Den komplette teoribog
1.Køretøjets indretning, udstyr og dokumenter 2.Indledende øvelser på vej 3.Køretøjers manøvreegenskaber 4.Trafikantadfærd 5.Vejforhold 6.Grundregler for færdsel med lastbiler og busser 7.Udvidede øvelser på vejDen komplette teoribog • Teoriklar®
Alkohol forringer syn, opmærksomhed, reaktionsevne, koordination og dømmekraft. Derfor stiger risikoen for fejl og ulykker, også før føreren selv føler sig tydeligt påvirket.
Allerede omkring 0,2 promille kan øjets omstilling mellem lys og mørke blive dårligere. Omkring 0,5 promille bliver det vanskeligere at opfatte situationer og udføre præcise bevægelser, og synsfeltet kan blive indsnævret. Omkring 0,8 promille bliver koordination og reaktionstid dårligere, og ved højere promiller svækkes blandt andet opmærksomhed, balance og selvkontrol. Meget høje promiller kan medføre forgiftning, bevidstløshed og livsfare.
Promillen kan fortsætte med at stige i 30-90 minutter efter den sidste genstand. Alkohol nedbrydes langsomt og meget individuelt; som grov tommelfingerregel bruger en person på omkring 60 kg cirka 1½-2 timer på én genstand.
Én genstand indeholder 12 gram, svarende til cirka 1,5 cl, ren alkohol. Det svarer omtrent til 33 cl almindelig pilsner, 12 cl vin, 8 cl hedvin eller 4 cl spiritus.
Glassets størrelse og alkoholprocent kan variere. En stor eller stærk øl kan derfor indeholde mere end én genstand.
Det er meget vanskeligt at vide præcist, hvornår alkoholen er ude af kroppen. Har du drukket en del aftenen før, kan promillen stadig være for høj næste morgen.
Kaffe, søvn, motion, et koldt bad eller andre metoder kan ikke få kroppen til at nedbryde alkoholen hurtigere.
Risikoen for ulykker er også større på ture til og fra fest, især når flere unge jævnaldrende kører sammen og gruppepres kan påvirke førerens valg.
Hvis du vil drikke, skal kørslen planlægges på forhånd. Lad køretøjet stå, aftal hvem der holder sig ædru, sørg for anden transport eller overnat.
Lad dig ikke presse til at køre efter alkohol. Som passager bør du sikre dig, at føreren ikke er spirituspåvirket. Kører du bevidst med en spirituspåvirket fører, kan en eventuel erstatning til dig blive nedsat på grund af din egen mulige uagtsomhed.
Hvis en påvirket person vil køre, bør du gribe ind og forsøge at forhindre kørslen.
Narkotiske stoffer kan påvirke opmærksomhed, reaktionsevne, koordination, risikovurdering og virkelighedsopfattelse. Virkningen varierer, men alle typer kan gøre kørsel farlig.
Stimulerende stoffer som amfetamin, kokain og ecstasy kan øge aktivitetsniveau og risikovillighed og føre til fejlvurderinger. Sløvende stoffer som cannabis, opioider, benzodiazepiner, GHB og lattergas kan nedsætte opmærksomhed, koordination og reaktionshastighed. Hallucinogene stoffer kan forvrænge virkelighedsopfattelsen.
Undervisningsplanen illustrerer risikoen med, at cannabis kan øge ulykkesrisikoen op til cirka 3 gange, kokain og heroin op til cirka 10 gange og amfetamin op til cirka 30 gange. Kombination af alkohol og andre stoffer kan øge risikoen endnu kraftigere.
Narkotiske stoffer i blodet øger risikoen for ulykker væsentligt. Nogle stoffer virker sløvende, andre stimulerende, og nogle giver hallucinationer, men fælles for dem er, at de kan forringe evnen til at køre sikkert.
Blandes forskellige narkotiske stoffer med hinanden eller med alkohol, kan virkningen være uforudsigelig, og ulykkesrisikoen bliver stærkt forøget.
Trafikfarlig medicin kan ligeledes påvirke køreevnen. Følg lægens anvisning og advarslerne på medicinen, og kør ikke, hvis du er påvirket.
Du bør forhindre andre i at køre narkotikapåvirket, ikke lade dig presse til selv at køre påvirket og som passager sikre dig, at føreren ikke er påvirket. Hvis en påvirket person vil køre, bør du gribe ind.
Hastigheden har afgørende betydning både for, om en ulykke kan undgås, og for hvor alvorlige skaderne bliver. Med en tung lastbil kan konsekvenserne blive særligt store.
Ved hastigheder over 30 km/t kan en forøgelse på 10 % øge risikoen for en dødsulykke med op til 45 %. Fordobles hastigheden, bliver bremselængden omtrent fire gange så lang under samme forhold.
Hvis to køretøjer med 50 og 60 km/t begynder at bremse samtidig, vil køretøjet med 60 km/t stadig køre omkring 44 km/t på det sted, hvor køretøjet med 50 km/t er standset.
Påkørselshastigheden har stor betydning for fodgængere: ved 65 km/t dør omkring 2 ud af 10, ved 75 km/t omkring 4 ud af 10 og ved 90 km/t omkring 8 ud af 10.
Hastighed er en væsentlig ulykkes- og skadesfaktor i trafikulykker med personskade. Når en fører eller en anden trafikant begår en fejl, er hastigheden ofte afgørende for, om der bliver tid og plads til at afværge ulykken, og hvor alvorlig den bliver.
Selv små hastighedsforøgelser kan øge en fodgængers risiko for at dø væsentligt. Mange alvorlige hastighedsulykker sker i landområder, og høj fart er også en særlig risiko ved kørsel til og fra fest i weekenden med flere unge jævnaldrende.
Hastighedsgrænsen skal altid overholdes, men det er ikke nok blot at ligge under den skiltede grænse. Sæt hastigheden yderligere ned, når vejgreb, sigt, trafik, vejr, sving, bakker, last eller andre forhold kræver det.
Lad dig aldrig presse af andre til at køre for hurtigt. Er du passager, bør du gøre føreren opmærksom på det, hvis hastighedsgrænsen overskrides.
En hastighedsoverskridelse på mere end 30 % giver et klip i kørekortet. Førstegangserhververe får kørselsforbud efter to klip inden for de første tre år.
Kørsel med 160 km/t eller derover kan medføre betinget frakendelse, og for førstegangserhververe kørselsforbud. Ved lastbil gælder der desuden skærpede, køretøjsbestemte grænser, som kan udløse frakendelse ved langt lavere hastigheder.
En hastighedsoverskridelse på mere end 30 % giver et klip i kørekortet. Førstegangserhververe får kørselsforbud, hvis de får to klip inden for de første tre år.
Ved kørsel med lastbil medfører en overskridelse på mere end 40 % ved en hastighedsgrænse over 30 km/t eller mere end 60 % ved en hastighedsgrænse på højst 30 km/t betinget frakendelse af førerretten. Ved en midlertidig hastighedsgrænse i forbindelse med vejarbejde medfører en overskridelse på mere end 40 % også betinget frakendelse.
Kørsel med 160 km/t eller derover eller andre hastighedsovertrædelser, der efter reglerne medfører betinget frakendelse, giver i stedet kørselsforbud, hvis overtrædelsen begås inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse.
Ved særligt høje hastigheder kan førerretten frakendes ubetinget. Kørsel med 200 km/t eller derover, eller med mere end 100 km/t samtidig med en overskridelse af den tilladte hastighed på mere end 100 %, regnes som vanvidskørsel og kan medføre fængsel, ubetinget frakendelse i 3 år og konfiskation af køretøjet.
Sikkerhedsselen har afgørende betydning for, hvor alvorlige skaderne bliver ved en ulykke. Den holder kroppen på plads og mindsker risikoen for at blive kastet rundt i eller ud af køretøjet.
Risikoen for at blive dræbt er 5-10 gange større, hvis man bliver kastet ud af køretøjet. Selen øger ifølge undervisningsplanen chancen for at overleve med cirka 50 % for personer på forsædet og cirka 25 % for personer på bagsædet.
En person på 75 kg, der rammer en fast genstand ved 50 km/t, udsættes for kræfter svarende til omkring 1,5 ton. Selv ved meget lave hastigheder kan kroppen ikke holdes tilbage uden sikkerhedssele.
18-24-årige er oftere end andre indblandet i ulykker, hvor bilen ruller rundt. Her er risikoen for at blive kastet ud stor, og sikkerhedsselen har derfor særlig høj effekt.
En airbag er et supplement til selen og kan være direkte livsfarlig, hvis sikkerhedsselen ikke bruges. Er man ikke spændt fast, kan man blive kastet rundt i køretøjet og skade både sig selv og andre.
Ingen kan modstå de kræfter, der opstår ved en kollision. Selv ved hastigheder under 10 km/t kan man normalt ikke holde sig tilbage uden sikkerhedssele.
Hvis en siddeplads i lastbilen er forsynet med sikkerhedssele, skal personen på pladsen bruge selen under kørslen. Sørg for, at alle bruger den sele, der hører til deres siddeplads.
Føreren skal sikre, at passagerer under 15 år bruger sikkerhedssele og eventuelt påkrævet sikkerhedsudstyr. Manglende sikring af en passager under 15 år giver føreren et klip i kørekortet. For førstegangserhververe kan to klip inden for de første tre år medføre kørselsforbud.
Brug altid sikkerhedssele, lad dig ikke påvirke af andre til at køre uden sele, sørg for at alle i lastbilen er spændt fast, og kør ikke med flere passagerer, end der er lovlige siddepladser og sikkerhedsseler til.
Mangelfuld opmærksomhed, fejlopfattelser og fejlbedømmelser spiller en væsentlig rolle i mange ulykker. Som lastbilfører skal du hele tiden bevare overblikket foran, til siderne og bag lastbilen.
Undervisningsplanen angiver som kendskabsstof, at førere foretager distraherende handlinger i cirka en tredjedel af tiden bag rattet, og at omkring to tredjedele af årsagerne til uopmærksomhed findes inde i køretøjet.
Distraktion opstår, når du foretager dig noget, der tager opmærksomheden væk fra kørslen. Det kan være at lede efter ting, spise eller drikke, tale med en passager eller betjene radio, multimedieudstyr, navigation eller smartphone.
Passagerer, støjende børn og dyr kan også distrahere. Det samme gælder stærk ophidselse, sorg, bekymring og andre sindstilstande, der optager en stor del af din opmærksomhed.
En færdselssikker holdning kræver, at du kender dine egne begrænsninger og er kritisk over for det, du umiddelbart mener at have set. Kontrollér igen, hvis en trafikant kan være skjult, eller hvis situationen ændrer sig hurtigt.
Se løbende frem, til siderne og bagud, og tænk samtidig over, hvordan trafikken sandsynligvis vil udvikle sig de næste sekunder. Det giver dig tid til at reagere roligt frem for sent og pludseligt.
Hvis en opgave kræver mere opmærksomhed, end du sikkert kan give den under kørslen, skal du vente eller holde ind et egnet sted. Stemmestyring kan mindske behovet for manuel betjening, men fjerner ikke dit ansvar for at følge trafikken.
Sikker trafik kræver samarbejde. Du skal være tilbageholdende, hjælpsom og forberedt på, at andre kan begå fejl, være usikre eller have svært ved at finde den rigtige placering.
Hjælp trafikanter, der ser ud til at have svært ved at finde vej eller placere sig korrekt, fx ved at give plads til et vognbaneskift eller en ændret placering ved et kryds. Det gælder også, selv om det er den anden trafikant, der egentlig har pligt til at vente.
Giv god plads til store køretøjer og vogntog, der skal svinge, bakke eller udføre andre pladskrævende manøvrer. Hold ekstra god afstand til forankørende, der virker usikre eller urutinerede.
Ved vejarbejde skal hastigheden være passende lav, og du skal holde god afstand til personer, der arbejder på eller tæt ved kørebanen. Hold vejen åben for udrykningskøretøjer på den mest hensigtsmæssige måde og følg eventuelle anvisninger.
Brug ikke lys eller horn for at irettesætte en trafikant, der fx er langsom til at sætte i gang eller trækker ind foran dig. Signal skal bruges, når det er nødvendigt for at forebygge eller afværge fare.
Undlad ukvemsord, truende udtryk og fagter. Hvis situationen er uoverskuelig eller usikker, skal du i stedet være forudseende, sænke hastigheden og være klar til at bremse.
Samarbejde med andre kan højne færdselssikkerheden. En rolig og forudsigelig kørestil mindsker samtidig unødvendige accelerationer og opbremsninger og bidrager til energi- og miljørigtig kørsel.
Lastbilens størrelse kan begrænse andre trafikanters udsyn og virke skræmmende. Kør derfor roligt og forudsigeligt, og giv især cyklister, gående og andre udsatte trafikanter tilstrækkelig plads og tid.
En sikker lastbilfører skal kunne vurdere sine egne stærke og svage sider og tilpasse kørslen til det, der faktisk kan overskues og beherskes sikkert.
En kritisk vurdering af egne stærke og svage sider giver bedre indsigt i dine kørselskompetencer. Er du usikker, skal du skabe mere tid og plads ved at sænke hastigheden, øge afstanden eller vente.
Erfaring må ikke føre til risikoblindhed. Rutine kan gøre handlinger lettere, men må aldrig blive en grund til at springe orientering, kontrol eller sikkerhedsmarginer over.
Tag særligt hensyn til lastbilens konstruktion, udstyr, vedligeholdelsesstand og belæsning samt vej- og vejrforhold. Højt tyngdepunkt, tung eller bevægelig last og lange bremselængder kan kræve større sikkerhedsmargin.
Tag ansvar og de nødvendige forholdsregler i den konkrete situation, og samarbejd med andre i et omfang, der passer til dine egne kørselskompetencer. Målet er altid en sikker og miljørigtig kørsel.
Du må ikke føre eller forsøge at føre lastbil, hvis sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller lignende betyder, at du ikke kan føre køretøjet på fuldt betryggende måde.
Se langt frem, hold en god sikkerhedsmargin, forudse at andre kan fejle, og samarbejd med trafikken omkring dig. Det giver bedre mulighed for at reagere hensigtsmæssigt og samtidig køre roligt, sikkert og energi- og miljørigtigt.
© Teoriklar®. Billeder og øvrigt materiale må ikke kopieres eller videreanvendes uden tilladelse.