Den komplette teoribog
0.1 Indledning 0.2 Teori, praksis og prøve 1. Køretøjets indretning, udstyr og dokumenter 2. Indledende øvelser på vej 3. Køretøjers manøvreegenskaber 4. Trafikantadfærd 5. VejforholdDen komplette teoribog • Teoriklar®
Færdselsreglerne gælder alle steder, der bruges til almindelig færdsel. Du skal også vide, hvilken anvisning der går foran, hvis regler, tavler og signaler ikke stemmer overens.
Færdselsreglerne gælder på gader, veje, cykelstier, fortove, pladser, broer, tunneller, passager, stier og andre områder, hvor der foregår almindelig færdsel. Det gælder både offentlige og private områder, når de faktisk bruges til almindelig trafik.
En lastbil skal som udgangspunkt køre på den del af vejen, der er bestemt for motorkøretøjer. Du må derfor ikke vælge fortov, cykelsti eller andre arealer, som er forbeholdt andre trafikanter, medmindre en særlig regel eller anvisning tillader det.
I tøbrudsperioder eller ved andre særlige vejforhold kan tung færdsel midlertidigt blive begrænset. Tøbrud er den periode, hvor frost forlader vejens underlag, så bæreevnen midlertidigt kan være dårligere.
Du skal rette dig efter politiets eller andre lovligt bemyndigede personers anvisninger, færdselssignaler, færdselstavler, kørebanestriber og anden vejafmærkning.
Gul vejafmærkning bruges ved midlertidige forhold, fx vejarbejde. Hvis gul og hvid afmærkning viser forskellige ting, skal du følge den gule afmærkning.
Variable tavler kan ændre budskab. Det er det budskab, der vises, når du passerer tavlen, som du skal rette dig efter.
En motordrevet blokvogn er et særligt tungt eller stort motorkøretøj til transport af meget tungt eller omfangsrigt gods. Kørsel med læsset motordrevet blokvogn og visse kørsler med mobilkran kræver særlig tilladelse fra Vejdirektoratet.
En anvisning fra politiet eller en anden person, der lovligt regulerer færdslen, skal følges, også hvis den strider mod et lyssignal, en færdselstavle, vejafmærkningen eller en almindelig færdselsregel.
Ved midlertidig gul vejafmærkning skal den gule afmærkning følges foran hvid afmærkning, når de to viser forskellige ting.
Tavler kan begrænse kørsel efter køretøjstype, vægt, akseltryk og dimensioner. Læs undertavlen sammen med hovedtavlen, og sammenhold altid oplysningerne med den lastbil og det læs, du kører med.
Lastbil forbudt
Forbyder kørsel med lastbil. En undertavle kan begrænse forbuddet til lastbiler eller lastbilvogntog over en angivet samlet tilladt totalvægt.
Kørsel med farligt gods forbudt
Forbyder kørsel med køretøjer, der transporterer farligt gods omfattet af tavlen. Undertavle kan begrænse forbuddet til bestemte kategorier eller tidsrum.
Anbefalet rute for lastbiler
Viser en anbefalet rute for lastbiler. Det er en rutevejledning og ikke i sig selv et påbud.
Anbefalet rute for farligt gods
Viser en anbefalet rute for køretøjer med farligt gods.
Totalvægt
Forbyder kørsel, hvis køretøjets faktiske totalvægt er større end tallet på tavlen. Ved vogntog vurderes hvert køretøj efter tavlen.
Totalvægt af vogntog
Forbyder kørsel med vogntog, hvis vogntogets samlede faktiske totalvægt er større end tallet på tavlen.
Akseltryk
Forbyder kørsel, hvis det faktiske tryk på en enkelt aksel er større end den angivne grænse.
Bogietryk
Forbyder kørsel, hvis det faktiske tryk på den pågældende bogie eller akselgruppe er større end den angivne grænse. En bogie er en gruppe af tæt placerede aksler.
Køretøjsbredde
Forbyder kørsel, hvis køretøjets bredde inklusive læs er større end den angivne bredde.
Køretøjshøjde
Forbyder kørsel, hvis køretøjets højde inklusive læs er større end den angivne højde.
Køretøjslængde
Forbyder kørsel, hvis køretøjet eller vogntoget inklusive læs er længere end den angivne længde.
Elektrificeret bane
Undertavlen advarer om elektrificeret bane. Den angivne højde viser den sikre frihøjde under de strømførende ledninger.
Hovedtavlens angivelse gælder kun for bestemte færdselsarter.
Miljøzone
Markerer begyndelsen på en miljøzone, hvor særlige miljøkrav gælder for blandt andet lastbiler.
Ophør af miljøzone
Viser, at miljøzonen og dens særlige krav ophører.
Kategori C er kørekortet til store lastbiler. Før du kan få kategori C, skal du allerede have erhvervet kategori B.
Du må føre et køretøj med en tilladt totalvægt over 3.500 kg, når det er indrettet til højst 8 passagerer ud over føreren.
Du må også føre et sådant køretøj med et påhængskøretøj, når påhængskøretøjets tilladte totalvægt højst er 750 kg. Er den større, kræves som udgangspunkt kategori C/E.
Kategori C giver desuden førerret til motordrevet blokvogn. En motordrevet blokvogn er et særligt køretøj til meget tungt eller omfangsrigt gods, som på grund af vægt, dimensioner eller konstruktion ikke kan anvendes som en almindelig registreret lastbil.
Kategori C kan som udgangspunkt udstedes fra 21 år.
Den kan i bestemte tilfælde udstedes fra 18 år, blandt andet når kørekortet erhverves sammen med den krævede grundlæggende chaufførkvalifikation eller i forbindelse med visse opgaver i forsvaret, hjemmeværnet, redningsberedskabet eller politiet samt for bestemte mekanikere og mekanikerlærlinge.
Ved de lavere aldersgrænser kan førerretten være begrænset til bestemte kørsler eller beskæftigelser, indtil den almindelige aldersgrænse er nået.
Kategori C kan kun udstedes til en person, der allerede har erhvervet kategori B.
Som hovedregel er alderskravet 21 år. De særlige muligheder fra 18 år gælder kun, når betingelserne for den konkrete undtagelse er opfyldt.
Du skal kende både lastbilens lovlige maksimum og de lavere grænser, der kan gælde for den konkrete lastbil, ruten eller en færdselstavle. Registreringsattesten viser, hvad lastbilen er godkendt til.
En lastbil må med eller uden læs normalt højst være 2,55 m bred. Bredden måles over de dele, der rækker længst ud til siderne, bortset fra blandt andet udvendige spejle og visse sideblinklygter.
Kølevogne med kølekasser, der opfylder de særlige krav til kraftigt isolerede sidevægge, kan være op til 2,60 m brede.
På en smal vej skal du være særlig opmærksom på anden trafik, holde så langt til højre som muligt og om nødvendigt standse, så andre kan komme forbi.
En lastbil må med eller uden læs højst være 12 m lang. Længden måles over de dele, der rækker længst frem og tilbage, bortset fra blandt andet visse tilkoblingsanordninger.
Rager gods mere end 2 m ud foran lastbilens forreste del, skal du have en hjælper med. Hjælperen skal ved fx kryds, jernbaneoverkørsler og andre vanskelige steder kunne stå ud, vejlede dig og advare andre.
En lastbil må med eller uden læs højst være 4,1 m høj. Højden måles lodret fra kørebanen til den del af køretøjet eller læsset, der rækker højest op, bortset fra fx en antenne.
Den lovlige maksimalhøjde er ikke en garanti for fri passage. Du skal altid sikre dig, at lastbil, læs, kran, lift eller andet udstyr kan passere broer, tunneller, ledninger og andre forhindringer uden fare eller ulempe.
Faktisk totalvægt er det, køretøjet reelt vejer nu med driftsmidler, fører, passagerer og last. Tilladt totalvægt er den største vægt, køretøjet er registreret og godkendt til.
Akseltryk er den del af vægten, der overføres til vejen gennem hjulene på én aksel. Bogietryk er det samlede tryk fra en bogie, dvs. en gruppe af tæt placerede aksler.
En drivaksel er den aksel, der overfører motorkraften til vejen. Tvillingmonterede hjul betyder to dæk ved siden af hinanden på hver side af akslen. Vejvenlig affjedring er en affjedring, der opfylder særlige tekniske krav og fordeler belastningen mere skånsomt på vejen.
Bredde: normalt højst 2,55 m. Kølevogne med særlige kraftigt isolerede sidevægge kan være op til 2,60 m.
Længde: højst 12 m.
Højde: højst 4,1 m. Du skal altid sikre fri passage under broer, ledninger og lignende.
Den faktiske totalvægt og de faktiske akseltryk må aldrig overstige det, der er anført i registreringsattesten. En vej eller bro kan desuden have lavere grænser angivet med tavler.
Tilladt akseltryk må som hovedregel ikke overstige 10 tons. En drivaksel kan under særlige betingelser have et tilladt akseltryk på op til 11,5 tons, når drivakslen har tvillingmonterede hjul og vejvenlig affjedring.
Mindst 20 % af lastbilens faktiske totalvægt skal hvile på de styrende aksler. Det er vigtigt for, at styrehjulene har tilstrækkeligt vejgreb og styreevne.
| Lastbil | Almindelig grænse | Kan under særlige betingelser være op til |
|---|---|---|
| 2 aksler | 18 tons | 20 tons, når lastbilen indgår i et vogntog |
| 3 aksler | 24 tons | 26 tons |
| 4 aksler | 29,5 tons | 36 tons |
| 5 eller flere aksler | 32 tons | 42 tons |
De højere grænser er ikke automatiske. De gælder kun, når de særlige tekniske og lovmæssige betingelser er opfyldt, og den konkrete lastbil er godkendt til vægten. Lastbiler, der er godkendt til international trafik, skal ved ren national kørsel stadig overholde de nationale vægtgrænser.
Lastbilens faktiske totalvægt og akseltryk må ikke overstige det, der er anført i registreringsattesten, selv om en almindelig maksimumgrænse i andre tilfælde er højere.
Mindst 20 % af den faktiske totalvægt skal hvile på de styrende aksler.
Korrekt belæsning handler både om vægtfordeling og om at forhindre, at gods bevæger sig. Du skal kunne kontrollere lasten før kørsel og vide, hvordan forskellige typer gods sikres.
Personer og gods skal være placeret, så du har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at betjene og manøvrere lastbilen.
Der må ikke være så mange personer i lastbilen, eller de må ikke sidde sådan, at der opstår fare. Monterede sikkerhedsseler skal bruges, og der må som udgangspunkt ikke være flere personer end antallet af siddepladser med sikkerhedssele. Reglen tager højde for ældre lastbiler, der lovligt ikke har monterede sikkerhedsseler.
Dyr skal transporteres uden unødig lidelse og med tilstrækkelig plads, ventilation og beskyttelse mod blæst, kulde, nedbør og sol. Ved transport af større dyr skal lastbilen sædvanligvis være godkendt til formålet af en synsvirksomhed.
Gods må ikke dække blinklys, påbudte lygter, reflekser eller nummerpladen. Det må ikke slæbe, falde ned, støje unødigt eller danne røg eller støv i et omfang, der forstyrrer trafikken.
Godset skal sikres mod fremadskridning ved opbremsning. Tænk også på sideværts og bagudrettede kræfter ved sving, acceleration og ujævn vej.
Hvis noget tabes eller spildes på vejen og skaber risiko, skal det straks fjernes, hvis det kan gøres sikkert. Kan det ikke fjernes, skal andre trafikanter advares tydeligt.
Godset skal være placeret og fastgjort, så det ikke forskubber sig, vælter, ruller eller falder af under kørslen.
Du skal kontrollere belæsningen og lastsikringen før kørsel og være opmærksom på behovet for ny kontrol undervejs.
Ved blandet gods placeres det tungeste nederst på ladet og så tæt som muligt på ladets midterlinje. Det sænker tyngdepunktet og begrænser sideværts ubalance.
Godset læsses som udgangspunkt op mod forsmækken , dvs. den stærke forvæg forrest på ladet. Hvis det giver for stort forakseltryk, flyttes godset længere tilbage og afstives frem mod forsmækken. Afstivning betyder, at faste støtter udfylder pladsen, så lasten ikke kan bevæge sig fremad.
Kontrollér samtidig, at mindst 20 % af den faktiske totalvægt hviler på de styrende aksler, og at det tilladte bagakseltryk ikke overskrides. Ved veksellad skal du også tænke på ladets placering i forhold til akslerne.
Tag hensyn til godsets vægt, robusthed, temperaturfølsomhed samt emballagens styrke og modstandsdygtighed mod fugt.
På et glat eller fugtigt lad kan strøer , dvs. træstykker lagt under godset, mindske risikoen for, at godset skrider, og samtidig holde det fri af fugt på ladbunden.
Surring betyder, at godset fastholdes med fx godkendte surringsbånd, reb eller andet egnet materiale fastgjort til lastbilens surringspunkter. Surringsudstyret skal passe til godsets vægt og de kræfter, det udsættes for.
Køretøjer, der transporteres på lad, skal have parkeringsbremsen aktiveret og sikres med klodser eller kiler ved hjulene samt surring.
Tromler, tønder og andet rullende gods læsses så vidt muligt stående. Ligger de ned, skal de sikres mod rulning med klodser eller kiler og surring. Hvis for-, side- eller bagsmæk ikke kan modstå trykket ved forskydning, skal lasten også afstives.
Stykgods er enkeltstående kolli, kasser eller andre separate emner. Det sikres normalt med fx kroge eller gjorde, og mellemrum kan udfyldes med bølgepap, tæpper eller andet egnet materiale. Højt pallegods bør læsses, så det hælder lidt ind mod ladets midte fra begge sider.
Ved surringsreb skal der bruges korrekte knob omkring bindekroge, bøjler eller andre egnede fastgørelsespunkter.
Sten, grus og andet løst materiale skal sikres mod at falde af. Hvis materialet støver eller forurener, skal det dækkes med presenning.
En presenning er et dækkende materiale, som beskytter godset mod vind og vejr. Den kan ikke i sig selv erstatte lastsikring. Presenningen skal bindes, så vinden ikke kan puste den op, løsne den eller få den til at blafre til fare for andre.
Farligt gods skal transporteres efter særlige regler. Lastsikringen ændrer ikke de øvrige krav til emballage, mærkning, dokumenter og uddannelse.
Gods skal afmærkes, hvis det rager mere end 1 m ud foran eller bag lastbilen eller mere end 15 cm ud over lastbilens side.
Ved den almindelige afmærkning bruges en hvid cylinder med mindst to røde reflekterende striber. Cylinderen skal være mindst 30 cm høj og mindst 10 cm i diameter.
Ved ikke-erhvervsmæssig transport uden for lygtetændingstiden kan afmærkningen i stedet ske med lys klud eller lignende.
I lygtetændingstiden skal udragende gods ved enhver form for transport desuden afmærkes med lys: rødt bagud og hvidt fremad. Lyset skal være tydeligt synligt i mindst 300 m afstand.
Afmærkningen skal sidde på den del af godset, der rager længst ud, og så lavt som muligt, dog ikke lavere end 35 cm. Den må ikke begrænse dit udsyn eller være til fare for andre.
Rager godset mere end 2 m ud foran, gælder desuden kravet om hjælper ved vanskelige steder som kryds og jernbaneoverkørsler.
Mere end 1 m foran eller bagved eller mere end 15 cm ud over siden: godset skal afmærkes.
Den almindelige cylinder skal være mindst 30 cm høj, mindst 10 cm i diameter og have mindst to røde reflekterende striber.
I lygtetændingstiden skal afmærkningen desuden vise rødt lys bagud og hvidt lys fremad, tydeligt synligt på mindst 300 m. Afmærkningen må ikke sidde lavere end 35 cm.
Signal og tegn skal gøre dine hensigter tydelige. De må ikke bruges som en erstatning for orientering eller som en ret til at gennemføre en manøvre.
Når det er nødvendigt at advare om fare, bruges kortvarigt horn eller blink med forlygterne. I lygtetændingstiden skal du normalt bruge lyssignal i stedet for horn, medmindre faren er overhængende.
Lygtetændingstiden er tiden fra solnedgang til solopgang og i øvrigt, når mørke, tåge, dis, regn eller andre forhold gør sigtbarheden utilstrækkelig. Brug af horn uden grund er forbudt.
Du skal give tegn med blinklys før igangsætning fra kørebanekant, vending og svingning.
På motorvej skal du altid give tegn før vognbaneskift og ved anden ikke ubetydelig ændring af placeringen til siden, også ved til- og frakørsel. På andre veje giver du tegn, når det er nødvendigt for at vejlede andre trafikanter.
Skal du forlade en rundkørsel ad første vej, gives højre blink allerede før indkørsel. Skal du ud ad sidste vej, kan du eventuelt give venstre blink før og under indkørsel. Ved senere udkørsler begynder højre blink ud for midten af vejen før den udkørsel, du vil bruge.
Ved standsning eller hurtig nedsættelse af hastigheden skal stoplys vejlede bagfrakommende. Ved uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare skal havariblink anvendes på motorvej. På andre veje uden for tættere bebygget område kan havariblink bruges til samme formål.
Tegn skal gives i god tid, være tydelige og utvetydige og ophøre, når manøvren er afsluttet.
I lygtetændingstiden skal du mindst bruge nærlys. Nærlys er det normale forlys, der oplyser vejen uden at blænde modkørende.
Uden for lygtetændingstiden skal der også føres lys. Nærlys kan bruges, og når reglerne tillader det, kan særligt kørelys eller tågeforlys anvendes i stedet. Særligt kørelys er lys beregnet til at gøre køretøjet tydeligt synligt i dagslys.
Blinklys og andre tegn skal gives i god tid og tydeligt, men du må først gennemføre manøvren, når du har sikret dig, at den kan ske uden fare og uden unødig ulempe.
På motorvej skal der altid gives tegn før vognbaneskift og andre væsentlige ændringer af placeringen til siden.
Ved havari eller ulykke skal du først forhindre, at situationen bliver farligere. Derefter skal du hjælpe, advare og sikre de oplysninger, som reglerne kræver.
Hvis lastbilen standser på et sted, hvor standsning eller parkering er forbudt, skal den flyttes væk hurtigst muligt. På motorvej skal den så vidt muligt helt væk fra kørebanen.
Er køretøjet til fare eller ulempe, skal en godkendt advarselstrekant sættes mindst 50 m før køretøjet på almindelig vej og mindst 100 m før på motorvej. Havariblink kan bruges som supplement.
Ved uventet kø eller anden umiddelbar fare skal havariblink bruges på motorvej og kan bruges på veje uden for tættere bebygget område. Havariblink må ikke bruges i andre tilfælde.
Hvis et køretøj går i stå på en jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel med spor og ikke kan flyttes, skal du så godt som muligt advare lokomotivføreren om faren.
Ved havari på motorvej bør fører og passagerer om muligt tage refleksvest på og opholde sig uden for kørebanen, gerne bag autoværn.
En havareret bil, traktor eller motorredskab kan under bestemte betingelser slæbes med et solidt tov, en stangforbindelse eller lignende. Afstanden mellem køretøjerne må højst være 4 m. Er afstanden over 2 m, skal forbindelsen være tydeligt afmærket.
Føreren af det slæbte køretøj skal have kørekort til dette køretøj. Hastigheden må højst være 30 km/t.
Er bremser eller styreapparat på det slæbte køretøj ikke i forskriftsmæssig stand, skal der bruges et godkendt bjærgningskøretøj. På motorvej må slæbning kun udføres med et godkendt bjærgningskøretøj.
Advarselstrekant: mindst 50 m før køretøjet på almindelig vej og mindst 100 m før på motorvej, når køretøjet er til fare eller ulempe.
Ved almindelig slæbning: højst 30 km/t, højst 4 m mellem køretøjerne, og forbindelsen skal afmærkes, hvis afstanden er over 2 m.
Standse straks. Sluk motoren på forulykkede køretøjer, og undgå åben ild, hvis der er brændstoflækage. Flyt om nødvendigt forulykkede køretøjer, der skaber akut fare for trafikken.
Gå ikke tæt på et køretøj, hvis der er risiko for udslip af farligt gods. Køretøjer med farligt gods kan være afmærket med orange skilte.
Se til de tilskadekomne og giv den hjælp, du kan. Hvis du ikke selv kan yde hjælpen, skal du få andre til at hjælpe og alarmere.
Ved alvorlig personskade skal alarmcentralen have præcise oplysninger om stedet, særlige farer som brand, fastklemte eller farligt gods, antal tilskadekomne og tegn på livsfare.
Afmærk ulykkesstedet, så andre ikke påkører køretøjer, tilskadekomne eller hjælpere. Om nødvendigt skal trafikken standses eller ledes udenom.
Hvis du beskadiger en færdselstavle, vejafmærkning, et signalanlæg eller en anden færdselsanordning, skal den om muligt bringes i orden. Kan det ikke ske, skal politiet underrettes, og andre trafikanter skal advares.
Du skal efter anmodning oplyse navn og adresse til andre, der er indblandet. Mere end ubetydelig personskade skal anmeldes til politiet. Ved alvorligt tilskadekomne eller dræbte må spor og forhold på stedet ikke ændres, bortset fra at køretøjer skal flyttes, hvis de udgør fare.
Har du beskadiget en andens ejendom eller ting, skal ejeren eller politiet underrettes.
Ejeren eller den person, der har varig rådighed over et motordrevet køretøj, skal have den lovpligtige ansvarsforsikring. Ansvarsforsikring dækker de erstatningskrav, som kan opstå, når køretøjet forvolder skade.
Erstatning kan i bestemte tilfælde nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte forsætligt eller groft uagtsomt har medvirket til skaden. Grov uagtsomhed er en særlig alvorlig form for uforsigtighed.
Ved skade forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed kan forsikringsselskabet i bestemte tilfælde kræve pengene tilbage fra skadevolderen. Det kaldes regres .
Du må ikke overlade lastbilen til en person, der ikke har et gyldigt kørekort med den nødvendige kategori og førerret.
Den, der overlader køretøjet til en anden, skal derfor sikre sig, at personen lovligt må føre netop dette køretøj.
Bliver du med eller uden egen skyld indblandet i en færdselsulykke, skal du straks standse og hjælpe tilskadekomne.
Det er forbudt at overlade føringen af lastbilen til en person, der ikke har et gyldigt kørekort til den.
Reglerne skal forebygge træthed og sikre, at kørsel, arbejde, pauser og hvile kan dokumenteres. Takografen registrerer førerens aktiviteter og køretøjets kørsel.
Ved godstransport er du som udgangspunkt omfattet, når køretøjets største tilladte totalvægt inklusive påhængsvogn eller sættevogn overstiger 3,5 tons.
Ved international godstransport og cabotage gælder reglerne desuden for køretøjer over 2,5 tons, når kørslen er omfattet af reglerne. International transport er transport, hvor en landegrænse krydses. Cabotage er midlertidig indenlandsk godskørsel udført af en transportvirksomhed fra et andet land.
Der findes særlige undtagelser for bestemte køretøjer og kørsler. Hvis en undtagelse bruges, skal betingelserne for den konkrete undtagelse være opfyldt.
Køretid er den tid, takografen registrerer som kørsel.
Daglig køretid: normalt højst 9 timer. To gange i en uge må den forlænges til højst 10 timer.
Ugentlig køretid: højst 56 timer. I to på hinanden følgende uger må den samlede køretid højst være 90 timer.
Efter højst 4½ times kørsel skal du holde mindst 45 minutters pause, medmindre du begynder en hviletid. Pausen kan deles i mindst 15 minutter efterfulgt af mindst 30 minutter. Rækkefølgen kan ikke byttes.
Under pausen må du ikke køre eller udføre andet arbejde. Ved flermandsbetjening , hvor flere førere skiftes, kan pausen under visse betingelser holdes i et kørende køretøj, hvis den hvilende fører ikke hjælper den fører, der kører.
Daglig køretid: normalt højst 9 timer, to gange om ugen højst 10 timer.
Ugentlig køretid: højst 56 timer. To sammenhængende uger: højst 90 timer.
Efter højst 4½ times kørsel: mindst 45 minutters pause, eventuelt opdelt i mindst 15 minutter efterfulgt af mindst 30 minutter.
Inden for 24 timer efter afslutningen af den foregående daglige eller ugentlige hviletid skal du have afholdt den nødvendige daglige hviletid.
Regulær daglig hviletid er mindst 11 sammenhængende timer. Den kan deles i mindst 3 timer efterfulgt af mindst 9 timer, så den samlede hviletid bliver mindst 12 timer.
Reduceret daglig hviletid er mindst 9 sammenhængende timer. Den må højst anvendes tre gange mellem to ugentlige hviletider.
Ved flermandsbetjening skal hver fører have mindst 9 sammenhængende timers daglig hviletid inden for 30 timer. De andre førere kan være fraværende den første time, men skal derefter være til stede, når reglerne om flermandsbetjening anvendes.
En regulær ugentlig hviletid er mindst 45 timer. I to på hinanden følgende uger skal du som udgangspunkt have enten to regulære ugentlige hviletider eller én regulær ugentlig hviletid og én reduceret ugentlig hviletid på mindst 24 timer.
En reduktion skal kompenseres med et tilsvarende sammenhængende hvil senest inden tre uger efter udløbet af den uge, hvor reduktionen blev foretaget. Kompensationen skal lægges i forlængelse af en anden hviletid på mindst 9 timer.
Den ugentlige hviletid skal begynde senest ved afslutningen af seks på hinanden følgende 24-timersperioder efter den foregående ugentlige hviletid.
Daglige hviletider og reducerede ugentlige hviletider borte fra hjemstedet kan holdes i et stillestående køretøj, hvis der er passende sovefaciliteter til hver fører. Regulær ugentlig hviletid må ikke holdes i køretøjet.
En regulær daglig hviletid eller en reduceret ugentlig hviletid, der holdes, mens du ledsager køretøjet på færge eller tog, må under betingelserne højst afbrydes to gange og samlet højst én time. Du skal have adgang til sovekabine, køje eller liggeplads. For en regulær ugentlig hviletid kan færgereglen kun anvendes ved en færge- eller togrejse på mindst 8 timer, og du skal have adgang til sovekabine.
Regulær ugentlig hviletid på mindst 45 timer og ugentlig hviletid på mere end 45 timer, der bruges som kompensation, skal holdes i egnet indkvartering og ikke i køretøjet.
Reduceret ugentlig hviletid kan under de fastsatte betingelser holdes i et stillestående køretøj med passende sovefaciliteter.
Takografen kan være analog, digital eller intelligent. En analog takograf skriver på et diagramark. En digital eller intelligent takograf gemmer data elektronisk og bruger normalt et personligt førerkort.
Førerkort er det personlige kort, der identificerer føreren i den digitale takograf. Du må kun have ét gyldigt førerkort og må kun bruge dit eget. Kortet må ikke bruges, hvis det er udløbet eller beskadiget.
Ved analog takograf bruges et diagramark , en rund papirskive, som takografen tegner aktiviteterne på. Diagramarket skal passe til den konkrete takograftype.
På diagramarket skal du blandt andet anføre navn, startdato og startsted, køretøjets registreringsnummer og kilometerstand ved start. Ved køretøjsskift anføres nyt registreringsnummer, kilometertal og tidspunkt for skift. Ved afslutning anføres slutdato, slutsted og kilometerstand.
Ved grænsepassage skal landekode registreres, medmindre takografen selv registrerer positionsdata.
Takografens indstillinger skal bruges, så tidsgrupperne registreres korrekt: kørsel, andet arbejde, rådighedstid og hvile. Rådighedstid er tid, hvor du ikke arbejder aktivt, men skal være til rådighed, fx visse ventetider, som du kender på forhånd.
Diagramarket og førerkortet bruges fra den daglige arbejdsperiodes start til slut. De kan tages ud ved køretøjsskift eller når de ikke skal bruges mere i det pågældende køretøj. Et diagramark må højst sidde i takografen i 24 timer.
Du skal under kørslen kunne dokumentere aktiviteterne for den aktuelle dag og de foregående 56 kalenderdage med de relevante diagramark, førerkortdata, manuelle registreringer og udskrifter.
En manuel registrering er en aktivitet, du selv indtaster eller skriver, fordi takografen ikke har registreret den automatisk. En udskrift er en papirstrimmel fra den digitale takograf.
Ved fejl eller mangelfuld funktion skal de oplysninger, som takografen ellers skulle have registreret, noteres manuelt på diagramark eller et særligt ark/udskrift efter reglerne.
Brug dit eget gyldige førerkort, og indstil takografen korrekt til kørsel, andet arbejde, rådighedstid og hvile.
Du skal kunne dokumentere den aktuelle dag og de foregående 56 kalenderdage ved kontrol.
Ved fejl i takografen skal de manglende oplysninger registreres manuelt efter reglerne.
En god rute er ikke kun den korteste. Den skal passe til lastbilens højde, bredde, længde og vægt samt til reglerne for transporten.
Tag så vidt muligt hensyn til trafiktæthed, dimensions- og vægtbegrænsninger samt energi- og miljømæssige forhold.
Et navigationssystem er et hjælpemiddel, ikke en garanti. Kontrollér, at ruten er egnet til lastbilens faktiske højde, bredde, længde og vægt. Vejkort og andre opdaterede oplysninger kan bruges som supplement.
Vær især opmærksom på lave broer, vægtbegrænsede broer, snævre veje, miljøzoner og restriktioner for lastbiler eller farligt gods.
Godskørsel for fremmed regning betyder, at en virksomhed mod betaling transporterer gods for andre. En virksomhed etableret i Danmark, der udfører sådan kørsel med et motorkøretøj eller vogntog over 3,5 tons samlet tilladt totalvægt, skal have den krævede tilladelse. Tilladelsen kan anvendes for ét motorkøretøj eller vogntog ad gangen efter reglerne. Visse specialkøretøjer er undtaget, fx bestemte højtryksspulevogne og opsugende fejemaskiner.
Firmakørsel er virksomhedens transport for egen regning, fx når virksomheden kører egne varer som en hjælpefunktion til sin øvrige virksomhed. Lastbil eller vogntog over 3,5 tons, der bruges til firmakørsel, skal anmeldes til firmakørsel. Registreringsattesten, del I hvis attesten er todelt, eller en tilladt kopi skal medbringes.
Motorkøretøjer, der anvendes til godskørsel for fremmed regning, og anmeldelsespligtige firmakøretøjer over 3,5 tons skal efter de gældende regler være forsynet med navnet på den registrerede bruger. Navnet skal være tydeligt, i en klart afvigende farve, påført direkte på karrosseriet med bogstaver på mindst 10 cm og må ikke stå på et aftageligt skilt. Der gælder blandt andet en undtagelse for visse lejede køretøjer uden fører.
Som fører har du ansvar for, at varemodtagelse, transport og levering sker efter de aftalte betingelser, og at relevante transportdokumenter medbringes.
International firmakørsel er firmakørsel over landegrænser. Reglerne varierer mellem lande, og kørslen er ofte undtaget fra kravet om en særskilt international godskørselstilladelse, men du skal kontrollere reglerne for de lande, ruten går gennem.
En særtransport er transport, der overskrider de almindelige dimensionsregler, fordi godset ikke med rimelighed kan transporteres på normal måde. Vejdirektoratet kan udstede særtransporttilladelse. Tilladelsen skal medbringes, og der kan gælde særlige krav til afmærkning og rute. Tilsvarende særlige tilladelser gælder ved meget tungt eller omfangsrigt gods på blokvogn og ved visse kørsler med mobilkran.
Godskørsel for fremmed regning over 3,5 tons kræver som udgangspunkt den nødvendige godskørselstilladelse.
Anmeldelsespligtig firmakørsel over 3,5 tons skal være registreret som firmakørsel, og registreringsattesten eller den tilladte dokumentation skal medbringes.
Ved særtransport skal den nødvendige særtransporttilladelse medbringes under kørslen.
Kategori C giver førerret til lastbilen, men bestemte transporter og arbejdsopgaver kræver yderligere uddannelse eller beviser.
Ved erhvervsmæssig kørsel skal lastbilchauffører som udgangspunkt have et chaufføruddannelsesbevis, der dokumenterer den krævede grundlæggende kvalifikationsuddannelse. Der skal derefter gennemføres efteruddannelse hvert femte år. Efteruddannelsen varer mindst 5 dage.
ADR er regelsystemet for vejtransport af farligt gods. Ved transport af farligt gods over de fastsatte frimængder eller ved transport af farligt gods i tanke skal føreren have det krævede ADR-kursusbevis. Frimængde er den mængde, hvor visse ADR-krav kan være lempet eller undtaget; den afhænger af stoffets klassifikation og transporten.
Ved transport af dyr for en økonomisk virksomhed over afstande på mere end 65 km skal føreren have det krævede kompetencebevis for dyretransport.
Førere, der betjener lastbilmonterede kraner med en løfteevne på mere end 8 tonsmeter, skal have certifikat til den særlige uddannelse. Det samme gælder ved betjening af mobilkran efter de relevante regler.
Tonsmeter beskriver kranens løftemoment: hvor tung en last kranen kan løfte i en bestemt vandret afstand fra kranens drejepunkt. Det er derfor ikke det samme som blot at sige, at kranen kan løfte 8 tons.
Afhængigt af transporten eller arbejdsopgaven kan der ud over kategori C-kørekortet kræves chaufføruddannelsesbevis, ADR-bevis, kompetencebevis til dyretransport eller krancertifikat.
Efteruddannelsen for chaufføruddannelsesbeviset skal gennemføres hvert femte år og varer mindst 5 dage.
© Teoriklar®. Billeder og øvrigt materiale må ikke kopieres eller videreanvendes uden tilladelse.