-ventil.
Driftsbremsen er den normale bremse. Den skal virke på alle hjul og kunne bremse og standse lastbilen sikkert ved alle hastigheder og belastninger.
Nødbremsen skal kunne bremse lastbilen, hvis der opstår fejl i driftsbremsen. Nødbremsen kan være en del af driftsbremsen eller parkeringsbremsen.
Parkeringsbremsen skal kunne holde lastbilen standset uden, at du skal holde bremsepedalen nede. En mekanisk parkeringsbremse fastholder bremserne mekanisk. En fjederbremse bruger en kraftig fjeder til at aktivere bremsen, når lufttrykket slippes ud af fjederbremsecylinderen.
En lastbil kan desuden have motorbremse og retarder som supplerende bremser. Motorbremsen udnytter motorens modstand til at nedsætte farten. En retarder er en ekstra slidfri bremse, der kan være elektrisk eller hydraulisk og bruges til at nedsætte hastigheden uden at belaste hjulbremserne unødigt.
Nogle lastbiler kan have en bakbremse, som automatisk aktiverer en bremse, hvis en føler bag på lastbilen rammer en hindring under bakning.
ABS er et antiblokeringssystem. Systemet registrerer hjulenes rotation med følere og regulerer bremsetrykket, hvis et hjul er ved at blokere. At et hjul blokerer betyder, at det holder op med at rotere og glider hen over vejbanen. ABS hjælper derfor med at bevare muligheden for at styre, mens der bremses.
Når ABS regulerer, kan der på nogle køretøjer mærkes vibrationer i bremsepedalen. Det er normalt. Bremsetrykket skal fastholdes, så længe bremsningen ønskes. Hvis ABS ikke virker, ændres bremseegenskaberne, og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt.
AEBS er et avanceret nødbremsesystem. Ved risiko for påkørsel kan systemet først advare med lys, lyd eller vibration og derefter automatisk aktivere driftsbremsen. Systemerne er hjælpemidler og erstatter ikke dit ansvar for afstand og hastighed.
Trykregulatoren skal holde trykket inden for fabrikantens grænser. Trykluftbeholderne skal sidde fast og må ikke være synligt tærede eller bulede.
Hvis der ikke er lufttørrer, skal beholderne kunne tømmes for kondensvand.
Alarmen for lavt tryk skal virke. Den skal reagere, når trykket kommer under cirka 2/3, altså 65 %, af det bremsetryk, fabrikanten foreskriver. Alarmen viser dermed, at der ikke er tilstrækkeligt tryk til normal sikker drift.
Synlige rør og slanger skal være fastgjorte og uden tæringer, revner og utætheder.
Bremsepedalen skal have en mindre frigang i topstillingen og kunne trædes ned til fast stop.
Har lastbilen en mekanisk ALB-ventil, skal forbindelsen være hel, og ventilarmen skal kunne bevæges frit.
Ved en fuldbremsning med standset motor må trykfaldet som hovedregel ikke være større end 0,5 bar.
Bremsemembranens vandring må som hovedregel ikke overstige en fjerdedel af membranhusets spændebåndsdiameter.
Arbejdstryk er det lufttryk, som bremseanlægget skal have for at kunne fungere normalt. Bring trykket op til højeste arbejdstryk. Træd bremsepedalen ned til fast stop, stands motoren og lyt efter udsivende luft.
Hvis der ikke høres udsivning, og der ikke konstateres unormalt trykfald, er anlægget tilstrækkeligt tæt.
Inden du kører, skal bremseanlægget have det arbejdstryk, som fabrikanten foreskriver.
Ved fjederbremse skal du ved aktivering kunne høre, at trykluften lukkes ud af bremsecylinderen.
Ved en mekanisk parkeringsbremse må bremsegrebet ikke kunne trækkes helt i bundstilling.
Parkeringsbremsen skal kunne blive stående tilspændt og holde lastbilen standset.
På vandret og tør asfalt skal bremsevirkningen stige jævnt, når du langsomt træder mere på bremsepedalen.
På nyere lastbiler skal driftsbremsen ved 30 km/t kunne holde bremselængden inden for cirka 7 meter.
Ældre trykluftbremser kan have en kort funktionstid. Det betyder, at bremsevirkningen kommer med en lille forsinkelse.
Ved kontrollen er det en fordel at tænke fra luftforsyningen og frem til selve bremsningen: arbejdstryk og alarm, beholdere samt rør og slanger, pedal og eventuel ALB-regulering, tæthed og trykfald, parkeringsbremse og til sidst bremsevirkningen under kørsel. På den måde bliver det lettere at forbinde et fejltegn med den del af anlægget, hvor fejlen kan ligge.
For lang oppumpningstid kan skyldes en slidt kompressor, et tilstoppet luftfilter eller utætheder.
Kortere oppumpningstid end normalt eller stort trykfald ved fuldbremsning kan være tegn på vand eller buler i trykluftbeholderne. Vand i beholderne kan være tegn på, at lufttørreren ikke virker.
Trykfald ved tæthedsprøven tyder på utæthed. Et større luftforbrug end normalt kan skyldes for lang vandring i bremsemembranerne og manglende bremsejustering. Det kan give nedsat eller forsinket bremsevirkning.
Skæv eller uens bremsning kan skyldes fugt eller snavs på bremsebelægninger eller fejl i hjulbremser, bremsecylindre eller bremsemembraner.
Ujævn bremsning eller pludselige hug fra et eller flere hjul kan skyldes fejl i bremsetromler, bremseskiver eller bremsebelægninger.
Nedsat bremsevirkning kan skyldes manglende justering af bremserne eller en forkert indstillet eller defekt ALB-ventil. Hvis baghjulene blokerer ved en moderat opbremsning, kan det også være tegn på fejl eller forkert indstilling af ALB-ventilen.
På et trykluft-hydraulisk anlæg kan olie på ankerpladen eller indersiden af et dæk være tegn på en utæt hydraulisk hjulcylinder.
Hvis ABS-kontrollampen ikke slukker kort efter igangsætning, er der fejl i ABS-systemet. Kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt.
Lastbilen skal være forsynet med to-kreds driftsbremse, nødbremse og parkeringsbremse.
Nyere lastbiler skal være forsynet med ABS-bremsesystem og AEBS-system.
Driftsbremsen skal virke på alle hjul og kunne afbremse og standse lastbilen på en sikker, hurtig og virksom måde ved enhver hastighed og under alle belastningsforhold.
Driftsbremsens krævede virkning skal kunne opnås ved første aktivering af bremsepedalen.
Kompressoren skal, på anlæg uden manometer, på mindre end 3 minutter kunne fylde tomme trykluftbeholdere, indtil kontrollys slukker, eller alarm træder ud af funktion. På anlæg med manometer skal 2/3 (65 %) af det af bilfabrikanten foreskrevne tryk for bremserne være opnået på mindre end 3 minutter.
Nødbremsen skal kunne afbremse og standse lastbilen sikkert og virksomt, hvis der opstår en fejl i driftsbremsen.
Parkeringsbremsen skal kunne holde lastbilen standset på en vej med en stigning på 18 % og skal kunne blive stående tilspændt.
Du skal kende de vigtigste dele af el-anlægget og de konkrete krav til lastbilens lys. Her er antal, farver, afstande og den kontrol, du skal kunne.
El-anlægget leverer strøm til blandt andet startmotor, viskere, horn, lygter, instrumenter og elektroniske systemer. I teorien skal du både forstå den grundlæggende strømvej og kunne kontrollere, at de påbudte lygter, reflekser og horn virker og opfylder kravene.
Generatoren er den del, der producerer elektrisk strøm, mens motoren kører. Akkumulatoren er køretøjets batteri og lagrer elektrisk energi, blandt andet til start og elektrisk udstyr. Strømmen føres fra den ene pol gennem ledninger, kontakter, sikringer og elektriske forbrugere og tilbage gennem stellet til den anden pol. Stellet er køretøjets metaldele, som bruges som en del af den elektriske returforbindelse.
El-anlægget forsyner blandt andet startmotor, blæser, viskere og vasker, horn, lygter, signallys, instrumenter og elektroniske systemer.
Ledninger, forbindelser og sikringer skal være hele, rene og godt isolerede. Stelforbindelser skal sidde fast og være fri for kraftig tæring.
Akkumulatoren skal sidde forsvarligt fast og være placeret eller afdækket, så der ikke kan opstå kortslutning.
På en akkumulator, der kan efterfyldes, skal cellerne være tilstrækkeligt fyldt, så blypladerne er dækket. Efterfyldning sker med destilleret vand efter fabrikantens anvisning.
Pulver, belægninger og tæring ved poler og polsko skal fjernes. Dårlige forbindelser kan give spændingsfald og driftsproblemer.
Forlygterne hjælper dig med at se vejen, mens positionslys, baglys og markeringslys gør lastbilens placering og størrelse tydelig for andre.
Blinklys og stoplys fortæller andre trafikanter, hvad du er ved at gøre. På en stor lastbil er tydelig markering særlig vigtig, fordi køretøjet både er længere og bredere end en personbil.
Fjernlyset bruges, når du har behov for at se langt frem og ikke risikerer at blænde andre. Nærlyset skal belyse vejen uden at blænde og er asymmetrisk, så højre side af vejen belyses længere frem.
Positionslyset markerer køretøjet, men er ikke beregnet til at oplyse vejen.
Baglys viser lastbilens placering bagfra. Stoplys skal skille sig tydeligt ud, når du bremser, og nummerpladelyset gør den bageste nummerplade læsbar i mørke.
Reflekser sender lys fra andre køretøjers forlygter tilbage og gør lastbilen synlig, selv om et aktivt lys ikke rammer direkte mod den anden trafikant.
De røde/gule refleksplanker med skrå striber gør det lettere at genkende et stort køretøj bagfra.
Markeringslygter er lygter højt eller yderligt på køretøjet, som viser dets yderste bredde. På brede lastbiler hjælper de andre med at bedømme den plads, lastbilen optager, især i mørke og dårlig sigt.
Sidereflekser er reflekser langs siden, og sidemarkeringslygter er små lygter langs siden. De gør det lettere at se, hvor langt køretøjet strækker sig. Det er vigtigt ved kryds, sving og udkørsler, hvor andre kan møde lastbilens side.
Lastbilens markeringslys er indrettet, så køretøjet fortsat kan afmærkes korrekt, når motoren er standset. Føreren skal vælge den belysning, som situationen og reglerne kræver.
En lastbil kan have ekstra lys til bestemte formål. De må kun bruges på den måde, de er beregnet og godkendt til, så de ikke blænder eller vildleder andre trafikanter.
Ekstra reflekser kan forbedre synligheden, men de må ikke forveksles med de påbudte reflekser og afmærkninger.
Alle lygter og reflekser skal være hele og rene. Alle lygter skal kunne lyse.
Lygter i et par skal have ens farve og lysstyrke. Pærer skal være monteret korrekt.
Blinklys skal blinke med gult lys og kunne ses tydeligt, også i sollys. Havariblinket skal tænde alle blinklygter samtidig.
Hvis blinklysene blinker meget hurtigere end normalt, er det ofte tegn på, at en eller flere blinklygter ikke virker.
De røde/gule refleksplanker bagpå skal være korrekt monteret. Supplerende røde reflekser bagpå kontrolleres også for korrekt og symmetrisk placering.
Nærlyset må ikke blænde. Det kan bedømmes ved, at overkanten af lysgrænsen falder mindst 1 cm pr. meter. På lastbiler med automatisk lygteregulering skal kontrollen udføres efter bilens system og fabrikantens anvisninger.
Stoplys skal lyse tydeligt kraftigere end baglys.
Hornet skal have en klar og konstant tone.
Lastbilen må kun have påbudte eller tilladte lygter og reflekser. Den skal blandt andet have 2 fjernlyslygter, 2 asymmetriske nærlyslygter, 2 positionslygter, 2 baglygter, 2 stoplygter, mindst 1 nummerpladelygte, blinklygter foran, bagpå og på siderne samt 2 godkendte røde, ikke-trekantede bagudvendende reflekser.
Fjernlys skal oplyse vejen mindst 100 m frem. Nærlys skal oplyse mindst 30 m frem uden at blænde. Positionslys og baglys skal kunne ses mindst 300 m væk. Nummerpladen skal kunne læses mindst 20 m bag lastbilen.
Er lastbilen bredere end 2,10 m, skal den have 2 hvide markeringslygter foran og 2 røde bagpå. Er den længere end 6 m, skal den have gule sidereflekser og sidemarkeringslygter. Markerings- og sidemarkeringslygter skal kunne ses mindst 300 m væk uden at blænde.
Lygter i et par skal have ens farve og lysstyrke. Påbudte positions-, bag-, nummerplade- og eventuelle markeringslygter skal kunne holdes tændt med standset motor og må ikke kunne slukkes, mens nærlys, fjernlys eller tågelys er tændt.
Akkumulatoren skal være fastgjort og sikret mod kortslutning. El-anlægget skal have sikringer, og elektrisk ekstraudstyr skal være forbundet gennem en sikring.
Kategori C-lastbiler skal have godkendte og mærkede røde/gule bagudvendende refleksplanker med skrå striber.
Tilladt ekstra lys omfatter blandt andet ekstra fjernlys, kørelys, ekstra baglys, ekstra blinklys, ekstra stoplys, tågeforlygter, baklygter, tågebaglygter, søge- og arbejdslygter, afmærknings- og markeringslygter, parkeringslygter og overhalingsblink. Der kan desuden anvendes hvide reflekser foran, gule reflekser på siderne og supplerende røde reflekser bagpå. Supplerende røde bagreflekser må ikke være trekantede og skal være anbragt symmetrisk.
På køretøjer over 6 m kan sidemarkeringslygter under de betingelser, reglerne tillader, blinke sammen med blinklygten i samme side.
De bærende dele bærer lastbilens vægt og holder hjulene i kontakt med vejen. Fejl her kan få stor betydning for styring, stabilitet og sikkerhed.
Tænk på vægtens vej gennem lastbilen: den bærende konstruktion, hjulophænget og hjulene fører tilsammen køretøjets vægt ned til vejbanen. Derfor kan fejl i fx fjedre, aksler, hjullejer, fælge eller dæk få direkte betydning for sikkerheden.
De bærende dele omfatter chassis eller anden bærende konstruktion, hjulophæng og hjul. Chassis er lastbilens bærende grundkonstruktion eller ramme, som de øvrige hoveddele er fastgjort til. Hjulophænget er de dele, der forbinder aksler og hjul med chassiset.
Hjulophænget kan blandt andet bestå af aksler eller bogier, fjederkonsoller, fjederbolte, lasker, fjedre og støddæmpere. En fjederkonsol er et beslag, der fastholder fjederen til chassiset. Fjederbolte og lasker er forbindelsesdele, som holder og leder fjederen, samtidig med at den kan bevæge sig under affjedring.
Hjulene består blandt andet af hjullejer, fælge og dæk. Hjullejet gør det muligt for hjulet at rotere med mindst mulig modstand, og fælgen er den metalring, som dækket er monteret på.
Fjedre og støddæmpere optager påvirkninger fra ujævn vej og hjælper med at holde hjulene i kontakt med vejbanen.
Affjedringen skal også optage kræfter, der opstår, når lastbilen sætter i gang, bremser og svinger.
De mest almindelige systemer er bladfjedre og luftaffjedring.
En bladfjeder består normalt af flere fjederlag. Fjederen er fastgjort til chassisrammen og kan bevæge sig, når lastbilen belastes eller kører over ujævnheder.
Ved luftaffjedring erstatter luftbælge helt eller delvist de almindelige fjedre. En luftbælg er en stærk, fleksibel gummibælg fyldt med trykluft og sidder mellem chassisrammen og hjulakslen. Lufttrykket reguleres efter lastbilens belastning.
Reaktionsarme er stærke forbindelsesarme mellem aksel og chassis. De optager de kræfter, som luftbælgene ikke selv kan optage ved fx acceleration, bremsning og svingning.
En bogie er en gruppe på 2 eller 3 aksler, der arbejder sammen og fordeler køretøjets vægt over flere hjul. Nogle bogier har 1 eller 2 løfteaksler. En løfteaksel er en aksel, der kan løftes fri af vejbanen, når forholdene og belastningen tillader det. En selvstyrende aksel kan dreje hjulene med i et sving, så dækslid og modstand mindskes.
Når en aksel løftes, øges trykket på de aksler, der bliver på vejen. Det kan give bedre vejgreb på glat vej eller hjælpe, hvis lastbilen er kørt fast, og det kan mindske slid ved kørsel uden last.
En løftet aksel ændrer samtidig lastbilens køreegenskaber. Akseltryk er den del af køretøjets vægt, som hviler på en bestemt aksel og overføres til vejen gennem hjulene på akslen. Det tilladte akseltryk på de øvrige aksler må ikke overskrides.
Dæk, der ikke passer til lastbilen eller kørselsformen, kan blive beskadiget og i værste fald sprænge.
Beskadigede dæk kan også sprænge. Det sker ofte ved højere hastighed, hvor følgerne kan blive alvorlige, især hvis et dæk på en styrende aksel svigter.
Fejl i hjulophæng, hjullejer eller andre bærende dele kan føre til sammenbrud.
Ved hjulskift skal lastbilen være forsvarligt afbremset og sikret mod bevægelse. Ellers kan både personer og køretøj komme til skade.
Dæk og fælge skal være uden skader. Dækkene skal have mindst 1,6 mm mønsterdybde i slidbanens hovedmønster. Sliddet må ikke være ujævnt.
Nav- og hjulmøtrikker skal være afskærmet med hjulkapsel eller lignende, hvis de ligger uden for dækkets yderside.
Chassisrammen må ikke være deformeret, revnet eller på anden måde beskadiget. Bladfjederens enkelte lag må ikke være knækket.
Luftfjederbælge skal være tætte. En utæthed kan høres som en hvislen. Ved større utæthed kan lastbilen komme til at stå skævt, og luftforbruget bliver unormalt stort.
Akslen skal være fastspændt til fjederen.
Almindelige dæk, vinterdæk og helårsdæk er konstrueret til forskellige temperaturer og vejforhold. Et dæk skal derfor passe både til køretøjet, akslen og det aktuelle føre.
Dækmærkningen viser blandt andet dimension og bæreevne. Dæktryk kontrolleres efter fabrikantens forskrift, fordi både for højt og for lavt tryk påvirker dækkets form, slid og køreegenskaber.
Ujævnt eller skævt dækslid kan skyldes forkert indstillet styretøj, defekte støddæmpere eller en aksel, der har forskubbet sig.
Et dæk, der ser unormalt ud ved vejen, bliver unormalt varmt eller får lastbilen til at trække til en side, kan have forkert dæktryk. Dæktrykket bør da kontrolleres med en dæktryksmåler.
Rystelser og vibrationer i forhjulene kan skyldes fejl i hjulophænget eller ubalance i hjulene.
Olieudtræk fra en støddæmper kan være tegn på, at støddæmperen er defekt.
Revner i maling eller tydelige ruststriber på chassisramme eller fjedre kan skyldes brud.
Rust omkring bolte og nitter kan være tegn på, at de har løsnet sig på grund af slid eller manglende vedligeholdelse.
Der må ikke være væsentligt slør i hjulophænget eller dets enkelte dele. Dæk, fælge og hjullejer skal være ubeskadigede.
Dæk skal have mindst 1,6 mm mønsterdybde i slidbanens hovedmønster og være pumpet til det tryk, fabrikanten foreskriver.
Dæk på samme aksel skal have samme dimension og type. Et dæks bæreevne er den største belastning, som dækket er godkendt til at bære. Dækkenes samlede bæreevne skal mindst svare til det tilladte akseltryk, og dæk og fælg skal passe sammen.
Lastbilen må ikke være forsynet med åbenbart uegnede dæk i forhold til det konkrete føre.
Du skal forstå de vigtigste principper i motor og transmission, kende tegn på fejl og vide, hvordan du kører med mindst muligt unødigt energiforbrug og miljøbelastning.
Den grundlæggende sammenhæng er, at motorens bevægelse føres videre gennem kobling og gear til differentialet og derfra til de drivende hjul. Når du forstår denne vej, bliver det lettere at forstå tegn på fx glidende kobling, fejl ved gearskift og hjulspin.
En forbrændingsmotor er en motor, hvor brændstof forbrændes inde i motoren og skaber den kraft, der driver køretøjet. Stemplerne bevæger sig op og ned i motorens cylindre. Krumtapakslen omdanner denne bevægelse til rotation, som føres videre gennem kobling, gear og differentiale til de drivende hjul.
I en dieselmotor suges luft ind og komprimeres. Brændstoffet sprøjtes derefter ind under højt tryk og selvantænder på grund af den høje temperatur og det høje tryk.
Luftfilteret holder urenheder ude af motorens luft, og brændstoffilteret holder urenheder ude af brændstoffet. Filtrene skal vedligeholdes efter fabrikantens anvisninger.
En elektrisk lastbil bruger en elmotor som drivkraft. Elmotoren får energi fra et batteri.
Et hybridkøretøj kombinerer en forbrændingsmotor med en elmotor. En plug-in hybrid er en hybrid med et batteri, der også kan oplades fra elnettet gennem en ladestander.
Et batteri mister gradvist kapacitet med alderen. Du mindsker unødigt slid ved at følge fabrikantens anvisninger om opladning og brug.
Det kan forbedre rækkevidden at opvarme eller afkøle kabine og batteri, mens køretøjet er tilsluttet en lader.
Koblingen forbinder og afbryder forbindelsen mellem motor og gearkasse. Når koblingen er tilkoblet, skal den kunne overføre motorens fulde trækkraft uden at glide.
På nogle lastbiler bruges hydraulisk kobling eller momentforstærker i stedet for en almindelig mekanisk kobling.
Mange lastbiler har automatisk eller automatiseret gearkasse. Systemet kan blandt andet bruge oplysninger om hastighed, belastning, motorbelastning og speederstilling til at vælge gear.
ASR betyder antispinregulering. Systemet modvirker, at drivhjulene spinner ved igangsætning og under kørsel. Hjulspin betyder, at et drivhjul roterer hurtigere, end vejgrebet kan overføre, så hjulet glider mod vejbanen.
Differentialet er en tandhjulsmekanisme mellem de drivende hjul. Den fordeler motorens trækkraft til hjulene og gør samtidig, at de kan dreje med forskellig hastighed i et sving, fordi det yderste hjul skal bevæge sig længere end det inderste.
Differentialespærren er en funktion, der begrænser eller ophæver denne forskel, så hjulene tvinges til at dreje mere ens. Det kan modvirke hjulspin, hvis hjulene har forskelligt vejgreb.
Differentialespærren kobles til og fra, når lastbilen holder stille eller kører ligeud, og hjulene har samme vejgreb og omtrent samme omdrejningshastighed.
Hvis du holder koblingen for længe på koblingspunktet, kan koblingen blive overophedet og beskadiget.
Kørsel i forkert gear kan overbelaste motoren og give unødig røg.
Forkert dieselolie i frostvejr kan medføre tilstopning i brændstoffilter eller brændstofrør.
Der skal være tilstrækkelig motorolie. Det kontrolleres på oliepindens min.- og max.-mærker eller med bilens elektroniske kontrolsystem.
Der skal være tilstrækkelig kølervæske efter instruktionsbogens anvisninger.
Har lastbilen hydraulik til koblingen, skal der være nok væske i systemet.
Udstødningssystemet skal være tæt og dæmpe støjen tilstrækkeligt.
Unormalt meget udstødningsrøg kan være tegn på dårlig forbrænding, slidt motor eller fejl i brændstofsystemet.
Unormal støj ved gasgivning kan tyde på fejl i udstødningssystemet.
Hvis motorens omdrejninger stiger uden tilsvarende stigning i hastigheden, kan koblingen glide.
Vanskelige gearskift med kraftige mislyde kan skyldes fejl i gear eller kobling eller forkert betjening.
En dieselmotor kan have brug for udluftning af brændstofsystemet, hvis lastbilen har været kørt helt tom for diesel, motoren har stået stille meget længe, systemet har været åbnet, eller en fejl har lukket luft ind.
Udluftning skal foretages efter fabrikantens anvisninger.
Smøring, frostsikring og anden vedligeholdelse skal også udføres efter fabrikantens anvisninger.
Start først motoren kort før kørsel. På en lastbil med trykluftbremser kan det være nødvendigt at starte lidt tidligere for at opbygge det nødvendige arbejdstryk.
Undgå langvarig tomgang. Ved længere tids standsning, fx ved en jernbaneoverkørsel, kan energiforbruget reduceres ved at standse motoren, når det er forsvarligt og passer til køretøjet.
Kør forudseende og undgå unødvendige og gentagne hastighedsændringer.
Når du skal sætte farten ned, kan du ofte slippe speederen i god tid og udnytte motorens eller køretøjets bremsevirkning frem for at fortsætte med høj fart og bremse sent.
Accelerér moderat og vælg gear rigtigt. Det kan være energirigtigt at springe et gear over og skifte tidligt til et så højt gear som muligt, uden at motoren sejtrækker. For lavt dæktryk øger energiforbruget.
Høj hastighed og aggressiv kørsel med kraftige accelerationer øger energiforbruget. Energirigtig kørsel kan typisk give omkring 5-10 % lavere brændstofforbrug og kan samtidig reducere de samlede driftsomkostninger mærkbart.
Se langt frem. Ved fx et lyssignal kan du ofte tilpasse hastigheden tidligt, hvis du kan se, at du skal standse.
Undgå korte og unødvendige ture. Hvis du har mulighed for det, kan du vælge det mest energieffektive og mindst forurenende køretøj og planlægge kørslen uden for den tætteste trafik.
En plug-in hybrid er mest energieffektiv, når opladningsmuligheden faktisk bruges.
Elkøretøjer udnytter generelt energien bedre end køretøjer med ren forbrændingsmotor. Rækkevidden afhænger blandt andet af køremåde og årstid.
Ved lange ture i en el-lastbil skal rute og lademuligheder planlægges. Relevante apps kan bruges til at finde ladere.
Rækkevidden kan forbedres ved at bruge regenerativ bremsning mest muligt, når det kan ske sikkert. Regenerativ bremsning betyder, at elmotoren under nedbremsning virker som generator og sender en del af bevægelsesenergien tilbage til batteriet.
Unødig tomgang, hårde accelerationer og dårlig vedligeholdelse kan øge både støj og udledning. En rolig køremåde og et velfungerende motor- og udstødningssystem begrænser belastningen.
Ved kørsel i en miljøzone skal du på forhånd sikre dig, at den konkrete lastbil opfylder de krav, der gælder for køretøjets emission og partikeludledning.
Føreren skal være opmærksom på, at motoren samt støj- og forureningsbegrænsende udstyr er i lovlig stand.
Lastbilen skal betjenes, så den ikke støjer unødvendigt eller udvikler røg og gas i unødvendigt omfang. Unødvendig og forstyrrende kørsel må ikke finde sted ved bebyggelse, og nødvendig kørsel skal gennemføres med mindst mulig forstyrrelse.
Der kan være lokale regler, som begrænser tomgang, og i miljøzoner gælder særlige krav til emission og partikeludledning.
Kategori C-lastbiler skal have hastighedsbegrænser, der er indstillet, så hastigheden ikke kan overstige 90 km/t.
En lastbil kan have mange forskellige opbygninger. Du skal kende de almindelige typer, vide hvordan de fastgøres og kunne kontrollere, at de er sikre inden kørsel.
Det vigtigste ved kontrollen er, at førerhus, opbygning, døre, presenning, container eller veksellad og eventuelle læssemekanismer er fastlåst eller sikret efter fabrikantens anvisninger. Samtidig skal du forstå, at en høj eller bagudplaceret opbygning kan ændre lastbilens køreegenskaber.
Karrosseriet er de ydre dele omkring fører og køretøj, fx førerhus med tag, sider og døre, motorhjelm, skærme og stænklapper. Opbygningen er den del, der er monteret på lastbilen for at kunne transportere gods eller udføre en bestemt arbejdsopgave.
Opbygningen kan fx være fast lad, tippelad, tank, container, veksellad, læssebagsmæk eller kran.
Nogle lastbiler har ingen egentlig chassisramme, men er bygget som en selvbærende konstruktion. Det betyder, at selve karrosseriet indgår som en bærende del af køret&os;jet. En selvbærende konstruktion kan derfor kun have begrænset opbygning.
Et eventuelt tipbart førerhus skal være låst efter fabrikantens anvisninger. Skærme og stænklapper skal være hele og fastgjorte.
Container eller veksellad skal være forsvarligt fastgjort. Døre til lastrum skal være lukkede og låste eller sikrede efter fabrikantens anvisninger.
Presenning skal være fastgjort. Gods skal være placeret og sikret forsvarligt. Læssemekanismer som læssebagsmæk og kran skal være sikret til kørsel.
Ved teoriprøven er det vigtigt, at du ikke kun kan navnet på opbygningen. Du skal kunne forbinde det, du ser på lastbilen, med den måde opbygningen er fastgjort og betjenes på. Se derfor efter de kendetegn, der viser, hvilken type opbygning lastbilen har.
Et fast lad er et lad, der bliver siddende på lastbilen under normal brug. Det er permanent fastgjort med bolte til chassisrammen eller til en hjælperamme. En hjælperamme er en ekstra ramme mellem chassis og opbygning, som fordeler belastningen på chassisrammen.
Det er derfor kendetegnet ved, at ladet er en fast del af lastbilens opbygning og ikke er beregnet til at blive taget af og på som en container eller et veksellad.
Ved kontrollen skal boltene være fastspændte, og chassis- eller hjælperammen skal være uden revner eller brud.
Et tippelad er et lad, der ved hjælp af et hydraulisk løftesystem kan tippes bagud og/eller til siderne. Det er netop den hydrauliske tipfunktion, der adskiller tippeladet fra et almindeligt fast lad.
Løftesystemet skal være solidt indbygget i chassisrammen, og tipningen skal automatisk ophøre, når ladet er i øverste stilling.
Hvis der arbejdes under et løftet tippelad, skal ladet understøttes med stænger eller lignende. Under kørsel skal tippeladslåsene være spændte.
En container er et lastrum, som med eller uden gods er beregnet til at blive læsset af eller på lastbilen.
Du genkender containeropbygningen på, at lastbilen har containerlåse i chassis eller hjælperamme. Låsene skal holde containeren sikkert fast i hvert hjørne under kørsel.
Det afgørende er altså, at containeren er et selvstændigt lastrum, mens lastbilen har de låse, der fastholder den.
Veksellad er en samlet betegnelse for ladtyper, der er beregnet til at kunne tages af og på igen. Det omfatter blandt andet sættelad, skiftelad, affaldscontainer og tankveksellad.
Et veksellad kan af- og pålæsses ved hjælp af en hejseanordning eller ved, at lastbilen køres ind under ladet, mens ladet står hævet på støtteben i passende højde.
Du skal derfor se efter, om opbygningen er beregnet til af- og påtagning, og om lastbilen har de anordninger, der fastholder vekselladet sikkert under kørsel.
En tank kan være fast anbragt på lastbilen eller være aftagelig. Det er den lukkede tankbeholder til transport af flydende eller andet egnet gods, du genkender som tankopbygningen.
Tanke på lad med et rumfang på 4 m³ eller derover skal være fastgjort til chassis- eller hjælperamme. Mindre tanke på lad skal som minimum være fastgjort til ladets tværstrøer.
En tank eller anden høj opbygning kan hæve lastbilens tyngdepunkt og dermed øge risikoen for væltning i sving.
En læssebagsmæk anvendes til af- og pålæsning. Du genkender den som den bevægelige platform bag på lastbilen, der kan sænkes og hæves. Under kørsel må den ikke anvendes som forlænget lad, men skal være slået op og sat i korrekt transportstilling efter fabrikantens anvisning.
En læssekran anvendes også til af- og pålæsning. Den skal være solidt fastmonteret til lastbilen og under kørsel være sat i transportstilling efter fabrikantens anvisning.
Ved kontrollen før kørsel skal du altså sikre dig, at den aktuelle læssemekanisme er fastgjort og sikret forsvarligt til kørsel.
Container, tank og andre høje opbygninger hæver lastbilens tyngdepunkt. Det øger risikoen for væltning i sving.
Jo højere tyngdepunktet er, desto vigtigere er det at sætte hastigheden ned før et sving.
En læssekran bag ladet flytter tyngdepunktet bagud. Det kan især uden last gøre lastbilen mindre retningsstabil og give tendens til overstyring.
Den samme risiko kan opstå, hvis et lad eller en tung last er placeret længere bagud end normalt. Det er særligt vigtigt ved veksellad.
Underkøringsafskærmningen er den kraftige tværbjælke eller konstruktion under lastbilens bagende, som skal mindske risikoen for, at et mindre køretøj kører ind under lastbilen ved en påkørsel bagfra. Hvis den ikke er justeret korrekt, kan et bagfrakommende køretøj lettere komme ind under lastbilen, og skaderne kan blive meget større.
Karosseri og ladopbygning skal være solidt fastgjort til lastbilens bærende dele. Karosseri og opbygning må ikke have skarpe kanter eller udragende dele, der kan være til unødig fare for andre trafikanter.
Hjulene skal være afskærmet, så andre trafikanter beskyttes mod stænk.
Lastbilen skal normalt have underkøringsafskærmning bagtil. Den skal være placeret højst 0,3 m fra køretøjets bagerste punkt. Ved veksellad, der hejses op fra bilens bagende, må afstanden være op til 0,7 m.
Nyere lastbiler skal normalt have sideafskærmning på begge sider.
Tippelad, læssebagsmæk, læssekran og veksellad skal mindst hver 12. måned have et lovpligtigt hovedeftersyn udført af leverandøren eller en sagkyndig efter leverandørens anvisninger.
Fra førerpladsen skal du kunne se så godt som muligt rundt om lastbilen. Ruder, viskere, vasker, spejle og eventuelle kameraer skal derfor være i orden.
Snavs, dug, rim eller genstande i førerhuset kan skjule en cyklist, fodgænger eller bil i det øjeblik, du har brug for at se dem. Ruderne skal derfor holdes rene både udvendigt og indvendigt.
Daglig brug kan efterlade en tynd film på rudernes inderside. Den kan være svær at se i gråvejr, men i modlys fra fx lav sol eller lygter kan den forringe udsynet meget kraftigt.
Skærme, gardiner, pynt og andet udstyr skal placeres, så du har frit udsyn gennem forrude og sideruder og uhindret kan bruge spejlene.
Der skal være nok sprinklervæske til den planlagte kørsel. Viskerbladene skal være hele og ubeskadigede.
Forruden må ikke have stenslag, revner eller andre skader, der forringer udsynet.
Sideruderne skal være i en sådan stand, at de påbudte udvendige spejle kan bruges.
Hvis forruden ikke kan holdes ren, kan det være tegn på fejl i visker eller vasker.
Et udvendigt førerspejl kan være plant eller konvekst. Konvekst betyder, at spejlfladen buer udad og derfor viser et bredere område, men genstande kan se mindre og længere væk ud. Et udvendigt førerspejl skal have en reflekterende flade på mindst 200 cm², hvis det er konvekst, og mindst 300 cm², hvis det er plant.
Spejle kan erstattes eller suppleres af godkendte og mærkede kamera-/monitorløsninger.
Spejle og kameraer skal give det udsyn, reglerne kræver. De skal være rene, hele og korrekt indstillede.
De almindelige førerspejle viser området langs lastbilens sider og bagud. Et vidvinkelspejl er et ekstra buet spejl, der viser et bredere område end det almindelige sidespejl. Et nærzonespejl er rettet mod området helt tæt ved lastbilens højre side. Et blindvinkelspejl er et supplerende spejl, der skal mindske et område, som ellers er vanskeligt at se.
Spejlene supplerer hinanden. Ingen spejlopsætning fjerner alle blinde vinkler, så orienteringen skal altid tilpasses den konkrete manøvre.
Vidvinkelspejlet giver et bredere udsyn skråt bagud fra førerhuset. Nærzonespejlet viser området tæt ved højre side, og blindvinkelspejlet øger muligheden for at opdage blandt andet cyklister.
Spejlene skal indstilles fra den normale kørestilling, så de relevante områder kan ses uden, at du ændrer siddestilling.
Et frontspejl er et spejl, der viser området umiddelbart foran førerhuset, som ikke kan ses direkte gennem forruden. Frontspejlet eller en godkendt tilsvarende løsning hjælper derfor med at se personer og genstande tæt foran lastbilen, især ved igangsætning og tæt trafik.
Ruder skal holdes rene og dugfrie. Forruden skal kunne holdes ren med viskere og vasker og fri for dug og rim. Der må ikke være genstande, som tager selv en mindre del af udsynet gennem forrude eller sideruder eller hindrer udsynet til spejlene.
Lastbilen skal have et udvendigt førerspejl i hver side. I højre side skal der desuden være vidvinkelspejl og nærzonespejl; nærzonespejl kræves kun, når det kan monteres mindst 2 m over vejbanen. Ældre typer kan medføre krav om et ekstra blindvinkelspejl.
Nyere lastbiler med tilladt totalvægt over 7.500 kg skal have frontspejl eller en godkendt løsning med tilsvarende udsyn.
Nærzonespejlet skal give udsyn mindst 2 m ud fra højre side. Frontspejlet skal give udsyn umiddelbart foran lastbilen mindst 2 m ud fra fronten og mindst 2 m ud fra det forreste højre hjørne.
Spejle skal være korrekt indstillede, rene og hele. Godkendte og mærkede kamera-/monitorløsninger kan erstatte eller supplere spejle, når kravene til udsyn er opfyldt.
Takografen registrerer kørsel og aktivitet og bruges sammen med reglerne om køre- og hviletid. Du skal kende de grundlæggende krav til selve apparatet og førerkortet.
I dette afsnit er fokus på selve takografen: hvornår den er påkrævet, at den skal fungere og bruges korrekt, hvordan installation og kontrol dokumenteres, og at du skal kunne kontrollere, om den lovpligtige takograf er monteret.
Takografen er det apparat, der registrerer kørsel og førerens aktiviteter. Formålet er, at det kan dokumenteres, om reglerne om køre- og hviletid bliver overholdt.
Der findes analoge og digitale takografer. De senest udviklede digitale takografer betegnes også som intelligente takografer. De fungerer som digitale takografer, men har flere funktioner.
En digital eller intelligent takograf anvendes sammen med førerens personlige førerkort. Takografen og førerkortet skal fungere rigtigt og anvendes korrekt.
Takograf skal installeres og anvendes i et køretøj, hvis største tilladte totalvægt inklusive påhængsvogn eller sættevogn overstiger 3.500 kg. En påhængsvogn er et trukket køretøj, som hovedsageligt bærer sin vægt på egne aksler. En sættevogn er et trukket køretøj, hvor en del af vægten hviler på den trækkende lastbil.
Der skal desuden installeres og anvendes takograf i køretøjer, hvis største tilladte totalvægt overstiger 2.500 kg, når der foretages international kørsel eller cabotagekørsel. International kørsel er kørsel, hvor transporten krydser en landegrænse. Cabotagekørsel er national godskørsel, som en transportvirksomhed fra et andet land udfører midlertidigt i det pågældende land.
Visse køretøjer og former for kørsel er undtaget fra køre- og hviletidsbestemmelserne. Derfor er det ikke alene kørekortkategori C, der afgør kravet. Et vogntog er et motordrevet køretøj med et eller flere tilkoblede påhængskøretøjer. Det er køretøjets eller vogntogets tilladte totalvægt, anvendelsen og eventuelle undtagelser, der er afgørende.
Takografen er knyttet til køre- og hviletidsreglerne. Derfor er det vigtigt at forstå de tider, apparatet er med til at dokumentere. Den samlede gennemgang af reglerne hører til afsnit 6.3, men de centrale grænser er samlet her, så du kan forstå formålet med takografen.
Køretid er den tid, der af takografen registreres som kørsel.
Den daglige køretid må normalt ikke overstige 9 timer. To gange i løbet af en uge kan den daglige køretid sættes op til højst 10 timer.
Den ugentlige køretid må ikke overstige 56 timer, og summen af køretiderne i to på hinanden følgende uger må ikke overstige 90 timer.
En køretid uden pauser må højst være 4½ time. Derefter skal der holdes en sammenhængende pause på mindst 45 minutter, medmindre føreren påbegynder en hviletid.
Pausen kan deles i mindst 15 minutter efterfulgt af mindst 30 minutter. Rækkefølgen kan ikke byttes om. Under pausen må føreren ikke udføre kørsel eller andet arbejde.
Inden for enhver periode på 24 timer efter afslutningen af den foregående daglige eller ugentlige hviletid skal føreren have afholdt en regulær daglig hviletid på mindst 11 sammenhængende timer.
Den regulære daglige hviletid kan deles i to perioder: den første på mindst 3 sammenhængende timer og den anden på mindst 9 sammenhængende timer.
Hviletiden kan reduceres til mindst 9 sammenhængende timer højst 3 gange mellem to ugentlige hviletider.
Flermandsbetjening betyder, at mindst to førere er med i køretøjet for at føre det i den samme daglige arbejdsperiode. Ved flermandsbetjening skal hver fører have en daglig hviletid på mindst 9 sammenhængende timer inden for en periode på 30 timer, når betingelserne for flermandsbetjening er opfyldt.
I to på hinanden følgende uger skal føreren afholde mindst to regulære ugentlige hviletider på mindst 45 timer hver eller én regulær ugentlig hviletid på mindst 45 timer og én reduceret ugentlig hviletid på mindst 24 timer.
En reduktion af den ugentlige hviletid skal kompenseres med et tilsvarende hvil, som skal afholdes samlet inden tre uger efter udløbet af den pågældende uge og i forlængelse af en anden hviletid på mindst 9 timer.
En ugentlig hviletid skal starte senest ved afslutningen af 6 på hinanden følgende 24-timers-perioder efter afslutningen af den foregående ugentlige hviletid.
En regulær daglig hviletid eller en reduceret ugentlig hviletid, der holdes, mens føreren ledsager et køretøj om bord på færge eller tog, må højst afbrydes to gange af andre aktiviteter i sammenlagt højst én time. Føreren skal have adgang til sovekabine, køje eller liggeplads. For regulære ugentlige hviletider gælder undtagelsen kun for færge- eller togrejser, der varer 8 timer eller mere, og føreren skal have adgang til en sovekabine på færgen eller i toget.
Daglige hviletider og reducerede ugentlige hviletider, der tages borte fra hjemstedet, kan afholdes i køretøjet, hvis det er udstyret med passende sovefaciliteter til hver fører, og køretøjet holder stille.
Førerkortet er personligt. Føreren må ikke være i besiddelse af mere end ét gyldigt førerkort og må kun bruge sit eget personlige førerkort.
Ved digital takograf registreres førerens aktiviteter både på førerkortet og i takografen. Førerkortet skal anvendes fra det tidspunkt, køretøjet overtages, og indtil den daglige arbejdsperiode afsluttes.
De nærmere regler om anvendelse af takografen gennemgås samlet sammen med køre- og hviletidsreglerne. Et diagramark er den runde papirskive, som en analog takograf registrerer oplysninger på. En manuel registrering er en aktivitet, føreren selv indtaster eller noterer, når takografen ikke automatisk har registreret den. En udskrift er en papirudskrift fra en digital eller intelligent takograf.
Takografen skal være installeret korrekt, være afprøvet og plomberet af et autoriseret værksted og være forsynet med en installationsplade. En plombering er en forsegling, der gør det synligt, hvis bestemte dele af installationen har været åbnet eller ændret. Installationspladen dokumenterer, at takografen er installeret og kontrolleret til det konkrete køretøj.
Takografen skal mindst én gang hvert andet år efterses af et autoriseret værksted. I forbindelse med 2-års-eftersynet skal installationspladen udskiftes.
Som elev skal du kunne kontrollere, at en lovpligtig takograf er monteret. Du skal altså kunne finde apparatet i køretøjet og konstatere, at den takograf, der kræves til kørslen, faktisk er til stede.
Takografer skal installeres og anvendes i et køretøj, hvis største tilladte totalvægt inklusive påhængsvogn eller sættevogn overstiger 3.500 kg. Der skal også installeres og anvendes takograf i køretøjer, hvis største tilladte totalvægt overstiger 2.500 kg, når der foretages international kørsel eller cabotagekørsel. Visse køretøjer er undtaget fra køre- og hviletidsbestemmelserne.
Takografen og førerkortet skal fungere og anvendes korrekt. Takografen skal være korrekt installeret, afprøvet og plomberet af et autoriseret værksted og have en installationsplade.
Takografen skal efterses mindst hvert andet år af et autoriseret værksted, og installationspladen skal udskiftes ved 2-års-eftersynet.
Ved international kørsel gælder regler om udskiftning af ældre takografer. Analoge takografer kan ikke længere anvendes til international kørsel, men kan fortsat forekomme ved kørsel i Danmark.
Registreringsattesten viser de vigtigste registrerings- og vægtoplysninger om lastbilen. Du skal vide, hvilke oplysninger den indeholder, og hvornår den skal medbringes.
Tænk på registreringsattesten som dokumentationen for den konkrete lastbil. Det er her, du finder de vægt- og registreringsoplysninger, du skal bruge, når du skal kontrollere, hvad køretøjet er godkendt til.
Registreringsattesten viser blandt andet lastbilens egenvægt eller køreklare vægt, dens tilladte totalvægt samt vægten af et eventuelt påhængskøretøj, der må kobles til den. Egenvægt er køretøjets vægt med det tilbehør, det normalt medfører, men uden driftsmidler og fører. Køreklar vægt er køretøjets vægt med normalt tilbehør, fuldt optankede driftsmidler og fører. Tilladt totalvægt er den største vægt, køretøjet er godkendt til at have med driftsmidler, fører og last. Der kan også fremgå en største tilladt vogntogsvægt, som er den største tilladte samlede vægt for det trækkende køretøj og det tilkoblede påhængskøretøj.
Egenvægt er køretøjets tomme vægt uden vand, olie og brændstof. Køreklar vægt er køretøjets vægt i køreklar stand med normalt tilbehør og driftsmidler og omfatter for en lastbil også førerens vægt.
Tilladt totalvægt er den totalvægt, køretøjet er registreret og godkendt til. Det er derfor denne værdi, du skal sammenholde med den faktiske vægt, når lastbilen er belæsset.
Registreringsattesten er kontrolgrundlaget for den konkrete lastbil. Den viser ikke bare, hvad en lastbiltype normalt må veje, men hvad netop dette køretøj er registreret og godkendt til.
På grundlag af registreringsattesterne kan føreren afgøre, om et trækkende køretøj og et påhængskøretøj må sammenkobles. Største tilladte påhængsvægt er den største vægt af et påhængskøretøj, som lastbilen er godkendt til at trække. Hvis der er angivet en største tilladt vogntogsvægt eller en største tilladt påhængsvægt, er det disse oplysninger, der skal bruges ved vurderingen af kombinationen.
Elkøretøjer har ofte en lavere lasteevne på grund af deres højere egenvægt. Batterierne indgår i egenvægten og den køreklare vægt.
Du kan møde påskrifter med T og L eller NL på lastbiler, påhængsvogne og vogntog.
T betyder tilladt totalvægt. L betyder tilladt last, dvs. forskellen mellem tilladt totalvægt og egenvægt. NL betyder nyttelast, dvs. forskellen mellem tilladt totalvægt og tjenestevægt. Tjenestevægt er køretøjets vægt med normalt tilbehør, fuldt optankede driftsmidler og fører og kan for en lastbil i praksis sidestilles med køreklar vægt. Påskriften gør det muligt hurtigt at aflæse bestemte vægtoplysninger direkte på køretøjet.
T/L/NL er ikke længere et generelt krav på alle almindelige lastbiler. Derfor kan en lovlig lastbil godt være uden denne påskrift. Du kan stadig møde den på ældre køretøjer og som oplysning på bestemte påhængskøretøjer og vogntog.
En påhængsvogn kan være forsynet med en påskrift med T og L eller NL.
Et sættevognstog er en trækkende lastbil med en tilkoblet sættevogn. Et sættevognstog i fast kombination kan være forsynet med T og L eller NL for hele vogntoget. Ved variabel kombination kan påskrifter på de enkelte køretøjer vise de tilladte vægte for de forskellige kombinationer. Hvis der er mange kombinationer, kan oplysningerne i stedet fremgå af en koblingsattest. En koblingsattest er et dokument, der viser, hvilke bestemte køretøjer der er synet og godkendt til at kunne sammenkobles.
Et sættevognstog til synsfri sammenkobling kan desuden være forsynet med oplysninger om tilladt last (L), tilladt hovedbolttryk (HT) og tilladt samlet akseltryk (AT). Hovedbolttryk er den del af sættevognens vægt, der overføres til lastbilen gennem koblingen. Samlet akseltryk er den del af sættevognens vægt, der hviler på dens egne aksler.
N2 og N3 er tekniske kategorier for lastbiler, der er indrettet til godsbefordring. N2 er en lastbil med tilladt totalvægt over 3.500 kg, men ikke over 12.000 kg. N3 er en lastbil med tilladt totalvægt over 12.000 kg.
Påhængskøretøj er fællesbetegnelsen for et køretøj, der er beregnet til at blive trukket af et andet køretøj. En påhængsvogn bærer som udgangspunkt sin vægt på egne aksler og er forbundet til lastbilen med en trækstang. En sættevogn er indrettet således, at en del af sættevognens vægt hviler på den trækkende lastbil gennem hovedbolten og sættevognsskamlen.
En kærre er en påhængsvogn med stiv trækstang, hvor akslen eller akslerne ligger nær køretøjets tyngdepunkt, så kun en mindre del af vægten overføres lodret til lastbilen. En dolly er en påhængsvogn med stiv trækstang, der er beregnet til at bære og trække en sættevogn. En linktrailer er en sættevogn, der er beregnet til selv at være trækkraft for en anden sættevogn.
O3 og O4 er tekniske kategorier for tunge påhængs- og sættevogne. O3 omfatter køretøjer med tilladt totalvægt – for sættevogn og påhængsvogn med stiv trækstang dog samlet akseltryk – over 3.500 kg og højst 10.000 kg. O4 omfatter tilsvarende køretøjer over 10.000 kg.
Sættevognsskamlen er koblingspladen på den trækkende lastbil eller dolly, som sættevognens hovedbolt låses fast i. Hovedbolten er den lodrette koblingsbolt under sættevognens forende. En trækstang er den del på en påhængsvogn eller kærre, der forbinder påhængskøretøjet med lastbilens kobling.
Når en lastbil skal trække et registreringspligtigt påhængskøretøj, kan kombinationen være godkendt som fast kombination, variabel kombination eller synsfri sammenkobling. Forskellen handler om, hvilke køretøjer der er godkendt til at køre sammen, og hvilke dokumenter og oplysninger føreren skal kontrollere.
Fast kombination betyder, at lastbilen er registreret til at trække ét bestemt påhængskøretøj. Lastbilen og påhængskøretøjet er synet og godkendt sammen.
Det bestemte påhængskøretøjs registreringsnummer står på lastbilens registreringsattest. Det er derfor registreringsnummeret, du bruger til at kontrollere, om det er det rigtige påhængskøretøj.
Variabel kombination betyder, at lastbilen er registreret til at trække flere bestemte påhængskøretøjer. Lastbilen er sammen med disse påhængskøretøjer blevet synet og godkendt.
De påhængskøretøjer, som lastbilen må trække, fremgår af en koblingsattest. En koblingsattest er et dokument, der viser, hvilke bestemte køretøjer der er synet og godkendt til at kunne sammenkobles. Det er derfor koblingsattesten, du bruger til at kontrollere, om det aktuelle påhængskøretøj hører til de godkendte kombinationer.
Synsfri sammenkobling betyder, at lastbilen og påhængskøretøjet kan kobles sammen uden, at netop de to køretøjer først er blevet synet sammen som et vogntog. De skal i stedet hver for sig være godkendt og registreret til synsfri sammenkobling.
Ordet “synsfri” handler altså om syn hos en synsvirksomhed. Det betyder ikke, at føreren skal koble køretøjerne sammen uden at kunne se koblingen.
Ved synsfri sammenkobling skal føreren bruge registreringsattesterne og de relevante påskrifter til at afgøre, om kombinationen er lovlig. Faktisk totalvægt er køretøjets vægt i det aktuelle øjeblik med driftsmidler, fører og last. For en påhængsvogn skal den faktiske totalvægt blandt andet holdes inden for den største tilladte påhængsvægt. For en sættevogn skal det faktiske hovedbolttryk og akseltryk kunne holdes inden for den tilladte skammelbelastning, dvs. den belastning sættevognsskamlen er godkendt til at bære, og det tilladte samlede akseltryk. For en kærre må kærrens V-værdi ikke overstige den V-værdi, der er angivet for lastbilen.
ST betyder tilladt skammelbelastning. Det er den største lodrette belastning, som sættevognsskamlen er godkendt til at bære fra sættevognen.
HT betyder hovedbolttryk. Det er den del af sættevognens vægt, der overføres til lastbilen gennem hovedbolten og sættevognsskamlen.
AT betyder samlet akseltryk. Det er den del af sættevognens vægt, der overføres til vejen gennem sættevognens egne aksler.
V-værdien er en teknisk koblingsværdi for kærre. Den beskriver den dynamiske lodrette belastning, som koblingen skal kunne optage, og angives i kN. kN betyder kilonewton og er en enhed for kraft. Ved synsfri sammenkobling må kærrens V-værdi ikke overstige den V-værdi, der er angivet for lastbilen.
Koblingslængden er et bestemt mål på køretøjet. For en lastbil er det afstanden fra lastbilens forreste punkt til tilkoblingsanordningens centerlinje. For et påhængskøretøj er det afstanden fra køretøjets bageste punkt til tilkoblingsanordningens centerlinje.
Ved synsfri sammenkobling med tung påhængsvogn bruges lastbilens og påhængsvognens koblingslængder sammen med de øvrige oplysninger til at kontrollere, at det aktuelle vogntog kan sammenkobles lovligt.
Hvis en trækstang kan forskydes, skal dens korrekte stilling ved den angivne koblingslængde være tydeligt markeret, fx med to modstående pile. Du skal derfor ikke kun læse tallet, men også kontrollere, at trækstangen står i den position, som tallet gælder for.
En lastbil N2 eller N3 og en linktrailer til synsfri sammenkobling med forskydelig sættevognsskammel skal have en påskrift eller et skilt med den tilladte skammelbelastning. En forskydelig sættevognsskammel er en skammel, der kan flyttes frem eller tilbage på køretøjet. En pil skal vise den skammelposition, som den tilladte skammelbelastning er fastsat for.
En lastbil til synsfri sammenkobling med påhængsvogn O3 eller O4 skal bag på bilen have en tydeligt synlig påskrift med den største tilladte påhængsvægt, den relevante maksimale V-værdi og lastbilens koblingslængde.
En påhængsvogn O3 eller O4 til synsfri sammenkobling, bortset fra dolly, skal på trækstangen have en påskrift med dens koblingslængde. Er køretøjet en kærre, skal påskriften også vise V-værdierne. Hvis kærren kun må sammenkobles med en lastbil med luftaffjedring, skal dette fremgå med teksten “Kun luftaffjedret bil”. Luftaffjedring er affjedring, hvor luftfjedre eller luftbælge bærer hele eller en væsentlig del af køretøjets vægt. Er trækstangen forskydelig, betyder det, at dens længde kan ændres. Den stilling, som koblingslængden gælder for, skal derfor være tydeligt markeret.
Ved fast kombination kontrollerer du registreringsattesten og registreringsnummeret på det bestemte påhængskøretøj. Ved variabel kombination kontrollerer du koblingsattesten. Ved synsfri sammenkobling kontrollerer du begge køretøjers registreringsattester og de relevante vægt- og koblingspåskrifter.
Formålet er det samme i alle tre tilfælde: Du skal kunne afgøre, om netop den lastbil og netop det påhængskøretøj lovligt kan køre sammen, og om de tilladte vægte og koblingsbelastninger bliver overholdt.
Ved kørsel i Danmark kan de registreringsattester, der skal medbringes, medbringes som kopier. Ved kørsel i udlandet kræver mange lande den originale registreringsattest eller en af Motorstyrelsen udstedt genpart.
En registreringspligtig lastbil skal være registreret, og der skal være udstedt en registreringsattest.
Registreringsattesten indeholder blandt andet egenvægt eller køreklar vægt, tilladt totalvægt, eventuelt største tilladte vogntogsvægt og oplysninger om et eventuelt påhængskøretøj, der må kobles til.
Ved kørsel med påhængskøretøj skal registreringsattesterne medbringes. Ved kørsel i Danmark kan der medbringes kopier. Ved kørsel i udlandet skal original registreringsattest eller en af Motorstyrelsen udstedt genpart medbringes.
Ved firmakørsel fremgår anvendelsen af lastbilens registreringsattest, og attesten skal medbringes under kørslen.
Nogle køretøjer kan føres med kategori C, men har en særlig indretning og andre regler end en almindelig lastbil. Her er kravet, at du har kendskab til, at motordrevne blokvogne og mobilkraner er omfattet af særlige regler om indretning, udstyr, vægt, dimensioner og hastighed, og at ældre køretøjer kan være omfattet af andre udstyrskrav.
En motordrevet blokvogn er et motordrevet køretøj, hvis vægt, akseltryk, dimensioner eller konstruktion normalt udelukker det fra almindelig registrering, og som er beregnet til transport af særligt tungt eller omfangsrigt gods. En mobilkran er et motordrevet køretøj, der hovedsageligt er indrettet som kran og kan køre fra sted til sted. For motordrevne blokvogne og mobilkraner gælder særlige regler om indretning, udstyr, vægt, dimensioner og hastighed.
Du skal derfor kunne genkende, at disse køretøjer ikke uden videre kan behandles som en almindelig lastbil, selv om de kan føres med kategori C.
For ældre lastbiler kan der gælde andre krav til indretning og udstyr end for nyere lastbiler.
Det konkrete køretøjs alder, godkendelse og registreringsoplysninger har derfor betydning for, hvilke regler der gælder.
Du skal kunne finde det udstyr, du bruger under kørslen, og forstå de vigtigste instrumenter, kontrollamper og advarsler. Det er praktisk stof: du skal kunne udpege og betjene udstyret samt aflæse og forstå de informationer, som instrumentpanelet giver dig.
Du skal kunne finde og betjene kontakt til ratlås, tænding og elektrisk starter.
Du skal kunne betjene rudevisker og -vasker, horn, påbudte og tilladte lygter, varme- og ventilationsanlæg og betjening til spejlindstilling.
Du skal også kunne finde betjeningen til eventuel el-bagrude eller tilsvarende opvarmningsfunktion.
Du skal kunne udpege speeder, bremse og eventuel koblingspedal.
Du skal kende gearvælgeren og gearenes placering og kunne betjene parkeringsbremsen og rattet.
Du skal kunne finde sikkerhedsselens fastgørelsespunkter og lås.
Du skal kunne finde betjeningen til åbning af fronthjelm eller motorhjelm og lågen til brændstof eller anden energiforsyning.
Du skal kunne finde påfyldningssteder for sprinklervæske og, hvor det er relevant, motorolie, kølervæske og servostyringsolie.
Du skal kunne aflæse speedometer, som viser køretøjets hastighed, og hvor de findes, omdrejningstæller, som viser motorens omdrejninger pr. minut, og temperaturmåler, som viser temperaturen i et relevant system, typisk motorens kølervæske.
Du skal forstå relevante kontrollamper og advarsler for blandt andet elektrisk system, døre, lys og blinklys, parkeringsbremse, ABS, ESC, motor, bremsesystem og olietryk.
Du skal også reagere på andre oplysninger, advarsler og akustiske alarmer i displayet, når de har betydning for sikkerhed, drift eller miljø.
God vedligeholdelse mindsker risikoen for driftsstop og fejl, der kan gøre lastbilen farlig eller unødigt belastende for miljøet. Følg fabrikantens serviceplan, og få en fejl af væsentlig betydning for færdselssikkerheden eller miljøet repareret straks.
Akutte reparationer forebygges bedst ved at følge fabrikantens serviceplan.
Som fører skal du reagere på ændringer i styring, bremser, lyde, vibrationer, kontrollamper, væskestande og andre tegn på, at noget ikke fungerer normalt.
Hvis der opstår en fejl, som har væsentlig betydning for færdselssikkerheden eller miljøet, skal fejlen repareres straks.
Du må ikke fortsætte almindelig kørsel med en sikkerhedsrelevant fejl, hvis det kan medføre fare.
© Teoriklar®. Billeder og øvrigt materiale må ikke kopieres eller videreanvendes uden tilladelse.