Den komplette teoribog
0.1Indledning0.2Teori, praksis og prøve1.Køretøjets indretning, udstyr og dokumenter2.Indledende øvelser på vej3.Køretøjers manøvreegenskaberDen komplette teoribog • Teoriklar®
Din vigtigste opgave som fører er hele tiden at være opmærksom, opdage faretegn og signaler, bedømme dem rigtigt og reagere sikkert.
Køresikkerheden afhænger ikke kun af, om du teknisk kan beherske lastbilen. Mindst lige så vigtigt er det, hvordan du opfatter og bedømmer trafikken. Mangelfuld opmærksomhed, fejlopfattelse og fejlbedømmelse spiller en væsentlig rolle ved de fleste trafikulykker.
Du orienterer dig først og fremmest med synet. Derfor skal du være opmærksom på øjenfejl eller svækket syn.
Reaktionstiden er tiden fra et faretegn kan opfattes, til du begynder at reagere, fx ved at bremse eller dreje. Den er ikke konstant og kan variere fra brøkdele af et sekund til mange sekunder afhængigt af situationen, din opmærksomhed, forudseenhed og kørefærdighed.
Den rigtige og sikre reaktion er vigtigere end en lynhurtig, men forkert reaktion.
Selv om øjnene registrerer mange ting, bliver kun en lille del bevidst opfattet. Man kan normalt højst opfatte og reagere på 2-3 enkeltheder, faretegn eller signaler pr. sekund. Derfor skal hastigheden afpasses efter din begrænsede opfattelses- og reaktionsevne, så du har tid til at opdage og reagere på det vigtige. Synsskarpheden er samtidig kun høj i en lille del af synsfeltet, så du må ikke fastholde blikket i samme retning for længe.
Iøjnefaldende, usædvanlige eller interessante ting kan automatisk fange din opmærksomhed, så vigtigere faretegn overses. Du kan modvirke det ved at kende typiske ulykkesårsager og aktivt søge efter de tegn, der hjælper dig med at forudse, hvad der kan ske det næste øjeblik.
En sikker køremåde bygger også på, at du kender dine egne begrænsninger, er kritisk over for dit første indtryk og altid kører med en rigelig sikkerhedsmargin. Sikkerhedsmargin betyder, at du bevidst giver dig selv ekstra tid, afstand og plads, så en mindre fejlbedømmelse ikke straks udvikler sig til en farlig situation.
Distraktion opstår, når du foretager dig noget, der tager opmærksomheden væk fra kørslen. Manglende opmærksomhed er medvirkende årsag i en stor del af trafikulykkerne.
Telefon, smartwatch, tablet og GPS kan aflede opmærksomheden. Samtaler og beskeder forlænger reaktionstiden, og en vanskelig eller ubehagelig samtale kan skabe stress. Du kan ubevidst ændre hastighed eller få en mere upræcis placering på vejen.
Undlad at bruge telefonen under kørslen, og afbryd samtalen, hvis forbindelsen eller samtalen kræver for meget opmærksomhed.
At lede efter ting, læse kort, spise, drikke, tale med passagerer eller betjene infotainment, GPS og smartphone kan også distrahere. Infotainment er lastbilens skærm- og betjeningssystem til fx radio, navigation, telefon og andre funktioner. GPS er satellitbaseret navigation. Udstyret bør betjenes af en passager eller mens køretøjet holder stille. Begræns unødvendige oplysninger på skærmene.
Støjende passagerer, dyr samt stærk ophidselse, sorg eller bekymring kan ligeledes tage så meget opmærksomhed, at kørslen bliver farlig.
Et klip i kørekortet er en registreret overtrædelse i klippekortordningen. Flere klip inden for den fastsatte periode kan medføre betinget frakendelse eller, for førstegangserhververe, kørselsforbud.
Under kørsel må der ikke anvendes håndholdt teleudstyr eller kommunikationsapparater som fx mobiltelefon, smartwatch, tablet eller GPS.
Anvendelse af håndholdt teleudstyr under kørslen kan straffes med bøde og 1 klip i kørekortet.
Bliver føreren så uopmærksom eller distraheret, at kørslen ikke er hensynsfuld og agtpågivende, og der opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, kan det straffes med bøde og frakendelse af førerretten.
Du styrer ofte ubevidst i den retning, du ser. Derfor har din synsretning stor betydning for, hvor præcist og sikkert du fører lastbilen.
Der er en tæt forbindelse mellem syn og bevægelse. Du har en naturlig tendens til at styre køretøjet i den retning, du ser.
Det kan bruges positivt til at fastholde kursen. Omvendt skal du flytte blikket væk fra genstande, som du risikerer at påkøre.
På længere frie vejstrækninger stabiliseres styringen, når du ser så langt frem som muligt.
I sving uden midterlinje kan du lade blikket følge den inderste, mest krumme vejkant og derefter flytte blikket frem gennem hele svinget. I venstresving med midterlinje kan du lade blikket følge midterlinjen.
I kryds skal du efter den nødvendige orientering flytte blikket i den retning, du skal køre, i stedet for at fastholde det for længe på andre trafikanter.
Øjet er ikke en præcis måler. Afstand og hastighed kan let fejlbedømmes, især når noget er langt væk, lille eller bevæger sig hurtigt.
Afstande under ca. 50 m bedømmes normalt nogenlunde korrekt, mens afstande over 50 m ofte overvurderes. Noget kan derfor se ud til at være længere væk, end det faktisk er.
Afstandsbedømmelsen støtter sig især på tingens synlige størrelse og på perspektivet, fx at vejkanter ser ud til at løbe sammen i horisonten.
Små køretøjer kan derfor se længere væk ud, end de er. I usigtbart vejr bliver afstandsbedømmelsen også dårligere, fordi perspektivlinjer og andre holdepunkter bliver mindre tydelige.
Du bedømmer blandt andet din egen hastighed ud fra støj, vibrationer og synlige holdepunkter langs vejen som huse, træer og kørebanestriber.
På en vej med få holdepunkter eller i et støjsvagt og godt affjedret køretøj er der større risiko for at undervurdere hastigheden.
Efter længere tids kørsel med høj hastighed kan du blive fartblind. Fartblindhed betyder, at du vænner dig til den høje hastighed, så en lavere hastighed bagefter føles langsommere, end den virkelig er.
Hastigheder under ca. 50 km/t bedømmes normalt nogenlunde korrekt, mens hastigheder over 50 km/t ofte undervurderes.
De fleste kan ikke bedømme et køretøjs hastighed blot nogenlunde korrekt, når køretøjet er mere end 200 m væk.
Det er særligt vigtigt med en langsomt accelererende lastbil, når du skal køre ud, krydse en vej eller foretage en anden manøvre foran trafik, der nærmer sig.
Alkohol, narkotika, medicin, sygdom og træthed kan svække din evne til at føre en lastbil sikkert. Her skal du både forstå virkningen og kende de vigtigste lovregler.
Selv små mængder alkohol kan svække opfattelses- og reaktionsevnen. Selv ved en lav promille kan det blive sværere at reagere rigtigt og hurtigt i en vanskelig eller overraskende situation.
Hvis du kører til et sted, hvor der serveres alkohol, bør du på forhånd beslutte, om du vil køre derfra. Hvis du vil køre, bør du undgå alkohol eller drikke meget lidt.
Alkoholkoncentrationen kan måles både i blodet og i udåndingsluften. Promille angiver alkoholkoncentrationen i blodet i tusindedele.
Den særlige 0,2-promillegrænse gælder for førstegangserhververe til kategori B i de første 3 år, når kørslen sker i almindelig bil. En førstegangserhverver er her en person, der er inden for de første 3 år efter første erhvervelse af kørekort. Reglen er ikke en generel promillegrænse for kørsel med kategori C.
Narkotika og visse typer medicin påvirker evnen til at føre et køretøj og øger risikoen for trafikulykker.
Blanding af forskellige narkotiske stoffer eller narkotika og alkohol kan have en uforudsigelig virkning, og ulykkesrisikoen bliver under alle omstændigheder stærkt forøget.
Visse typer medicin kan påvirke opmærksomhed og reaktionsevne på samme måde som andre bevidsthedspåvirkende stoffer. THC er en forkortelse for tetrahydrocannabinol og er det vigtigste rusgivende stof i cannabis, herunder hash. Den konkrete lovregel om medicin i strid med lægens ordination står i §-afsnittet nedenfor.
En betinget frakendelse betyder, at du fortsat må køre, hvis du opfylder de betingelser, der bliver stillet, blandt andet om en kontrollerende køreprøve og om ikke at begå nye overtrædelser, der medfører frakendelse. En kontrollerende køreprøve består af en teoriprøve og en praktisk prøve. En ubetinget frakendelse betyder, at du mister førerretten i en bestemt periode.
Et kørselsforbud betyder, at en førstegangserhverver mister førerretten og skal opfylde bestemte krav, før førerretten kan gives tilbage. Konfiskation betyder, at køretøjet kan tages endeligt af myndighederne. ANT-kursus er et kursus i Alkohol, Narko og Trafik. En alkolås er en anordning, der kræver en godkendt udåndingsprøve, før køretøjet kan startes.
Alkoholkoncentrationen kan måles både i blodet og i udåndingsluften. Er alkoholkoncentrationen i blodet over 0,50 promille, svarende til over 0,25 mg alkohol pr. liter udåndingsluft, straffes man for spirituskørsel. mg betyder milligram.
For førstegangserhververe til kategori B gælder en særlig grænse på over 0,2 promille i de første 3 år, når kørslen sker i almindelig bil. Dette er ikke en generel promillegrænse for kørsel med kategori C.
Kan man ikke føre køretøjet på betryggende måde, kan man straffes for spirituskørsel, selv om promillen er lavere.
Er promillen over 0,50 og højst 2,00, straffes man første gang med en stor bøde. Ved højere promille idømmes fængselsstraf.
Er promillen over 0,50 og højst 1,20, frakendes førerretten første gang betinget. Førstegangserhververe får kørselsforbud, hvor der ellers ville blive udløst en betinget frakendelse. Ved en promille over 1,20 frakendes førerretten første gang normalt ubetinget i 3 år.
Ved spirituskørsel vil der ofte kunne ske konfiskation af køretøjet. Er promillen over 2,00, skal køretøjet som udgangspunkt konfiskeres. Det kan i nogle tilfælde ske, selv om køretøjet ikke ejes af føreren.
Sanktionerne skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde. Der skal altid gennemføres ANT-kursus i forbindelse med spirituskørsel.
Det er forbudt at overlade et køretøj til en person, der har drukket så meget alkohol, at den pågældende ikke kan føre køretøjet på betryggende måde. Politiet kan til enhver tid kræve udåndingsprøve af en fører.
Ved ubetinget frakendelse på grund af spirituskørsel kan der være krav om alkolås. Der findes en frivillig og en obligatorisk alkolåsordning.
Den obligatoriske alkolåsordning indebærer, at man i 2 år efter frakendelsesperioden kun må køre i sit køretøj med installeret alkolås. Vælger man ikke ordningen, kan førerretten først generhverves, når både frakendelsestiden og den 2-årige alkolåsperiode er udløbet.
Den frivillige alkolåsordning betyder, at man i frakendelsesperioden kan søge om tilladelse til at køre med alkolås.
Sygdom, nerve- og sovemedicin, stærk hoste- eller smertestillende medicin samt medicin mod allergi, køre- og søsyge kan nedsætte opmærksomhed og reaktionsevne. Opstemmende midler er stoffer, der virker stimulerende på kroppen og hjernen, mens bedøvende midler virker sløvende eller dæmpende. Begge dele kan gøre kørslen uforsvarlig.
Alkohol kan forstærke medicinens sløvende virkning kraftigt. Medicin, der kan nedsætte opmærksomheden og reaktionsevnen, er ofte mærket med en rød advarselstrekant på medicinen eller emballagen. Det er et advarselssymbol for medicin og ikke en færdselstavle. Spørg læge eller apotek, hvis du er i tvivl.
Både legemlig og psykisk træthed, herunder stress, kan svække opfattelses- og reaktionsevnen. Har du ikke sovet nok, eller skal du køre efter en lang dag med særligt anstrengende arbejde, skal du alvorligt overveje at lade lastbilen stå.
Det samme gælder, hvis du er påvirket af en stærk sindsbevægelse, fx efter en traumatisk oplevelse. Mange overvurderer deres kræfter ved at køre lange strækninger på tidspunkter, hvor de normalt slapper af, hviler eller sover.
Det er ulovligt at føre et køretøj eller blot forsøge det, hvis man har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer, som er farlige for færdselssikkerheden.
Indtages bevidsthedspåvirkende medicin i strid med lægens ordination, kan man være omfattet af reglerne om kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet.
Ved påvisning af bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet straffes man første gang med bøde og ubetinget frakendelse af førerretten, svarende til sanktionen ved en alkoholpromille på 1,21.
For THC gælder særskilte sanktioner afhængigt af mængden i blodet. Bagatelgrænsen er den nedre lovbestemte grænse, som bruges ved bedømmelsen af THC i blodet. Ved THC over bagatelgrænsen kan sanktionen første gang være bøde og klip i kørekortet, betinget frakendelse eller ubetinget frakendelse i 3 år. Sanktionen bliver strengere, jo større THC-indholdet er.
Sanktionerne for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde, og der kan være grundlag for konfiskation af køretøjet. Der skal gennemføres ANT-kursus, hvis førerretten skal generhverves efter kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet.
Det er forbudt at overlade køretøjet til en person, der på grund af bevidsthedspåvirkende stoffer ikke kan føre det på fuldt betryggende måde. Politiet kan til enhver tid kræve spyt- eller svedprøve eller lade førerens øjne undersøge.
Man må ikke føre et køretøj eller forsøge på det, hvis man på grund af sygdom, træthed, medicin eller påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler ikke kan køre på fuldt betryggende måde.
Vurderer en læge ved en undersøgelse, som politiet har anmodet om, at føreren ikke kan køre på fuldt betryggende måde, afhænger straffen af påvirkningsgraden. Der kan straffes og ske frakendelse af førerretten på samme måde som ved spirituskørsel, og der kan være grundlag for konfiskation.
Det er forbudt at overlade køretøjet til en person, der på grund af sygdom, træthed, medicin eller lignende ikke kan føre det på fuldt betryggende måde.
Begrænsninger i opfattelse og reaktion gælder alle trafikanter, både kørende og gående. Nogle trafikantgrupper har desuden særlige vanskeligheder på grund af alder, manglende erfaring eller fysiske begrænsninger. Som lastbilchauffør skal du kunne genkende dem og give ekstra tid og plads.
Der sker særlig mange ulykker med gående i 5-10-årsalderen, cyklister i 10-15-årsalderen, knallertkørere i 15-19-årsalderen, motorcyklister i 18-22-årsalderen og bilister i 18-24-årsalderen. Ældre fodgængere og cyklister er også en særligt udsat gruppe.
Den forhøjede risiko hænger ikke kun sammen med, hvor mange der er i grupperne, men også med manglende erfaring og aldersbetingede vanskeligheder.
Små børn under ca. 5-6 år har ikke de nødvendige fysiske og psykiske forudsætninger for at færdes sikkert alene. De kan handle pludseligt, har svært ved at bedømme fare og kan snuble eller falde. Et lille barn alene ved vejen er derfor altid et klart faretegn.
Sæt hastigheden ned, skærp opmærksomheden og vær klar til at bremse. Brug horn med omtanke, fordi et barn kan reagere med panik.
Børn i ca. 6-10-årsalderen kender ofte de vigtigste regler, men kan have svært ved at forstå, at de selv skal passe på, også hvor andre har vigepligt. De har svært ved at fastholde opmærksomheden, opfatter situationen langsomt og er usikre på fart og afstand.
De kan se en fare, der allerede er tydelig, men har svært ved at forudse, at en farlig situation er ved at udvikle sig.
Der sker mange cykelulykker allerede fra 5-6-årsalderen, og flest blandt børn i 10-15-årsalderen. Mange får ikke tilstrækkelig praktisk undervisning i sikker cykling, blandt andet fordi overgangen mellem legecykel og almindelig cykel er flydende.
Mange børn har problemer med balance, styring og bremsning og bruger ofte cyklen til leg og afprøvning af egne evner.
Selv større skolebørn kan have svært ved at styre cyklen, mens de ser i en anden retning. Derfor orienterer de sig ofte mangelfuldt, især bagud.
Unge har ofte den bedst udviklede opfattelses- og reaktionsevne, men er alligevel stærkt udsatte på grund af manglende erfaring og mulige holdningsproblemer.
Manglende erfaring viser sig især ved valg af hastighed, vurdering af egne manøvremuligheder og bedømmelse af andre trafikanter.
Nogle unge søger spænding, afprøver egne evner, afreagerer skuffelser eller forsøger at hævde sig og kan derved bringe sig selv og andre i farlige situationer.
De fleste unge har en positiv grundholdning til trafik og regler, men kan have svært ved at omsætte den i praksis, fordi de endnu ikke kender alle faremomenter. Den positive holdning kan også komme i konflikt med andre trafikanters manglende hensyn.
Ældre trafikanter har ofte nedsat syn og hørelse og opfatter og reagerer langsommere.
Mange er dårligt gående eller bange for at falde og kan derfor være mindre opmærksomme på de kørende, når de træder ud på kørebanen.
Nogle føler sig særligt sikre i fodgængerfelter eller ved grønt lys og kan derfor undlade at se sig for.
Mange ældre er bange for trafikken og forskrækkes lettere af køretøjer, der hurtigt nærmer sig, kører tæt forbi eller bremser brat. Det kan udløse farlige panikreaktioner.
Du skal forsøge at aflæse andre trafikanters alder, opmærksomhed og hensigt, så du kan forudse deres næste handling.
Alder kan blandt andet vurderes ud fra højde, hår, kropsholdning, gangart, påklædning og karakteristiske genstande som legetøj eller stok.
Opmærksomheden kan ofte ses på hovedets drejning og synsretningen og på, hvad personen tydeligvis retter sin opmærksomhed mod.
Mobiltelefon eller andre handlinger kan vise, at en trafikant ikke følger med i den øvrige trafik.
En persons hensigt kan ofte aflæses af handlinger, bevægelse og retning sammenholdt med alder, opmærksomhed og hele trafiksituationen.
En hvid stok eller færdselsmærket for blinde og svagsynede viser, at personen har alvorlige synsproblemer. Mærket kaldes ofte »Manden med den hvide stok« og bruges for at gøre synshandicappede lettere at genkende i trafikken. Vis særligt hensyn.
Små børn er helt uberegnelige. Sæt hastigheden ned til et minimum og vær klar til øjeblikkelig bremsning.
Gående børn kan pludselig krydse vejen, især på boligveje, foran eller mellem parkerede biler, i kryds med eller uden lysregulering og hvor flere børn leger eller følges ad.
Cyklende børn kan overse vigepligt ved ligeudkørsel og glemme at orientere sig eller holde tilbage ved venstresving og indkørsler. Unge motorkørende begår især fejl ved krydsning og venstresving.
Ældre fodgængere kan især begå fejl ved krydsning af kørebanen, både på lige strækninger og i kryds med eller uden fodgængerfelt og lysregulering.
Førere af små motoriserede køretøjer som elløbehjul og segways kan mangle rutine, handle uventet eller pludselig vælte. Deres hastighed undervurderes let, de er ofte lydløse, og lygter og reflekser sidder lavt, så de kan være nemme at overse.
Under manøvrerne på vej skal du i praksis kunne genkende disse faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt på dem.
En sikker lastbilchauffør er forudseende, rolig og hjælpsom. Du skal ikke bare følge reglerne, men også være villig til at skabe sikkerhedsmargin for andre.
Defensiv kørsel betyder, at du kører forudseende, holder en god sikkerhedsmargin og indretter dig efter, at andre kan begå fejl. Vær positiv og hjælpsom, også når andre begår fejl. Vis særligt hensyn ved vejarbejde og over for køretøjer under udrykning.
Accepter, at andre kan være stedukendte, urutinerede, ældre eller ønske at køre hurtigere eller langsommere end dig. Lad dig aldrig ophidse eller provokere til uforsvarlig kørsel, og vær altid forudseende og risikobevidst.
Hjælp andre trafikanter, også når de egentlig har pligten. Giv plads til trafikanter, der har svært ved at finde vej, og til store køretøjer, som skal svinge eller bakke.
Hold så stor afstand, at unødige accelerationer og opbremsninger undgås og energiforbruget reduceres. Hold ekstra god afstand til usikre eller urutinerede førere.
Kør særlig langsomt ved vejarbejde og hold god afstand til vejarbejdere.
Hold vejen åben for udrykningskøretøjer. På en vej med 2 vognbaner i samme retning kan trafikken i vognbane 1 trække mod højre og trafikken i vognbane 2 mod venstre. Ved rødt lys kan det være nødvendigt at køre lidt frem og til siden for at skabe plads, når det kan ske sikkert.
Undlad at bruge lys eller lydsignal mod en trafikant, der er lidt langsom til at sætte i gang, eller mod en trafikant, der har trukket ind foran dig og reduceret sikkerhedsafstanden.
Undgå ukvemsord og fagter. Vær altid beredt, fx ved at flytte foden eller hånden til bremsen, når situationen er uoverskuelig eller usikker.
Disse adfærdsfærdigheder skal kunne bruges i praksis under manøvrerne på vej.
Selvkontrol, livsstil, holdninger, køn, alder, selvopfattelse, tilhørsforhold og bilen som en del af førerens identitet kan påvirke valg og adfærd i trafikken.
Stærk ophidselse, sorg eller bekymring øger ulykkesrisikoen. Evnen til at forudse og analysere risici og deres konsekvenser er vigtig, fx fordi for lille sikkerhedsafstand kan få alvorlige følger.
Manglende rutine og fx natteblindhed kan kræve særlige forholdsregler. Natteblindhed betyder, at man ser markant dårligere i mørke eller ved svag belysning end normalt.
Et eget, lånt eller ukendt køretøjs konstruktion, udstyr, belæsning og vedligeholdelsesstand kan ændre køreegenskaberne. Før du kører i et ukendt køretøj, skal du gøre dig bekendt med udstyret, herunder afrimning af dug, viskere og vasker.
Efter nogen tids kørselserfaring kan du begynde at undervurdere risikoen i konkrete situationer, fordi det plejer at gå godt. Det kaldes risikoblindhed.
Det kan vise sig ved, at du kører for hurtigt i usigtbart vejr eller dårligt føre og ukritisk følger de andres hastighed, selv om du ikke kan standse før en mulig hindring.
Det kan også vise sig ved, at du kører for tæt på den forankørende, foretager dig ting i køretøjet, der ikke har med kørslen at gøre, eller overser, at du er for træt eller har kørt for længe til at køre forsvarligt.
Erfaring skal gøre dig bedre til at opdage risiko, ikke mere villig til at acceptere den.
Målet er, at du ikke kun kan forklare stoffet. Under den praktiske kørsel skal du kunne opdage risiko, forudse andre trafikanters fejl og reagere roligt og sikkert.
© Teoriklar®. Billeder og øvrigt materiale må ikke kopieres eller videreanvendes uden tilladelse.